mandag den 30. maj 2011

Kostumer - Yuna Kim

Yuna Kim tog måske kun sølv ved VM, men når det kommer til kostumer, er hun en klar nr. 1. Hendes kostumer er stillige, flatterende, passer til musikken og (til min smag) er de altid dækket med masser af glimmer.

Det korte program
Musik: "Giselle" af Adolphe Adam

I stedet for det klassiske Giselle bonde-look havde Kim taget en mere mørk tilgang til sit kostume. Den asymmetriske sorte kjole med udskæring havde masser af sorte, sølv og blå perler broderet på overdelen i et sirligt mønster - især hendes højre side var smuk. Kjolen havde et mørkeblåt underskørt, og sort neglelak og masser af eyeliner fuldendte looket. Jeg kan godt lide den mere moderne udgave, da den passer til Kims sexede stil, men samtidig bibeholder Giselle-looket i form af de blå stænk. Desuden passer illusionsstoffet perfekt til hendes hudfarve.

Min bedømmelse: 8.00/10.00

Det lange program
Musik: Homage to Korea

Til det lange program valgte Kim igen at skøjte i sort. Hendes kostume var sammensat af en stropløs kjole med hjerteudskæring og en overdel med lange ærmer bestående af gennemsigtigt sort stof. På overdelen var pålimet masser af sten, som vist skulle forestille bjerge eller bølger - ligesom dem man ser på asiatiske billeder og malerier. Kim er en tynd langlemmet pige, så hun kan bære de gennemsigtige ærmer med stil. Igen kan jeg godt lide den lidt simple, men mørke stil, da det passer til den jagende og smukke musik.

Min bedømmelse: 9.00/10.00

Gala
Musik: "Bulletproof" af La Roux

Til sit hip hop inspirerede galaprogram valgte Kim noget mere nutidigt musik, og derfor noget mere nutidigt tøj. Hendes kostume bestod af sorte leggings, sort ærmeløs glimmertop med sorte, blå og sølvstriber samt en blazer med nitter, som hun senere smider. Armbånd og opsat hår fuldendte looket. Selvfølgelig elsker jeg mængden af glimmer, men det er også sjovt at se hende skøjte i noget, som man faktisk kan gå med uden for isen.

Min bedømmelse: 7.50/10.00

søndag den 29. maj 2011

Sequins of the Week!


Puhaa...eksamen er ved at tage livet af mig. Hvad jeg dog ikke ville give for at have det så sjovt, som Madison Chock og Greg Zuerlein ser ud til at have det i deres "Cabaret" rutine.

Desværre siger rygter, at isdanseparret er splittet. Indtil videre har rygter af den kaliber denne sæson vist sig at være sande, så mit humør er nu om muligt sunket mere.

(Foto: Reuters Pictures)

Musik update: Tiffany Vise og Don Baldwin

De amerikanske parløbere Tiffany Vise og Don Baldwin har skøjtet sammen siden sæson 2009-10, og selvom de har været plaget af skader, bliver de en sæson endnu. Forrige sæson vandt de sølv ved Ice Challenge i Østrig og endte på en 6. plads ved de nationale mesterskaber.

De beholder deres korte program til "Pirates of the Caribbean" soundtracket af Klaus Badelt, mens det lange vil være til en instrumental version af "Time to Say Goodbye" samt udvalg fra "Legends of the Fall".

Parrets mål den kommende sæson er at blive tildelt en Grand Prix samt vinde en medalje ved de nationale mesterskaber - dette er nok ikke umuligt taget i betragtning, hvordan de amerikanske parløbere er for tiden.

Vise og Baldwin er også et par uden for isen, og Don kan fortælle, at hans bror John venter barn med sin forlovede Rena Inoue (hun skal føde til november). De arbejder begge fuld tid, så man kan vist sige, at de ikke vender tilbage til isen.

(Kilde: Golden Skate)

lørdag den 28. maj 2011

Kostumer - Alena Leonova

Russiske Alena Leonova er kendt for sin energiske og humoristiske skøjtestil, og dette reflekterer sig også i hendes noget gakkede kostumer. Her er mottoet: jo mere desto bedre, og dette har nok rynket brynene på de fleste fans.

Det korte program
Musik: "Polka (Circus)" af Alfred Schnittke, "La Strada" af Nino Rota

Hvis nogle skulle være i tvivl, så havde Leonovas korte program et cirkustema. Ved Grand Prix'erne skøjtede hun i en ferskenfarvet kjole med lange ærmer. Cirkuselementerne kom ind via den sort- og regnbuestribede overdel, som gik ned til nogle spidse flapper, hvorpå der var påsyet farvede pom poms. En sløjfe samt en sort og ferskenfarvet handske fuldendte looket. Dette er vist et kostume, man enten kan lide eller ej, men jeg synes at det passer fint til programmet og Leonovas stil.

Min bedømmelse: 3.50/10.00


Til EM havde hun skiftet til en grøn version af kjolen, og til VM tog hun det en tand videre og dyrkede Annie-looket med en krøllet frisure. Den grønne kjole står i flot kontrast med Leonovas røde hår, omend jeg foretrækker hende uden krøller, da de får hende til at se gammel ud.

Min bedømmelse: 4.00/10.00

Det lange program
Musik: "The Witches of Eastwick" (soundtrack) af John Williams

I sit lange program portrætterer hun en heks, og igen er kostumet bogstaveligt (omend i lidt mindre grad end før). Den sorte, grønne, lilla og lyserøde kjole giver illusionen af tråde, som kryber sig op ad kroppen. Leonova elsker sine handsker, for her bærer hun nogle sort med påsatte sylespidse, falske lilla negle, og ved VM toppede hun lokket af med tilbageskrabet hår. Kjolen synes jeg faktisk er ret pæn, men handskerne er lidt uhyggelige - men det er måske meningen.

Min bedømmelse:  6.00/10.00

fredag den 27. maj 2011

Pang/Tong update: om pause, quad kast og ægteskab

Undskyld for min mangel på indlæg, men eksaminer og manglende nyheder gør det svært.

Det seneste nye kommer fra Qing Pang og Jian Tong, som vil starte med at træne quad kast igen! De har aldrig landet det før, men de føler vel at de måske får brug for det til Sochi 2014. Det er endnu uvist, om de faktisk vil konkurrere næste sæson, men de tager til Canada denne uge for at få koreograferet det lange program med Lori Nichol, så de forsvinder vist ikke endnu.

mandag den 23. maj 2011

Hvem skøjtede det bedst? "Liebesträume"

Liebesträume No. 3 af Franz Liszt (oftest bare refereret til som "Liebesträume") er et utroligt stykke smukt solo klaverstykke, som overraskende nok ikke er blevet brugt særligt ofte i kunstskøjteløb - med rette! Denne musik kræver at man er det, som amerikanske kommentatorer kalder en skater's skater. Heldigvis dukkede musikken op denne sæson, og mon ikke vi kommer til at høre og se den oftere i fremtiden?

Natalia Mishkutenok og Artur Dmitriev - VM 1992

Lad os først lige spole cirka 20 år tilbage. Parløbere Mishkutenok og Dmitrievs signaturprogram satte en utrolig høj standard for denne musik - de tekniske elementer, koreografien og smidigheden nåede nye kreative højder. Tamara Moskvina, når det er bedst.

Qing Pang og Jian Tong - VM 2011

Side-om-side springene var der ikke helt ved VM, men alt andet blev leveret smukt. Godt nok er de forlovede, men denne musik får deres gode kemi til at stå endnu mere frem.

Mao Asada - 4CC 2011

Liebesträume betød et gensyn med den Mao, som vi alle huskede og savnede. Musikken havde hendes navn skrevet på sig, og selv sæsonstartens nedsmeltninger ændrede ikke dette. Ifølge rygter overvejer Asada at beholde programmet til næste sæson, og denne gang har fans vist ikke noget imod det.

Nelli Zhiganshina og Alexander Gazsi - VM 2011

Tyske Zhiganshina og Gazsi fremfører en, ahem, anderledes fortolkning af musikken (i et miks med Vivaldis "De fire årstider"). To dukker kan vel også have sjov til musikken?

Ilia Kulik

Jeg må lige inkludere Ilia Kuliks galaprogram fra et par år tilbage. Springene er fantastisk koreograferet til musikken - har du set en bedre triple axel i dit liv? P.S. Han bliver 34 år i dag, så tillykke!

Hvem havde det bedste program til "Liebesträume"? Giv en stemme og/eller kommentar:

søndag den 22. maj 2011

Sequins of the Week!


Der er ikke meget pailletter over det, men i februar 2014 vil dette sted vrimle med kunstskøjteløbere, der håber om OL-guld.

(Foto: Getty Images)

lørdag den 21. maj 2011

Musik update: Tomas Verner

Tomas Verner endte sin ellers solide sæson med en skuffende 12. plads ved VM, men heldigvis har det ikke taget modet fra ham.

Næste sæson vil (per Facebook) hans korte program være til en hip hop version af "Carmina Burana". Et anderledes valg, som fans nok enten vil elske eller hade. Det lange program er til noget mere gammeldags, nemlig Benny Goodmans "Sing, Sing, Sing" og Louis Armstrongs "La Vie En Rose". Verner håber, at denne musik vil appellere til det franske publikum, da VM 2012 skal afholdes i Nice.

Det korte program koreograferet af Pasquale Camerlengo, mens det lange er lavet af Lori Nichol.

Kostumer - Qing Pang og Jian Tong

Qing Pang og Jian Tong er gået fra at være det oversete kinesiske par til Kinas nr. 1 (og nu forlovede). Deres kostumer kan nogle gange være hit-or-miss, men denne sæson har de valgt nogle mere elegante kostumer til deres elegante programmer.

Det korte program
"Nocturne in C sharp minor" af Frederic Chopin

Ved deres første to Grand Prix'er skøjtede parret i nogle grå kostumer, men de var ikke kedelige. Pang bar en let, asymmetrisk kjole, som var overstrøet med pailletter på overdelen og sten på det hudfarvede stof. Tong bar mørkegrå bukser og en lysegrå trøje med mørkgrå glitret bagside, og langs hans højre side var der påsyet sølvpailletter i et snoet mønster. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt hans kostume har en smule for mange pailletter (især på buksebenet), men samlet set synes jeg, at kostumerne passer til programmets enkle, men stadig rørende stil.

Min bedømmelse: 7.50/10.00

Det korte program
"Je crois entendre encore" fra "The Pearl Fishers" af Georges Bizet

Til Grand Prix Finalen gik parret tilbage til deres forrige program til "Perlefiskerne", da de ikke fik de forventede levels med det andet program. Pang bar en aquablå kjole med en masse illusionstof. På overdelen var der et mønster af blå og hvide strimler (tang?) samt mange påsyede perler. En perlekæde i håret fuldendte looket. Tong matchede hende med blågrønne bukser og en en trøje, der var gjort af en masse draperede stofstykker. Kostumerne er lidt for overgjorte og bogstavelige til min smag, især Tongs trøje, men jeg kan godt lide deres farvepallette.

Min bedømmelse: 5.00/10.00

Det lange program
Musik: "Liebestraum" (Dream of Love) af Franz Liszt

Til det lange program valgte parret igen nogle matchende kostumer, denne gang meget passende i kærlighedens farver. Pang bar en rosa blondekole med et slags korset med tilhørende bånd, mens Tong var i vinrøde velourbukser og og rødlilla skjorte med påsyede blonder. Begge kostumer havde små glimtesten påsyet her og der. Fine kostumer omend jeg synes at de kraftige farver på begge kan blive lidt for meget.

Min bedømmelse: 6.50/10.00


Parret skøjtede i de røde kostumer hele sæsonen med undtagelse ved Grand Prix Finalen, hvor de løb i den klassiske "Liebesträume"-farve, lavendel, mens disse kostumer var knap så romantiske og mere moderne i udtrykket. Pang bar en hvid asymmetrisk kjole med en slags håndledsvarmere. Lavendel og en masse sten var inkorporeret i kostumet. Tong bar sorte bukser og en lavendelfarvet glimtende skjorte. Jeg er lidt i tvivl, om kostumerne passer til programmer, men jeg værdsætter det spændende og anderledes design.

Min bedømmelse: 6.00/10.00

Gala
Musik: "The Impossible Dream" fra Man of La Mancha (soundtrack)

Til deres galaprogram var parret i helt simple kostumer. Hun bar en hvid halterneckkjole, mens han var i sorte bukser og hvid løs skjorte. Kostumerne får dog min godkendelse, ikke mindst på grund tilføjelsen af lidt glimmer.

Min bedømmelse: 7.50/10.00

fredag den 20. maj 2011

Musik update: Ashley Wagner, Donlan/Speroff, Stephen Carriere mm.

En ny sæson ergo nye programmer...

Vi starter nogle amerikanske løbere. Ashley Wagner har ikke haft den bedste sæson, men forhåbentlig vender lykken. Hendes nye program hedder "Pollack" (er det en film?). Det lange er til soundtracket fra "Black Swan", og her vil hun portrættere Natalie Portmans karakterer, Nina - altså både den hvide og sorte svane. Begge programmer er koreograferet af Phillip Mills.

Parløbere Gretchen Donlan og Andrew Speroff vil have et kort program til den kendte opera arie "O mio babbino caro", mens det lange er til Tchaikovskys "Tornerose". Programmerne er koreograferet af Sheryl Franks og Deidre Williams med trinsekvenser af Carrie Wall.

Stephen Carriere har et kort program til musik af Louis Armstrong: "La Vie En Rose" og "Mack the Knife", mens det lange er til Tchaikovskys "Svanesøen". Alexander Johnsons korte program er til "O mio babbino caro", og det lange er til musik fra balletten "Gayane" af Khachaturian. Wesley Campbell skøjter til Rodrigos "Concierto de Aranjuez" til det korte, mens det lange program er til filmmusikken fra "The Mission".

(Kilde: icenetwork.com)

torsdag den 19. maj 2011

Hvem bliver og hvem går? - Isdans

Sinead Kerr og John Kerr var/er kendt for deres anderledes programmer. (Foto: Getty Images)

De siger farvel
  • Sinead Kerr/John Kerr (GBR) - En lang karriere samt Sineads skulderskader får det populære søskendepar til at stoppe.
  • Oksana Domnina/Maxim Shabalin (RUS) - De har aldrig officielt trukket sig tilbage, men Domnina har fået barn, mens Shabalin nu er blevet træner i isdans. Jeg tror, at vi med sikkerhed kan sige, at de ikke vender tilbage.
De splitter
  • Madison Hubbell/Keiffer Hubbell (USA) - Hun skøjter nu med Zach Donahue, mens han evaluerer sine muligheder.
Spørgsmålstegnene
  • Nora Hoffmann/Maxim Zavozin (HUN) - De trak sig fra VM pga. sygdom, og deres fremtid er endnu ikke bekræftet.
  • Emily Samuelson/Evan Bates (USA) - De har ikke konkurreret denne sæson pga. hans skade, men de agter at vende tilbage. Det er endnu uvist, hvilken form de er i.
De bliver
  • Federica Faiella/Massimo Scali (ITA) - Parret har ombestemt sig og bliver alligevel. De vil tage tingene en sæson ad gangen.
  • Nathalie Pechalat/Fabian Bourzat (FRA) - De skuffede ved VM og har nu skiftet træner. De bliver måske ikke til næster Vinter OL, men mon ikke de bliver endnu en sæson med næste VM i Frankrig?
  • Tessa Virtue/Scott Moir (CAN) - Virtue operation/skader holdte dem ude indtil VM, hvor de "kun" tog sølv. Efter sigende er hun nu sundere end før, så mon ikke de bliver og skøjter til deres potentiale?
  • Meryl Davis/Charlie White (USA) - De har været utrolig stille efter deres VM-sejr, men jeg kan ikke forestille mig at de vil stoppe nu.

onsdag den 18. maj 2011

Hvem bliver og hvem går? - Parløb

Mylene Brodeur og John Mattatall udfører et kast ved de canadiske nationale mesterskaber 2011, som blev deres sidste konkurrence. (Foto: Reuters Pictures)

De siger farvel
  • Mylene Brodeur/John Mattatall (CAN) - Begge vil vende tilbage til skole, mens Mattatall også vil fortsætte med at træne.
De splittede
  • Jessica Dubé/Bryce Davison (CAN) - Skader og manglende glæde fik parret til at splitte. Hun danner nu par med Sebastien Wolf, mens Davison heler sin skade og måske leder efter en ny partner.
  • Caydee Denney/Jeremy Barrett (USA) - Barrett har trukket sig fra konkurrence, men hun vil nu skøjte sammen med John Coughlin.
  • Caitlin Yankowskas/John Coughlin (USA) - De splittede trods en succesfuld sæson. Hun leder efter ny partner, mens han vil skøjte med Caydee Denney.
  • Nicole Delle Monica/Yannick Kocon (ITA) - Hun trak sig tilbage pga. skader, mens han søger en ny partner. 
Spørsmålstegnene
  • Dan Zhang/Hao Zhang (CHN) - Parret har ikke konkurreret hele sæsonen pga. skade. Vil de være i stand til at komme igen?
  • Yuko Kavaguti/Alexander Smirnov (RUS) - De er ikke længere Ruslands nr. 1, og skader har plaget dem begge. 
De bliver
  • Qing Pang/Jian Tong (CHN) - Før VM sagde de, at de ville trække sig tilbage, men nu vil de angiveligt blive til Sochi 2014.
  • Aliona Savchenko/Robin Szolkowy (GER) - Parret bliver vist til Sochi 2014, men de vil muligvis holde en pause i mellemtiden.
  • Amanda Evora/Mark Ladwig (USA) - De har skøjtet sammen i lang tid, men har endnu ikke opnået de store resultater pga. deres upålidelighed. Det er stadig ikke officielt, men de bliver endnu en sæson.

tirsdag den 17. maj 2011

Caydee Denney og John Coughlin danner officielt par

Caydee Denney og John Coughlin er allerede i gang med træningen. (Foto: Troy Schwindt)

...på isen, altså. Der har gået rygter om dette, siden John Coughlin splittede med sin tidligere partner Caitlin Yankowskas, men nu er det blevet officielt. Denney er allerede rykket til Colorado, hvor hun sammen med Coughlin vil træne under Dalilah Sappenfield.

Det sætter tankerne i gang - på trods af deres succes, må Yankowskas og Coughlin ikke have været fryd og gammen, men vi får nok ikke grunden til deres split at vide. Lad os håbe, at Denney/Coughlin holder i længere tid end det typiske amerikanske par...

(Kilde: U.S. Figure Skating)

Bekræftet: Ilinykh/Katsalapov rykker til Morozov

Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov udfører deres korte dans ved VM 2011. (Foto: Getty Images)

Mit spørgsmål er nu blevet besvaret: det er blevet offentliggjort, at det unge russiske isdansepar Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov forlader Alexander Zhulin og nu vil træne hos Nikolai Morozov.

Skiftet skyldes ifølge Valentin Piseev (general sekretær for den russiske kunstskøjteunion), at isdanseparret ikke levede op til deres potentiale den foregående sæson. Dette skyldes Zhulins manglende tid til træning, da han bruger meget tid på at opsætte isshows til tv og lignende.

Ilinykh og Katsalapov vil over sommeren træne i USA og få lavet programmer hos Morozov, men deres træningsbase vil stadig hovedsageligt være i Novogorsk i Rusland.

Morozov træner hovedsageligt singles skøjteløber, men han har for nyligt fået italienske Anna Cappellini og Luca Lanotte. Det er delte meninger om hans koreografi, men forhåbentlig opnår Ilinykh og Katsalapov mere stabiltet på de tekniske elementer hos ham.

(Kilde: mn.ru (russisk))

Hvem bliver og hvem går? - Herrer

Shawn Sawyer får masser af tid til at udføre back flips i isshows. (Foto: Reuters Images)

De siger farvel
  • Ryan Bradley (USA) - Et relativt succesfuldt comeback betød den nationale titel og en tur til VM. Han vil nu skøjte i shows og træne, MEN han beholder sin amatørstatus.
  • Shawn Sawyer (CAN) - Trak sig fra VM pga. isshows og siger nu helt stop. En karriere som professionel skøjteløber ser ud til at være hans nye kald.
Spørgsmålstegnene
  • Daisuke Takahashi (JPN) - Skal have opereret skruerne ud af knæet, men han agter at vende tilbage. Om det er muligt, må vi så bare vente at se.
  • Adrian Schultheiss (SWE) - Har givet udtryk for at savne glæden i kunstskøjteløb og livet generelt, og det dårlige resultat ved VM kan ikke være motiverende.
  • Kristoffer Berntsson (SWE) - Han har haft en lang karriere og er nu 28 år. De skuffende resultater denne sæson får ham måske til at sige stop.
  • Kevin van der Perren (BEL) - Bliver det til endnu en sæson for veteranen?
  • Evgeni Plushenko (RUS) - Ifølge flere kilder er det bare et spørgsmål om tid, før han genvinder sin ISU amatørstatus. Men intet er officielt endnu.
  • Evan Lysacek (USA) - Har tidligere sagt, at han kunne finde på at gøre et comeback, men han ser ud til at have travlt med mange andre ting. Hans mangel på quad vil nok være demotiverende.
  • Johnny Weir (USA) - Ditto.
De bliver
  • Jeremy Abbott (USA) - Bliver mindst en sæson endnu. Han tror faktisk, at han vil blive ved til Vinter OL 2014.
  • Brian Joubert (FRA) - Det har været en skuffende sæson, men han bliver nok endnu en sæson, da VM 2012 bliver holdt i Nice i Frankrig.
  • Nobunari Oda (JPN) - Endnu en regnefejl betød et lidt skuffende VM. Han har pådraget sig en mindre knæskade, men han burde være klar til næste sæson.
  • Tomas Verner (CZE) - Han skuffede ved VM, men det er fortid. Er allerede i gang med at få koreograferet to nye programmer.
  • Patrick Chan (CAN) - En yderst succesfuld sæson får ham til at blive til Vinter OL 2014.

mandag den 16. maj 2011

Hvem bliver og hvem går? - Damer

26-årige Sarah Meier siger farvel til konkurrence i kunstskøjteløb. (Foto: Getty Images)

Sæsonen er ovre, hvilket betyder at vi skal til at sige farvel til nogle skøjteløbere. Husk dog at intet er skrevet i sten...

De siger farvel
  • Sarah Meier (SUI) - Hun har de seneste par sæsoner været plaget af skader, men hun dukkede op til EM i topform og sluttede karrieren med intet mindre end guld.
Spørgsmålstegnene
  • Yuna Kim (KOR) - Hun blev, fordi Sydkorea endnu ikke har en anden topløber til at overtage hende. Hendes form ved VM var ikke, som vi kender hende, og der har været tale om skader og manglende motivation. Presset ser ikke ud til at glæde hende, så måske hun vælger en professionel karriere? Mulighederne er rige. Kim har bekræftet, at hun ikke vil deltage i næste sæsons Grand Prix'er, men hun har endnu ikke udelukket 4CC og VM.
  • Carolina Kostner (ITA) - Har været plaget af skader og skal måske have en operation i off-sæsonen. Hun har dog sagt, at hun gerne vil blive ved med at konkurrere.
  • Joannie Rochette (CAN) - Hun skal deltage ved Japan Open næste sæson og har også hintet, at hun måske vender tilbage til konkurrence. Livet som professionel skøjteløber ser dog ud til at glæde hende.
  • Laura Lepistö (FIN) - Har ikke konkurreret hele sæson pga. nye og tilbagevendende skader. Hun har sagt, at hun agter at vende tilbage, men vil hendes krop være i stand til dette?
  • Cynthia Phaneuf (CAN) - Hun har haft en skuffende sæson, og nu har Canada kun én startplads til VM. Hun er dog stadig Canadas topdame, så hun burde få billetten til VM, med mindre Rochette vender tilbage.
  • Valentina Marchei (ITA) - Missede VM pga. skade og det er usikkert, om hun kan blive ved med at træne hos Morozov. Landsmanden Kostner placerede top 10 ved VM, så Italien har to startpladser til næste VM, hvilket burde motivere hende til at blive.
De bliver
  • Mao Asada (JPN) - Det har været en skuffende sæson, men hun har gentagne gange sagt, at hun bearbejder sin springteknik med fokus rettet mod Vinter OL 2014.
  • Akiko Suzuki (JPN) - Kvalificerede sig ikke til VM, men dette har motiveret hende til at blive endnu en sæson.
  • Alissa Czisny (USA) - De gode resultater får hende til at blive endnu en sæson, men hun vil endnu ikke forpligte sig til at prøve at komme til Vinter OL 2014.
  • Fumie Suguri (JPN) - Veteranen har sagt, at hun trods nedgående resultater bliver ved, så længe hun kan.
  • Miki Ando (JPN) - Hun blev, fordi VM oprindelig skulle være afholdt i Japan. Dette var ikke en dum idé, da hun tog guld. Hun prøver at forsætte til OL 2014, men vil måske holde en sæsons pause i mellemtiden. Der går dog vilde rygter på internettet, at hun skal giftes med træner Nikolai Morozov?!
  • Rachael Flatt (USA) - En skade betød en skuffende 12. plads ved VM. Hun begynder på fuld pensum på college (Stanford) til næste sæson, men hun agter alligevel at skøjte en fuld sæson med Grand Prix'er og U.S. Nationals og evt. 4CC og VM.

søndag den 15. maj 2011

Sequins of the Week!


Nu hvor det er off-sæson, får vi ikke nogle nye kostumer at se foreløbig. Derfor går ugens pailletter til utrolig smukke Elena Ilinykh og hendes isdansepartner Nikita Katsalapov. Deres fridans var til Leon Minkus' ballet "Don Quixote", og derfor skøjtede Ilinykh meget passende rundt i et autentisk, men modificeret balletskørt.

Der går mange rygter på nettet, at parret har forladt træner Alexander Zhulin og nu træner hos Nikolai Morozov. Er der nogle, som kan be- eller afkræfte dette?

(Foto: Getty Images)

fredag den 13. maj 2011

Madison Hubbell og Keiffer Hubbell splitter

Madison Hubbell og Keiffer Hubbell ved U.S. Nationals 2011. (Foto: Getty Images)

Der har gået rygter om dette et par måneder, men det er nu officielt, at det amerikanske søskendepar Madison og Keiffer Hubbell har valgt at ende deres partnerskab. Isdanseparret har skøjtet sammen i 10 år, og de har blandt andet vundet den nationale juniortitel i 2008 og 4CC-bronze i 2010. Grundet det stærke felt i amerikansk isdans har de aldrig placeret højere end en 4. plads ved de nationale mesterskaber på seniorniveau, så deres split kommer ikke som den helt store overraskelse.

Madison vil nu skøjte sammen men Zach Donahue hos sin samme træner (Pasquale Camerlengo i Detroit), mens Keiffer, som har været plaget af skader, vil evaluere sine muligheder både på og uden for isen.

(Kilde: U.S. Figure Skating)

tirsdag den 10. maj 2011

Ryan Bradley trækker sig fra kunstskøjteløb (igen)

Ryan Bradley annoncerede i dag, at han trækker sig fra kunstskøjteløb. Den 27-årige amerikaner trak sig oprindeligt efter VM 2010, men han valgte at vende tilbage efter sine fans' anmodninger. Han vendte tilbage ved U.S. Nationals 2011, som han vandt, og dette kvalificerede ham til VM, hvor hans 13. plads var et karrieres bedste.

Bradley vil stadig forblive aktiv i sporten, da han har planer om at optræde i isshows samt træne og rådgive unge skøjteløbere.

Fans kan dog stadig håbe på at han vender tilbage, da han beholder sin amatørstatus for at holde sine muligheder åbne.

(kilde: U.S. Figure Skating)

mandag den 9. maj 2011

Faiella og Scali vender tilbage!

Federica Faiella og Massimo Scali udfører deres korte dans fra forrige sæson. (Foto: Getty Images)

Er dette en ny rekord i verdens korteste tilbagetrækning? Det italienske isdansepar Federica Faiella og Massimo Scali har i dag annonceret, at de alligevel ikke vil trække sig fra kunstskøjteløb. Parret ombestemte sig efter at have set VM, hvor de indså at de stadig har meget at give sporten. Faiella rygskade gudskelov er helet, men parret tager stadig tingene en sæson ad gangen.

Oprindeligt trak Faiella og Scali sig tilbage efter en noget skuffende 5. plads ved EM. Alle kan vist være enige om, at parret fortjener at ende deres karriere på en bedre måde.

(Kilde: faiella-scali.blogspot.com)

søndag den 8. maj 2011

Sequins of the week!


Sæsonen for isshows er begyndt... Her ser du Yuna Kim i gang med at smelte isen med sit shownummer til Beyonces "Fever" ved KCC Switzen All That Skate Spring 2011. Både programmet og kostumet viser en helt ny side af den nykronede VM-sølvmedaljevinder.

(Foto: Reuters Pictures)

fredag den 6. maj 2011

Kostumer - Kanako Murakami

Japanske Murakami er måske ny på seniorscenen, men hun har allerede formået at fremvise et hav af kostumer.

Det korte program
Musik: "Jumping Jack" af Big Bad Voodoo Daddy

16-årige Murakami er kendt for sin unge og friske stil, og hendes korte program til swingmusik understreger dette. I starten af sæsonen bar hun en sort halterneckkjole med et lyserødt bobleprint med glimmer, pufskørt med tilhørende lyserødt underskørt og masser af glimmer på illusionsstoffet ved udskæringerne og på ryggen. En lyserød sløjfe i håret fuldendte looket. I starten fandt jeg kostumet for barnligt, men da jeg så hvordan Murakami leverede programmet, forstod jeg valget.

Min bedømmelse:  7.00/10.00


Murakami tog dog kritikken af det gamle kostume til sig, og ved slutningen af sæsonen fremviste hun et mere modent look. Hendes sort og hvide stropløse kjole med hjerteudskæring havde det samme strutskørt, og den var også dækket med glimmer på ryggen - dog i et mere simpelt mønster. Kjolen er meget flot i sig selv, men den passede desværre ikke med koreografien.

Min bedømmelse: 6.50/10.00

Det lange program
Musik: "The Mask of Zorro" (soundtrack) af James Horner

Murakami blev ved med at foretage overraskende (og tvivlsomme) kostumevalg. Ved NHK Trophy bar hun et kostume, som lignede, at det var sat sammen af to forskellige kjoler. Den ene side var en feminin rød kjole med et hvidt blomstermønster på overdelen, mens den anden side var mere maskulin med sin sorte farve, høje hals og netstof. Jeg tror, at kjolen er en bogstavelig fortolkning af musikken - Zorro havde to personligheder, derfor har kjolen det også. Kostumet er ikke flot i sig selv, men Murakami bærer det bedre, end de fleste andre ville have gjort.

Min bedømmelse: 3.00/10.00


Ved de næste Grand Prix'er bar Murakami et nyt kostume, men med samme koncept. Den ene halvdel var en lavendelfarvet kjole med blomsterapplikationer, mens den anden del var sort med guldglimmer og tilhørende netærme. En lille forbedring, da kjolen ikke længere er højhalset.

Min bedømmelse: 3.75/10.00


Mod slutningen af sæsonen havde hun atter fået et nyt kostume, men denne lignede til stor forveksling den første version. Den røde halvdel var stort set uændret, mens den sorte del ikke længere var højhalset. Guldglimmeret var mere indkorporeret i begge sider, og gudskelov var brugen af netstof begrænset til ærmet.

Min bedømmelse: 4.00/10.00

Gala
Musik: "Be Italian" (fra "Nine" soundtrack), fremført af Fergie

Murakami fortsætter den ikke-minimalistiske stil til sit gala program, hvor hun optræder med netstof, snører, stofstrimler, en stol og tamburin. Til dem, der har set filmen, er det let at se, at påklædningen er meget velvalgt!

Min bedømmelse: 7.50/10.00

onsdag den 4. maj 2011

Caitlin Yankowskas og John Coughlin splitter

Yankowskas og Coughlin udfører en dødsspiral ved VM 2011. (Foto: Getty Images)

Ak, amerikanske parløbere forbliver fordømte! Meget overraskende (og så måske alligevel ikke) er det blevet offentliggjort, at Caitlin Yankowskas og John Coughlin efter 4 år har valgt at gå hver til sit. Parret har ellers lige haft deres gennembrudssæson med en sejr ved de nationale mesterskaber og en 6. plads ved VM - den højeste placering ved VM for et amerikansk par siden 2006.

Der endnu ikke givet en grund til splittet. Coughlin mistede sin mor til en kronisk luftvejssygdom i februar 2010, og deres lange program "Ave Maria" var til ære for hende. 20-årige Yankowskas vil nu søge efter en ny partner, mens 25-årige Coughlin vil evaluere sin muligheder, før han tager en endelig beslutning, men han håber på at forblive aktiv indenfor kunstskøjteløb. Der løber rygter på internettet, at han endte partnerskabet for at skøjte sammen med Caydee Denney?!

(Kilde: U.S. Figure Skating)

tirsdag den 3. maj 2011

Yuna Kim skipper næste sæsons Grand Prix'er

Jeg tror, at mange havde det på fornemmelsen, men det er nu blevet offentliggjort, at den nykronede VM-sølvvinder Yuna Kim vil skippe næste sæsons Grand Prix'er. Hvor vidt hun trækker sig tilbage fra konkurrencer er stadig uvist, så der en sandsynlighed for, at vi får hende at se til 4CC og VM.

Det er dog ikke som om, at Kim får tid til at slappe meget af i off-sæsonen. Fra den 6.-8. maj afholder hun isshowet "KCC Switzen All That Skate Spring 2011" i Sydkorea, og bagefter skal hun til Schweiz og Sydafrika for at promovere Pyeongchangs Vinter OL 2018 bud.

Kim har også sagt, at hun i fremtiden håber på at kunne få tid til at rejse og opdage verdenen (uden for kunstskøjteløb) samt gå på universitetet.

(Kilde: The Chosun Ilbo og Yahoo!News)

mandag den 2. maj 2011

Pechalat/Bourzat forlader Zhulin

Fra højre til venstre: Fabian Bourzat, Oleg Volkov, Nathalie Pechalat og Alexander Zhulin sidder i Kiss & Cry og gruer på franskmændenes scores. (Foto: AP Photo)

Det blev i går offentliggjort, at franske Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat forlader deres russiske træner Alexander Zhulin, som de har trænet hos siden 2008. Parret vil nu flytte fra Moskva og over til USA (Detroit, Michigan) for at træne med Angelika Krylova og Pasquale Camerlengo. Ægteparret træner bl.a. Kaitlyn Weaver og Andrew Poje, som endte på en 5. plads lige efter franskmændene.

Ifølge de officielle udtalelser blev beslutningen taget af den franske skøjteunion, men rygter siger, at den russiske skøjteunion har bedt/påbudt de russiske toptrænere i Rusland om at IKKE træne ikke-russere, da Vinter OL 2014 som sagt skal afholdes i Sochi. Rusland ønsker naturligvis ikke en gentagelse af Vinter OL i Vancouver, hvor guld og sølv i isdans gik til to nordamerikanske par trænet af russere (og så nu VM). Pechalat og Bourzat slog alle Ruslands par ved både EM og VM, deriblandt Zhulins andre elever, Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov.

Men måske skyldes skiftet blot Pechalat og Bourzats skuffende 4. plads ved VM...

(Kilde: allsportinfo.ru (russisk))

søndag den 1. maj 2011

Sequins of the week!


Det regner med gyldne konfettis! Det har været en spændende uge med masser af kunstskøjteløb, og nu kommer det bittersøde øjeblik, hvor det hele ender. Det er nu officielt: (den lange) sæson 2010-11 er slut...

(Foto: Getty Images)

VM 2011 videoer - Isdansernes fridans

Davis/White (guld) - "Il Postino" (soundtrack) af Luis Bacalov, "Payadora" og "Recuerdo" (Forever Tango) af Lisandro Adrover
Score: 111.51 (#1)


Virtue/Moir (sølv) - "Temptation" af Diana Krall, "Mujer Latina" af Thalia
Score: 107.50 (#2)


Shibutani/Shibutani (bronze) - "Smile" (Charlie Chaplin soundtrack), "Let's Face the Music and Dance" af Irving Berlin
Score: 96.91 (#3)


Pechalat/Bourzat (4. plads) - Charlie Chaplin medley
Score: 92.57 (#6)


Weaver/Poje (5. plads) - "Sparkling Diamonds", "Come What May" og "El Tango de Roxanne" (fra Moulin Rouge soundtrack)
Score: 95.25 (#4)


Bobrova/Soloviev (6. plads) - "Melody of the White Nights" af Isaak Schwartz
Score: 94.35 (#5)


Ilinykh/Katsalapov (7. plads) - "Don Quixote" af Leon Minkus
Score: 88.99 (#10)


Cappellini/Lanotte (8. plads) - "The Umbrellas of Cherbourg" af Michel Legrand
Score: 89.65 (#9)


Chock/Zuerlein (9. plads) - "Cabaret" (soundtrack)
Score: 90.39 (#7)


Crone/Poirier (10. plads) - "Eleanor Rigby" af John Lennon og Paul McCartney, fremført af Joshua Bell
Score: 90.12 (#8)

VM 2011 - Davis/White tager guld i isdans

Team Shpilband/Zueva: Virtue/Moir (sølv), Davis/White (guld) og Shibutani/Shibutani (bronze). (Foto: Getty Images)

VM sluttede med isdansernes fridanse, og det var ikke skuffende. Meryl Davis og Charlie White var det sidste par til at indtage isen, og det stod klart, at de måtte danse et perfekt løb for at vinde. Heldigt for dem så blev deres argentinske tango udført med overbevisning, svære løft og meget komplicerede trin. De opnåede level 4 på alle elementer bort fra den diagonale trinsekvens, som fik level 3, og dommerne havde givet udelukkende +2'ere og +3'ere i GOE og adskillige 10.00'ere i programkomponenterne. Deres score på 111.51 point var et nyt personligt bedste - det samme var deres samlede score på 185.27 point og dette var selvfølgelig nok til at give dem VM-guld.

Tessa Virtue og Scott Moir havde en særdeles overbevisende latin fridans, hvor især deres gode kemi skinnede igennem. Deres innovative twizzles og løft fik anerkendelse fra publikum, men det blev tydeligt i den sidste halvdel af dansen, at deres fridans ikke havde så meget rutine - den var veludført, men knap så kompliceret som Davis/Whites. Deres score på 107.50 point var stadig imponerende, og de kunne slutte sæsonen godt med VM-sølv. Ikke dårligt deres sæson taget i betragtning.

Podiet blev lidt overraskende rundet af med endnu et isdansepar fra samme trænerpar. Maia Shibutani og Alex Shibutani leverede deres charmerende fridans med præcision - det er utroligt, hvor synkrone søskendeparrets bevægelser var. De opnåede et nyt personligt bedste på 96.91 point, hvilket trak dem op til bronze. En isdansemedalje ved en VM-debut er utroligt. For første gang nogensinde bestod isdansepodiet ved VM udelukkende af nordamerikanske par - og så i selveste Rusland!

Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat havde bronzemedaljen serveret på en sølvfad (bronzefad?). Deres fridans havde denne sæson været så solid, men i går skete utænkelig. Begge havde et fald i starten af deres cirkulære trinsekvens, som så kun blev tildelt level 1 og fik -3 i GOE. Denne fejl kostede dem cirka 8 point, og deres fridans score på 92.57 point var kun aftenens sjettebedste. De måtte derfor nøjes med en 4. plads for andet år i træk. Bittert at de tabte bronze med kun 0.22 point.

Kaitlyn Weaver og Andrew Poje holdte sammen på nerverne og leverede deres hidtil bedste. Høje levels og programkomponenter gav dem et personligt nyt bedste på 95.25 point, og samlet rykkede de op på en flot 5. plads.

Russerne havde en lidt skuffende dag. Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev virkede en smule anspændte, hvilket ikke hjalp på deres præcision bl.a. havde Soloviev en lille snublen i deres cirkulære trinsekvens. Parret opnåede dagens femtebedste score, men samlet faldt de til en 6. plads. Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov leverede en noget usikker fridans, hvor de havde problemer med både deres twizzles og kombinationsløft. Dette trak deres tekniske score gevaldigt ned, så de kun opnåede dagens tiendebedste fridans score. Samlet faldt de til en 7. plads, men deres placering sammen med Bobrova/Soloviev er akkurat høj nok til, at Rusland kan sende 3 par til næste VM.

Anna Cappellini og Luca Lanotte sluttede deres lidt skuffende sæson af med en fin 8. plads - deres hidtil højeste placering ved VM. Madison Chock og Greg Zuerlein opnåede et sæsons bedste 90.39 point, men det var ikke nok til at rykke op fra deres 9. plads. Vanessa Crone og Paul Poirier forblev også på deres 10. plads, hvilket må være skuffende, da det er et fald fra deres 7. plads forrige år.

Resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Meryl DAVIS / Charlie WHITE

USA
185.2721
2Tessa VIRTUE / Scott MOIR

CAN
181.7912
3Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI

USA
163.7943
4Nathalie PECHALAT / Fabian BOURZAT

FRA
163.5436
5Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE

CAN
160.3274
6Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV

RUS
160.2355
7Elena ILINYKH / Nikita KATSALAPOV

RUS
154.50610
8Anna CAPPELLINI / Luca LANOTTE

ITA
153.7789
9Madison CHOCK / Greg ZUERLEIN

USA
151.8697
10Vanessa CRONE / Paul POIRIER

CAN
151.13108
11Nelli ZHIGANSHINA / Alexander GAZSI

GER
140.951211
12Pernelle CARRON / Lloyd JONES

FRA
140.861112
13Cathy REED / Chris REED

JPN
133.331313
14Isabella TOBIAS / Deividas STAGNIUNAS

LTU
131.011414
15Siobhan HEEKIN-CANEDY / Alexander SHAKALOV

UKR
128.701515
16Penny COOMES / Nicholas BUCKLAND

GBR
126.291716
17Xintong HUANG / Xun ZHENG

CHN
123.011617
18Allison REED / Otar JAPARIDZE

GEO
120.111918
19Charlene GUIGNARD / Marco FABBRI

ITA
120.021819
20Louise WALDEN / Owen EDWARDS

GBR
116.522020

Se flere detaljer på isuresults.com