Narumi Takahashi og Mervin Tran udfører en Ina Bauer i deres lange program ved Rostelecom Cup. (Foto: Reuters Pictures)
Parløbernes konkurrence består af både uerfarne og rutinerede par, og lige umiddelbart virker det ligetil at forudsige, hvem der ender på podiet. Kinesiske Wenjing Sui og Cong Han har dog valgt at kun at deltage i seniorfinalen.
Ksenia Stolbova/Fedor Klimov (RUS)
De regerende Junior VM bronzevindere håber sikkert på at ende på podiet i år efter deres 7. plads sidste år. I år har de vundet guld ved begge deres Grand Prix'er, og de er dermed førsteseedet i Finalen. Deres største konkurrence kommer fra Takahashi/Tran, som de slog ved JGP J. Curry Memorial, men det japanske par klarede sig bedre end dem ved senior Grand Prix'erne. Ulig mange par så er deres side-om-side spring ret pålidelige.
Xiaoyu Yu/Yang Yin (CHN)
Dette er parrets første sæson på Junior Grand Prix'erne, og imponerende nok tog de bronze og guld ved deres to JGP'er og kvalificerede sig til Finalen. Det kan vel måske heller ikke komme som den store overraskelse, da det er Bo Luan (Sui/Hans træner) der træner dem. Parrets akilleshæl er deres side-om-side spring, som de kun har landet én gang rent i sæsonen (en dobbeltaxel i det korte program)
Narumi Takahashi/Mervin Tran (JPN)
De regerende sølvmedaljevindere er kun tredjeseedet i konkurrencen, men de anses alligevel for favoritterne til guldet. Parret startede sæsonen lidt langsomt ud ved "kun" at vinde sølv ved begge JGP'er, men de imponerede mange, da de tog bronze og sølv ved hhv. senior Grand Prix'erne NHK Trophy og Rostelecom Cup. De har haft lidt problemer med side-om-side springene i det lange program, men deres stærke præsentation og gode løft gør det muligt for dem at lave nogle fejl.
Natasha Purich/Raymond Schultz (CAN)
Dette er parrets første sæson sammen, men alligevel formåede at tage bronze ved begge deres JGP'er. De er nogenlunde solide på deres elementer, men de er ikke medaljefavoritter, da deres grundløb og præsentation stadig mangler en del for at få højere programkomponenter.
Anna Silaeva/Artur Minchuk (RUS)
Parret endte på en 11. plads ved forrige Junior VM, men dette er deres første sæson på Junior Grand Prix'erne, hvor de endte på en 3.- og 4. plads. Modsat de andre par udfører de en triple twist i deres lange program, men deres side-om-side spring er ret ustabile.
Ashley Cain/Joshua Reagan (USA)
De regerende nationale novicemestre startede lidt skidt ud med en 6. plads ved JGP J. Curry Memorial, men kom igen ved at vinde sølv ved JGP Czech Skate. Kan de forbedre deres score herfra, virker en bronzemedalje ikke helt umulig.
Taylor Steele/Robert Schultz (CAN)
Parret endte på en hhv. 4.- og 6. plads ved deres to JGP'er, og dette er deres første tur til Finalen. Deres planlagte tekniske elementer er ikke af så høj sværhedsgrad som nogle af de andre par, men forhåbentlig anser de konkurrencen som en god chance for at få noget erfaring.
Brittany Jones/Kurtis Gaskell (CAN)
Et tredje canadiske par kom i Finalen efter Sui/Han trak sig. Parret endte på en 7. plads ved forrige Junior VM, med de endte kun en på en hhv. 4.- og 6. plads ved deres to JGP'er. Her lavede de også fejl på alle side-om-side springene, så måske lidt mere træningstid har gjort dem mere stabile?
Mine forudsigelser
1. Narumi Takahashi/Mervin Tran (JPN)
2. Ksenia Stolbova/Fedor Klimov (RUS)
3. Xiaoyu Yu/Yang Yin (CHN)
4. Ashley Cain/Joshua Reagan (USA)
5. Natasha Purich/Raymond Schultz (CAN)
6. Anna Silaeva/Artur Minchuk (RUS)
7. Brittany Jones/Kurt Gaskell (CAN)
8. Taylor Steele/Robert Shultz (CAN)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar