onsdag den 7. november 2012

Rostelecom Cup 2012 forudsigelser - Parløb

Volosozhar/Trankov udfører deres parpiruette ved Skate America, som de vandt.

Parløbernes felt virke mere ligetil at forudsige - men alt kan ske.

Favoritter er uden tvivl Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov. Parret er i en anden liga end de andre par i dette felt, og deres resultater denne sæson bakker dem op: guld ved Nebelhorn Trophy og Skate America. Ikke desto mindre lavede de en del småfejl ved Skate America, så der er plads til forbedring.

Landsmænd Vera Bazarova og Yuri Larinov startede til gengæld sæsonen mindre muntert, at de pga. hendes hofteskade måtte trække sig efter det korte program ved Nebelhorn Trophy. Skaden kræver ikke operation, men den kan i hvert fald ikke hjælpe på deres i forvejen ustabile side-om-side spring.

Caydee Denney og John Coughlin har leveret nær rene programmer ved både Nebelhorn Trophy og America, hvor det blev til sølv og bronze. Parrets programkomponenter er ikke helt på samme niveau som Bazarova/Larionov, men laver disse fejl, burde amerikanerne kunne snuppe sølv.

Canadiske Paige Lawrence og Rudi Swiegers havde et par småfejl, men de skøjtede ellers solidt ved Skate Canada, hvor det blev til en 4. plads. Parret har en chance for bronze, hvis de løber stærke programmer.

Det sidste russiske par er Anastasia Martiusheva og Alexei Rogonov. Parret er kendt for deres ustabile side-om-side spring (især hende), og selvom de tog guld ved Ondrej Nepela Trophy, fik de ikke landet et eneste rent spring her.

Tiffany Vise og Don Baldwin endte på en 6. plads ved Skate Canada, mens Nicole Della Monica og Matteo Guarise tog bronze ved både Ondrej Nepela Trophy og Cup of Nice, omend med noget svage konkurrence.

Mine forudsigelser
1. Tatiana Volosozhar / Maxim Trankov RUS
2. Caydee Denney / John Coughlin USA
3. Vera Bazarova / Yuri Larionov RUS
4. Paige Lawrence / Rudi Swiegers CAN
5. Anastasia Martiusheva / Alexei Rogonov RUS
6. Tiffany Vise / Don Baldwin USA
7. Nicole Della Monica / Matteo Guarise ITA

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: