lørdag den 31. oktober 2009

Cup of China - Damernes lange program


Der blev ændret gevaldigt på damernes stilling efter det lange program. Akiko Suzuki (billedet), der var på 4. pladsen efter det korte program, udførte et rent program med 6 tredobbeltspring, og alle hendes piruetter blev tildelt level 4 af det tekniske panel. Tilsat en livlig koreografi til musikken fra "West Side Story" skød hun sig tops med en LP score på 117.14 pts og i alt 176.66 pts. Dette er en højere score end landsmanden Miki Ando, som vandt guld i sidste uge ved Rostelecom Cup med en score på 171.93 pts. Akikos første senior Grand Prix guldmedalje betyder, at hun er blevet en tidlig favorit til en af de tre pladser, som de japanske damer har kvalificeret sig til ved Vinter OL.

Kiira Korpi vandt sølv på trods af, at hendes program kun indeholdt 3 tredobbeltspring. Hendes lange program blev tildelt aftenens tredjebedste score på 102.07 pts.

Efter sit katastrofale korte program i går forbedrede Joannie Rochette sig betydeligt i det lange program. Hendes program var ikke fejlfrit som ved Japan Open, da hun her doublede salchowen i sin planlagte 3tåloop + 3salchow sekvens og faldt på sin dobbeltaxel, som blev nedgraderet. Hun mønstrede alligevel 6 tredobbeltspring i alt. Hendes lange program var aftenens andenbedste med en score på 111.06 pts og gav Joannie en bronzemedalje. Hun kan stadig nå at kvalificere sig til Grand Prix Finalen, hvis hun kan få guld eller sølv ved Skate Canada om tre uger.

Føreren efter det korte program Mirai Nagasu røg ned på en 5. plads, da fem af hendes spring blev nedgraderet af det tekniske panel. Carolina Kostner havde endnu en nedsmeltning og endte på en skuffende 7. plads.

Damernes podium:

Guld - Akiko Suzuki JPN - 176.66
Sølv - Kiira Korpi FIN - 163.27
Bronze - Joannie Rochette - 163.18

Se det fulde resultat her.
Se SP protokoller (pdf) her.
Se LP protokoller (pdf) her.

(Billede fra daylife.com)

Ingen kommentarer: