lørdag den 10. december 2011

GPF 2011 - Chan tager sikker føring på trods af fejl

Patrick Chan udfører sin siddepiruette i det korte program. (Foto: AP Photo)

Herrernes konkurrence var som altid en uforudsigelig affære - desværre løb ingen et rent program.

Patrick Chan oplever for tiden en masse modvind fra de canadiske medier pga. nogle uheldige kommentarer om at ikke føle sig værdsat i Canada (læs mere her), men på isen har han kun medvind, og det er på trods af fejl. Han lagde ud med sin quad tåloop-triple tåloop kombination, men løb tør for plads og røg ind i banten. Han kom hurtigt op og udførte en triple axel med hånd på og senere en triple lutz. Stærke piruetter, trin og programkomponenter gav ham et sæsons bedste på 86.63 point, hvilket var mere end nok til en 1. plads.

Amerikanske Jeremy Abbott havde et step-out på sin triple flip i planlagt kombination, men han kom igen med en ren triple axel og triple lutz-triple tåloop. God præsentation gav ham dagens andenhøjeste programkomponenter og dagens 2. plads med 82.66 point.

Javier Fernandez fik udført en stærk quad tåloop og triple axel, men en usikker landing på en triple lutz betød, at han kun fik tilføjet en double tåloop. Han er på en tæt 3. plads med 81.26 point.

På en heller ikke så fjern 4. plads ligger Yuzuru Hanyu. Han havde et step-out på sin quad tåloop, men triple axel og triple lutz-triple tåloop samt tre level 4 piruetter blev udført uden fejl.

Landsmanden Daisuke Takahashi forsøgte for første gang i sæsonen en quad i sit korte program, men quad tåloopen blev landet på to fødder og efterfølgende kendt underroteret. Triple axelen blev landet, men et step-out på triple lutzen betød, at han ikke fik udført en kombination. En lav teknisk score betød en foreløbig 5. plads.

Michal Brezina fik landet en solid triple axel, de to andre springelementer var ikke rene. Han havde en vending på triple flippen, men fik tilføjet en triple tåloop. Ambitiøst forsøgte han en quad salchow, som han dog faldt på. Disse fejl holdte ham nede på en 6. plads.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Patrick CHAN

CAN
86.631
2Jeremy ABBOTT

USA
82.662
3Javier FERNANDEZ

ESP
81.263
4Yuzuru HANYU

JPN
79.334
5Daisuke TAKAHASHI

JPN
76.495
6Michal BREZINA

CZE
75.266

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: