Adelina Sotnikova udfører sit korte program ved Skate America 2012, hvor hun tog bronze.
Rostelecom Cup 2012 starter med damernes disciplin. Feltet er meget åbent, da vi ingen forhåndsfavorit har. De tre GP bronzemedaljere fra tidligere i sæsonen er til at finde i feltet.
På hjemmebane har vi den regerende bronzevinder Adelina Sotnikova, som også startede sin sæson ved at tage bronze ved Skate America. Hun har en god chance for podieplads, da hun endnu ikke har befundet sig uden for podiet i sin seniorkarriere (undtagen World Team Trophy), men hun har til gengæld aldrig løbet rent nok til at tage guld internationalt.
Landsmand Alena Leonova er den regerende sølvvinder, men hun startede sæsonen meget skuffende, da hun med fejlfyldte programmer endte på en 7. plads ved Skate America. Indtil videre har hun løbet skidt ved denne konkurrence hvert andet år, så statistikken er ikke med hende.
Den sidste russer er Polina Korobeynikova, som gør sin GP debut. Hun er desværre ved at blive kendt for sin springustabilitet, da hun forrige sæson tog en 4. plads ved EM med et katastrofalt kort program og et fejlfrit langt program. Ved VM var alle programmer nedsmeltninger, og det blev kun til en 19. plads. Hun startede sæsonen med guld ved Cup of Nice, men hun lå kun på en 11. plads efter det korte program.
Kiira Korpi, som tog en 5. plads forrige år, gør back-to-back, da hun også deltog i forrige uges Cup of China, hvor hun tog bronze. Korpi plejer som regel at lave en del synlige fejl, men fulde rotationer og høje programkomponenter holder hende oppe.
Også Kanako Murakami har taget GP bronze denne sæson, her ved Skate Canada. I begge programmer landede hun alle sin spring, men utallige underrotationer trak den tekniske score ned. I Rusland må hun håbe på et venligt teknisk panel, hvis hun skal placere højt.
Valentina Marchei overraskede ved Skate America, hvor hun med to solide programmer tog en karrieres bedste GP placering med en 4. plads. Viktoria Helgesson skuffede til gengæld, da hun med flere underrotationer og flops endte på en 8. plads.
USA sender tre piger med meget tilfælles: stor tidlig hype, der endnu ikke er blevet til det store. Det var store håb til Gracie Gold ved Skate Canada, men to mindre nedsmeltninger resulterede i en 7. plads. Hun har dog sværhedsgraden og kvaliteten til at placere højt, hvis hun løber solidt.
Agnes Zawadzki startede sæsonen stærkt med en sejr ved U.S. Int'l FS Classic, men tre fald i det lange program ved Japan Open resulterede i en 6. plads ud af 6. Hendes dage med nedsmeltninger i det lange program er derfor ikke ovre.
Carolina Zhang løb umiddelbart solidt ved Skate America, men manglede sværhed, kvalitet og fart i programmet medførte en sølle 9. plads. Disse problemer virker ikke til at være nogle, man kan fikse på 3 uger.
Mine forudsigelser
1. Adelina Sotnikova RUS
2. Kanako Murakami JPN
3. Kiira Korpi FIN
4. Alena Lenova RUS
5. Gracie Gold USA
6. Valentina Marchei ITA
7. Viktoria Helgesson SWE
8. Agnes Zawadzki USA
9. Polina Korobeynikova RUS
10. Caroline Zhang USA
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar