Meagan Duhamel og Eric Radford tog sølv ved forrige sæsons 4CC. (Foto: Reuters Pictures)
Vi har formentlig ikke nogle af de kommende VM 2012 medaljetagere til stede i denne konkurrence, men ikke desto mindre har vi talent til stede, som måske kan udgøre en kommende trussel.
Favoritter til guldet er nok canadiske Meagan Duhamel og Eric Radford, som tog sølv forrige sæson. Parret har haft en stærk sæson med to Grand Prix bronzemedaljer, en tur til Finalen og så den nationale titel. Parret er teknisk stærke, og selvom deres præsentation stadig mangler arbejde, burde det ikke være deres største hindring i dette felt.
Kina sender ikke dets to nuværende toppar, så unge Wenjing Sui og Cong Han leder an, og de gør faktisk deres senior ISU mesterskabsdebut. Parret er teknisk stærke med quad twist og kast, men de har ikke helt været så pålidelige som forrige sæson.
Narumi Takahashi og Mervin Tran er det mest raffinerede par i feltet med stærk præsentation, og denne sæson bragte det parret helt til Finalen, hvor de dog endte på en 6. plads. En medalje afhænger af, om de får landet (de fleste af) deres nemesis kast og side-om-side spring.
Caydee Denney og John Coughlin leder USA an, og med deres allerede teknisk stærke elementer har de en god chance for en podieplads. Landsmændene Mary Beth Marley og Rockne Brubaker samt Amanda Evora og Mark Ladwig har også potentialet til at snuppe medalje, men indtil videre har deres ustabilitet på side-om-side springene holdt dem nede.
Hold også øje med Jessica Dubé og Sebastien Wolfe samt Paige Lawrence og Rudi Swiegers. Lawrence og Swiegers tog faktisk bronze forrige år, men deres resultater denne sæson har indtil videre været skuffende.
Mine forudsigelser
1. Meagan Duhamel / Eric Radford CAN
2. Wenjing Sui / Cong Han CHN
3. Caydee Denney / John Coughlin USA
4. Narumi Takahashi / Mervin Tran JPN
5. Amanda Evora / Mark Ladwig USA
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar