lørdag den 10. december 2011

GPF 2011 - Volosozhar/Trankov tager føring efter rent kort program

Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov udfører deres triple twist i det korte program. (Foto: AP Photo)

Russiske Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov etablerede yderlig deres status som et af verdens toppar, da de leverede et stærkt og fejlfrit kort program. Highlightet var uden tvivl den enorme kast triple twist og så selvfølgelig også side-om-side triple tåloops og kast triple flip. De kunne dermed tage føringen med et nyt personligt bedste på 71.57 point.

Ikke langt bagud på en 2. plads med 69.82 point ligger Aliona Savchenko og Robin Szolkowy. Parret var ikke rene i deres løb, da hun havde et step-out på deres normalt solide kast triple flip. Resten af elementerne blev dog leveret rent og fik tildelt høje levels.

På en 3. plads har vi Dan Zhang og Hao Zhang, som leverede et rent program med blandt andet kast triple loop, side-om-side triple tåloops og triple twist. Lavere levels og programkomponenter betød, at de ikke slog tyskerne, men de opnåede et sæsons bedste på 63.43 point.

Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov var lidt usikre i deres løb, da hun doublede på deres planlagte side-om-side triple tåloops. Deres triple twist var også en smule lave. Russerne er på en foreløbig 5. plads med 61.37 point.

Canadiske Meagan Duhamel og Eric Radford havde et solidt program med blandt andet en level 3 triple twist og level 4 på resten af elementerne. Hun havde dog hænder på side-om-side triple salchows og måtte ned dybt i knæ for at redde kast triple flip. De er på en tæt 5. plads med 61.04 point.

Træningsmakkerne Narumi Takahashi og Mervin Tran havde som så ofte problemer med side-om-side springene, men denne gang var det ham, som faldt på salchowen. Japanerne er på en 6. plads med 59.54 point.

Tip: du kan se CBC's fulde visning af parløbernes og herrernes korte programmer her.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Tatiana VOLOSOZHAR / Maxim TRANKOV

RUS
71.571
2Aliona SAVCHENKO / Robin SZOLKOWY

GER
69.822
3Dan ZHANG / Hao ZHANG

CHN
63.433
4Yuko KAVAGUTI / Alexander SMIRNOV

RUS
61.374
5Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD

CAN
61.045
6Narumi TAKAHASHI / Mervin TRAN

JPN
59.546

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: