søndag den 8. juni 2014

Minitrend 2013-14: Racerback

Trends kommer og går i kunstskøjteløb - ligesom i den "rigtige" verden. En trend, som ser ud til at være på vej op er bryderryg eller racerback, som det fint kaldes på engelsk. Den smalle strop på ryggen giver damen muligheden for at fremvise sine tonede skuldre og giver det ret så ofte elegante look et sporty snert.


Mirai Nagasu har været glad for detaljen, da hun denne sæson inkorporerede det i tre af sine kostumer. Hun ser ud til at være glad for multiple stropper på ryggen.


Landsmand Polina Edmunds yndede den mere sporty slags - også i begge programmer. Her går stroppen ind og ud og er med et cut-out forneden. Det hele blev gjort festligt med masser af fint sølvglimmer.


Mao Asada's kort program kjoler havde mere end lavendel tilfælles. Her gik der en smal smal strop fra hendes hals, og denne bredte sig ud forneden; den ene lignede lidt fiskeben, mens den anden var mere inspireret af Eiffel-tårnet.


Akiko Suzuki havde en bryderryg lavet udelukkende af pålimede sten, mens Marissa Castelli piftede en enkel sort bryderryg op med rød- og sølvglimmer.

fredag den 6. juni 2014

Davis og White vil ikke konkurrere i 2014-15

Davis og White fejrer deres OL-sejr i Sochi 2014 (foto: AP).

Det kommer nok ikke som den største overraskelse, men de olympiske mestre Meryl Davis og Charlie White annoncerede i dag, at de ikke vil konkurrere den kommende sæson. Det amerikanske isdansepar fortæller dog, at muligheden for et fremtidigt comeback findes.

27-årige Davis og 26-årige White vil stadig skøjte sammen i isshows, men dette tæller deres første pause fra konkurrencer siden de teamede op i 1997. Parret er det hidtil mest succesfulde amerikanske isdansepar; de har bl.a. været ubesejrede i to sæsoner, og karriere highlights tæller to VM-titler og Vinter-OL guld, sølv og bronze.

Med adskillige split og tilbagetrækninger på isdansefronten er feltet vidt åbent næste sæson - især hvis rivalerne Tessa Virtue og Scott Moir holder pause eller trækker sig tilbage som spået.

Kilde: icenetwork

onsdag den 4. juni 2014

Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch finder nye partnere

Moore-Towers/Moscovitch og Iliuschechkina/Maisuradze ved Skate Canada 2010.

Partnerskifte-karrusellen fortsætter!

Dette har været rygtet i lang tid, men det er nu officielt at Kirsten Moore-Towers og Michael Marinaro vil skøjte sammen. Parret begyndte at træne sammen i slutningen af maj i Kitchener, Ontario, under hendes trænere med forrige partner Dylan Moscovitch, Kris Wirtz og Kristy Sargeant-Wirtz. Duen har kendt hinanden i mange år, og de vil konkurrere sammen fra sæson 2014-15.

Lidt overraskende vil Dylan Moscovitch skøjte parløb med Lubov Iliushechkina. Den 22-årige russer har tidligere dannet par med Nodari Maisuradze, med hvem hun vandt Junior VM 2009 og Skate Canada 2010. Dette partnerskab endte efter sæson 2011-12, og hun prøvede forrige år at teame op med franske Yannick Kocon, men den russisk kunstskøjteunion nægtede at frigive hende.

Iliushechkina/Moscovitch vil repræsentere Canada, men de er stadig i gang med at opnå hendes løsladelse fra Rusland. Partnerskabet er derfor endnu ikke officielt, men går alt vel kan de allerede konkurrere internationalt den kommende sæson. Duoen vil træne i Toronto Cricket Club under træner Lee Barkell og Bryce Davison.

Kilde: Skate Canada og The Spec

søndag den 1. juni 2014

Sequins of the Week: Yellow Fever

Sommeren er officielt begyndt i dag (1. juni), solen skinner i Danmark og temperaturen er ganske behagelig. Hvad kunne være mere passende end at vise jer skøjteløbere i sæsonen IT-farve gul?


Yndlingskombinationen denne sæson var gul og sølvglimmer; som solskin på den kolde is.



Nogle få herrer forsøgte sig også med lidt gul, omend de var mere tilbageholdne med mængden.


Damerne til gengæld var ikke bange for at kombinere guld med glimmer, sten, udskæringer and andre farveindslag.


Nogle parløbere gik endda all-in med matchende kostumer. Det kræver gode stænger at kunne bære de bukser...

torsdag den 29. maj 2014

Simon Shnapir vil løbe parløb med DeeDee Leng

Marissa Casteli/Simon Shnapir og DeeDee Leng/Timothy LeDuc er på isen.

Der har gået rygter i et stykke tid, men det nye partnerskab er bekræftet: Simon Shnapir vil danne par med DeeDee Leng til næste sæson. De vil træne under Shnapir og hans tidligere partner Marissa Castellis træner Bobby Martin i Boston.

20-årige Leng er tidligere singles løber, og hun vandt bl.a. den amerikanske nationale juniortitel i 2009. I 2012 teamede hun op med Timothy LeDuc i parløb, og ved de seneste nationale mesterskaber endte parret på en samlet 7. plads.

Interessant nok går rygterne på at Castelli nu vil teame op med LeDuc.

Kilde: Associated Press og icenetwork

tirsdag den 27. maj 2014

Margaret Purdy og Michael Marinaro splitter

Purdy og Marinaro udfører deres korte program ved Skate America 2013 (foto: Getty).

Rygter har svirret i ugevis, så dette split kommer ikke som en overraskelse: det canadiske par Margaret Purdy og Michael Marinaro ender deres 8 år lange partnerskab.

Deres karriere highlights var i sæson 2012-13, hvor de vandt to Junior Grand Prix'er, kvalificerede sig til finalen samt tog sølv ved Junior VM 2013. Den forløbne sæson gjorde de deres seniordebut, hvor de skuffede med to 8. pladser (sidst) ved Grand Prix'erne. De endte på en 5. plads ved de canadiske mesterskaber og endte karrieren med en 6. plads ved Four Continents 2014.

Årsagen til splittet er ikke blev offentliggjort, men gisninger er umiddelbart, at Purdys højde (1.66 m) besværliggjorde mange af deres parelementer.

19-årige Purdy trækker sig fra konkurrencer og vil nu begynde på universitetet. Hun håber dog på at forblive i sporten som træner og skoleatlet. 22-årige Marinaro vil fortsætte i parløb med en ny partner. Rygtet siger, at han har haft try-outs med Kirsten Moore-Towers.

Kilde: Skate Canada

fredag den 23. maj 2014

Amélie Lacoste trækker sig fra kompetitiv kunstskøjteløb

Lacoste ved sin sidste konkurrence Four Continents 2014, hvor det blev en 12. plads (foto: Getty).

25-årige Amélie Lacoste annoncerede i går, at hun trækker sig fra kunstskøjteløb. Dette kommer måske ikke helt som den store overraskelse, da hun med en 3. plads ved de canadiske mesterskaber igen ikke formåede at kvalificere sig til Vinter OL, og en ny generation af canadiske damer er på vej op.

Karrieren har ofte været plaget af upålidelige fremførelser, men highlights tæller en canadiske national titel i 2012. Internationale medaljer tæller Skate Canada bronze i 2010, og ved begge hendes VM-deltagelser blev det til en 16. plads ('11 og '12).

Fremtiden er endnu ikke fastsat, men Lacoste planlægger at holde forbindelsen og give tilbage til kunstskøjteløb.

Kilde: Skate Canada

Musik update: Ekaterina Bobrova/Dmitri Soloviev FD

Bobrova/Soloviev udfører deres fridans ved Vinter OL 2014 (foto: EPA).

Og vi har allerede en musik update fra et stort navn til næste sæson. Ruslands nærmest eneste tilbageværende isdansepar fra forrige sæson Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev røber, at deres nye fridans vil være til musik fra 2012-filmen Anna Karenina.

Koreograf Alexander Zhulin vil muligvis drage inspiration fra Ice Age, hvor han også koreograferede et program til samme musik. Lad også dog håbe, at det går bedre end forrige sæsons forsøg med "fugle og hunde"-fridans (se her og her).

Kilde: sovsport.ru (russisk)