Johnny Weir udfører sit korte program ved Rostelecom Cup 2012. |
Det går ikke så godt for de amerikanske herrers comebacks.
Johnny Weir annoncerede i går, at han ikke vil deltage i de amerikanske nationale mesterskaber 2013 i januar, og han ender dermed sin sæson tidligt. Hans konkurrencer denne sæson tæller en 4. plads ved Finlandia Trophy, men han trak sig fra Rostelecom Cup pga. skade efter at have placeret nr. 10 i det korte program.
Hvad er så årsagen? Weir har ikke været tilfreds med sine fremførelser (forståeligt), og sammenlagt med skader føler han, at han har brug for mere forberedelse til den kommende olympiske sæson.
Niveauet er steget en del siden 2010 - quads er nu blevet en nødvendighed - og Weir har bare ikke været tekniske stærkt til at kunne udgøre en trussel til de yngre herrer. Oprindeligt gjorde Weir sit comeback til ære for sig selv og sine fans, men nu har han ændret mening: han vil deltage i Vinter OL som favorit til guld!
En ambitiøs tanke, men Weir vil være 29 år til næste sæson. Det virker usandsynlig, at han får de svære spring stabile i tide med så få konkurrencer.
Kilde: icenetwork.com
1 kommentar:
Jeg tror, han har indset, at han ikke har niveauet til at være med i toppen. Jeg synes, at det er gået ned ad bakke lige siden, han stoppede samarbejdet med Priscilla Hill. Han virker for useriøs nu. Jeg tror desværre ikke han vender tilbage - måske er det også meget godt.
Højdepunkter: Langt program, amerikanske mesterskaber 2004 (Doctor Zhivago) - det er så fantastisk et løb, og ligeså kortprogram, OL 2006 (The Swan)
Vh Christina
Send en kommentar