fredag den 11. november 2011

NHK Trophy 2011 - Savchenko/Szolkowy tager føring på trods af fald

Aliona Savchenko og Robin Szolkowy udfører deres korte program. (Foto: AP Photo)

Det var ikke parløbernes dag, da næsten alle havde nogle problemer med de tekniske elementer i det korte program.

Aliona Savchenko og Robin Szolkowy forsøgte igen kast triple axel, men hun faldt, og derudover doublede han på side-om-side triple tåloops. Parret fik dog leveret en ren triple twist og en level 4 trinsekvens, og i dagens felt var deres score på 59.23 point nok til at give dem føringen.

Japanske Narumi Takahashi og Mervin Tran havde også problemer med side-om-side springene, da hun faldt på en underroteret triple tåloop. Parret kom dog igen med triple twist, kast triple salchow og fire level 4 elementer. De opnåede dagens bedste tekniske score, og scoren på 57.89 point gav dem en foreløbig 2. plads.

På en overraskende 3. plads har vi Stefania Berton og Ondrej Hotarek med 56.23 point. Italienerne var det eneste par, som fik landet deres side-om-side triple tåloops. Deres triple twist - et nyt element for dem denne sæson - blev dog grebet en smule rodet, og han var lidt usikker på fødderne under løftet. Caydee Denney og John Coughlin leverede et rent program med undtagelse på side-om-side triple tåloopen, som hun doublede.

Helt nede på en skuffende 5. plads har vi Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov. Hun faldt på en underroteret triple tåloop og havde et step-out på kast triple loop. Under 5 point adskiller top 5, så medalje er stadig inden for rækkevidde.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Aliona SAVCHENKO / Robin SZOLKOWY

GER
59.231
2Narumi TAKAHASHI / Mervin TRAN

JPN
57.892
3Stefania BERTON / Ondrej HOTAREK

ITA
56.233
4Caydee DENNEY / John COUGHLIN

USA
55.484
5Yuko KAVAGUTI / Alexander SMIRNOV

RUS
55.025
6Lubov ILIUSHECHKINA / Nodari MAISURADZE

RUS
53.126
7Marissa CASTELLI / Simon SHNAPIR

USA
49.937
8Natasha PURICH / Raymond SCHULTZ

CAN
45.568

Se flere detaljer på isuresults.com

Ingen kommentarer: