søndag den 11. december 2011

Davis/White tager karrierens tredje GPF titel

Meryl Davis og Charlie White udfører deres andet rotationsløft i fridansen. (Foto: Getty Images)

Grand Prix Finalen 2011 sluttede i dag med isdansernes fridans, som viste sig at blive en meget velskøjtet konkurrence - enorme scores blev i hvert fald tildelt til højre og venstre.

Som de sidste løbere på isen var der pres på Meryl Davis og Charlie White om at levere, men mon ikke de gjorde. En fejlfri og munter fridans med hurtige trin, twizzles og løft blev belønnet godt af dommerne: alle elementer fik level 4 undtagen den sidste trinsekvens, der fik level 3, og størstedelen af GOE på disse elementer var +3. Hele tolv 10-taller i programkomponenter betød et nyt personligt bedste på 112.38 point og så selvfølgelig guld.

Tessa Virtue og Scott Moir leverede også et stærkt program med charme og personlighed, og imponerende blev alle elementer tildelt level 4. De fik lidt lavere GOE, hvilket nok skyldes, at nedsættet på to løft ikke var så ubesværede, som de kunne have været, men parret vandt stadig den tekniske score. Hele ti 10-taller i programkomponenter gav dem et nyt personligt bedste på 112.33 point, men med Davis og White's sikre løb var det ikke nok til at rykke dem op fra sølv.

Bronze gik til Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat, der også leverede deres sæsons bedste med 101.01 point. Alle elementer i deres egyptiske fridans fik level 4 undtagen de to trinsekvenser, som blev tildelt level 3. Parret var dog ikke helt fejlfri, da hun var lidt usikker på det andet sæt twizzles.

Kaitlyn Weaver og Andrew Poje leverede en dramatisk og sørgmodig fridans, som alle kan være enige om er deres hidtil bedste. De løb uden fejl, men der er plads til forbedringer, da tre elementer kun fik level 3. Et nyt personligt bedste på 99.83 point holdte dem på en 4. plads i dette stærke felt.

Maia Shibutani og Alex Shibutani var teknisk solide i deres fridans, som scorede dem et sæsons bedste på 95.02 point. Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev undgik også også større fejl, men de var ikke helt skarpe på alle deres løft. De to par forblev på deres 5.- og 6. plads

Resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Meryl DAVIS / Charlie WHITE

USA
188.5511
2Tessa VIRTUE / Scott MOIR

CAN
183.3422
3Nathalie PECHALAT / Fabian BOURZAT

FRA
169.6933
4Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE

CAN
166.0744
5Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI

USA
160.5555
6Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV

RUS
157.3066

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: