Tyske Aliona Savchenko og Robin Szolkowy udfører deres korte program til musikken "Send in the Clowns" (og har de lydt til kritikken og droppet den hvide ansigtsmaling?). (Foto: daylife.com)
Parrenes korte programmer var en stor fornøjelse at se, da alle toppar formåede at levere varen. Top 4 var ingen overraskelse, og det var heller ingen overraskelse, da Aliona Savchenko og Robin Szolkowy tog føringen efter det korte program med 74.12 point, kun 0.02 point mindre end deres personlige bedste. Deres program var fejlfrit, hvor højdepunktet formentlig var deres enorme kast tripel flip.
Bare 0.20 point bagud ligger russerne Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov. Endnu et fejlfrit program, og man kunne bare se, hvor meget deres tripel twist havde forbedret sig. Deres score på 73.92 point er et nyt personligt bedste.
Og igen bare 0.38 point bagud ligger deres landsmænd Maria Mukhortova og Maxim Trankov. De var helt klart det mest hurtige par, de nærmest fløj hen over isen. Deres score på 73.54 point slår deres gamle personlige bedste med næsten 4 point!
Ukrainske Tatiana Volosozhar og Stanislav Morozov leverede også deres karrieres bedste korte program, hvilket de selvfølgelig gjorde med et fejlfrit program. De scorede 67.60 point.
Stillingen efter det korte program (top 10)
1. Aliona Savchenko/Robin Szolkowy GER - 74.12
2. Yuko Kavaguti/Alexander Smirnov RUS - 73.92
3. Maria Mukhortova/Maxim Trankov RUS - 73.54
4. Tatiana Volosozhar/Stanislav Morozov UKR - 67.60
5. Vera Bazarova/Yuri Larionov RUS - 55.84
6. Nicole Delle Monica/Yannick Kocon ITA - 52.64
7. Vanessa James/Yannick Bonheur FRA - 52.04
8. Adeline Canac/Maximin Coia FRA - 51.24
9. Maylin Hausch/Daniel Wende GER - 50.66
10. Joanna Sulej/Mateusz Chruscinski POL - 48.38
Se resten af stillingen med detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar