Verdens største uventede ting skete ved herrernes lange program, og endnu en russisk dominans blev brudt.
Så er det officielt: man kan godt vinde Vinter-OL uden en quad!
Evan Lysacek skøjtede sit livs bedste lange program, der indeholdt 8 solide tripelspring, og blev dermed den første mand siden Alexei Urmanov i 1994 til vinde OL-guld uden en quad. At han skulle skøjte først i sidste opvarmningsgruppe så ikke ud til at genere ham, og han fik et nyt personligt bedste på 167.37 point for sit lange program såvel for sin samlede score på 257.67 point. Lysacek har allerede offentliggjort at han ikke vil deltage ved VM, men han udelukker ikke endnu en sæson med konkurrencer.
Evgeni Plushenko måtte lidt skuffende tage sig til takke med sølv. Plushenko modtog samme point for programkomponenter som Lysacek (82.80), men han tabte nogle point ved de tekniske elementer. Hans lange program indeholdt en quad og 7 tripelspring, men disse var ikke af den høje kvalitet som de plejer at være: mange spring var skæve i luften, og kun med nød og næppe fik han landet dem på en fod. Desuden var hans piruetter og trinssekvenser ikke af samme kvalitet som Lysaceks. Det lange program scorede 165.51 point, og samlet fik han 256.73 point, så Lysacek slog kun Plushenko med mindre end 2 point. Plushenko accepterede dog sølvet, og tre Vinter-OL medaljer er ikke noget at kimse ad (Plushenko kritiserede dog stadig, at guld blev vundet af en quad-løs herre).
Daisuke Takahashi startede programmet skidt ud med at falde på en underroteret quad tåloop, men han kom stærkt igen og landede 8 tripelspring (tripel tåloopen i hans 3flip-3tåloop blev dog nedgraderet). Det var dog stadig hans sæsons bedste fremførelse af programmet, og han scorede 156.98 point for det, samlet 247.23 point. Dette var nok til at holde ham på en tredjeplads på trods af, at det kun var aftenens femtehøjeste LP score. Bronzemedaljen er Japans første OL-medalje i herrernes disciplin.
Regerende OL-sølvmedalist
Stephane Lambiel var ikke helt så livlig i det lange program, som han plejer at være. Han havde småproblemer med begge sin quad tåloops og et par andre spring, men gode piruetter og aftenens bedste programkomponenter gav ham aftenens tredjebedste score med et personligt bedste på 162.09 point. Dette rykkede ham op på en samlet 4. plads (slet ikke en dårlig placering for en comebacker).
Patrick Chan leverede et solidt program med undtagelse på et fald på sin tripel axel. Hans lange program var aftenens fjerdebedste med en LP score på 160.30 point, og dette rykkede ham op fra en 7. plads til en samlet 5. plads.
Johnny Weir leverede et stærkt program med 8 tripelspring, men lavede en uventet fejl på sin flyvende siddepiruette. Han scorede et personligt bedste på 156.77 point, men det var ikke nok til at lade ham avancere fra sin 6. plads. Igen blev der buhet af hans lave score, men Weir virkede tilfreds med sin gode fremførelse.
Japanske
Nobunari Oda virkede nervøs i sit lange program, men han udførte springene solidt indtil hans støvlesnøre gik i stykker, hvilket medførte et fald på en tripel loop. Oda måtte afbryde programmet for at reparere sin snøre, men gennemførte resten af programmet inkl. en dobbeltaxel godt. Hans score på 153.69 point var aftenens syvendebedste, og han faldt fra 4. pladsen til en samlet 7. plads.
Hans landmand
Takahiko Kozuka var den eneste japanske mand, der udførte en nogenlunde succesfuld quad (den blev landet en smule på to fødder). Han faldt dog på sin anden tripel axel, og hans score på 151.60 point holdt ham på en 8. plads. Et solidt Vinter OL for de japanske herrer med alle indenfor top 10.
Jeremy Abbott gjorde den største avancering, da han rykkede fra en 15. plads op til en samlet 9. plads. Han faldt på sin quad og kiksede sin flip, men resten var okay.
Tjekkiske
Michal Brezina rundede top 10 af. Han startede godt ud, men tabte en del energi i slutningen af programmet, da han kiksede en del spring, som betød et fald til en 10. plads.
Både
Brian Joubert og
Tomas Verner havde begge nogle meget dårlige lange programmer, og de endte på en hhv. 16. og 19. plads.
ResultatGULD - Evan Lysacek USA – 257.67
SØLV - Evgeni Plushenko RUS – 256.36
BRONZE - Daisuke Takahashi JPN – 247.23
4. Stephane Lambiel SUI – 246.72
5. Patrick Chan CAN – 241.42
6. Johnny Weir USA – 238.87
7. Nobunari Oda JPN – 238.54
8. Takahiko Kozuka JPN – 231.19
9. Jeremy Abbott USA – 218.96
10. Michal Brezina CZE – 216.73
11. Denis Ten KAZ – 211.25
12. Florent Amodio FRA – 210.30
13. Artem Borodulin RUS – 210.16
14. Javier Fernandez ESP – 206.68
15. Adrian Schultheiss SWE – 200.44
16. Brian Joubert FRA – 200.22
17. Kevin Van Der Perren BEL – 189.84
18. Samuel Contesti ITA – 187.50
19. Tomas Verner CZE – 184.74
20. Paolo Bacchini ITA – 177.21
21. Viktor Pfeifer AUT – 175.93
22. Stefan Lindemann GER – 171.98
23. Vaughn Chipeur CAN – 170.92
24. Anton Kovalevski UKR – 165.90
Se flere detaljer
her.
Oksana Domnina/Maxim Shabalin (RUS) – De regerende verdensmestre har ikke virket så overbevisende denne sæson (pga. Shabalin knæskade), selvom de vandt EM. Derudover er der spektaklet om deres aboriginale originaldans, som er blevet kaldt ufølsom og uautentisk. Parrets styrke ligger i den obligatoriske dans, da de har opnået den højeste score i dette segment af alle isdansepar i sæsonen, og det var på baggrund af denne, at de vandt EM. Måske de vil prøve samme taktik ved OL? Historien taler i hvert til deres fordel, da et russisk isdansepar har vundet guld ved OL 7 ud af 9 gange, og et russisk par har stået på podiet hvert gang. Men kan de holde til presset vel vidende, at de er Ruslands sidste håb om guldmedalje i kunstskøjteløb ved dette OL?
Tessa Virtue/Scott Moir (CAN) – Disse er formentlig Canadas største håb om en (guld)medalje i kunstskøjteløb. Parret var ude en stor del af sidste sæson pga. Virtues skade, men formåede alligevel at vinde bronze ved VM. I år har de indtil videre opnået sæsonens højeste samlede score, hvilket de gjorde ved Skate Canada på trods af at de lavede nogle fejl i originaldansen, så der er helt klart plads til forbedringer. Skulle de vinde guld ved OL, er det første gang det sker for nogen uden VM-guld på resuméet.
Meryl Davis/Charlie White (USA) – Parret har altid været betragtet som USAs nr. 2, men denne sæson har det ændret sig. De vandt begge deres Grand Prix’er samt Grand Prix Finalen, og så slog de for første gang Belbin og Agosto, hvilket de gjorde ved de nationale mesterskaber. Deres obligatoriske dans har altid været deres svageste punkt, men denne sæson har de gjort forbedring. Desuden har deres Bollywood-inspirerede indiske folkedans fået en fantastisk modtagelse af publikum såvel som dommerne. Aldrig før har et isdansepar vundet OL-medalje uden før at have vundet en OL-medalje.
Tanith Belbin/Benjamin Agosto (USA) – De regerende OL-sølvmedalister og VM-sølvmedalister ligner på papiret sikre OL-guldfavoritter, men denne sæson har ikke gået helt ifølge planen: ved deres Grand Prix’er scorede de betydeligt mindre en de andre toppar. Begge deres programmer har ligesom deres træningspartnere Domnina/Shabalin ikke fået en særlig god modtagelse, og også hos Belbin/Agosto ligger styrken i deres obligatoriske dans.
Isabelle Delobel/Olivier Schoenfelder (FRA) – Verdensmestrene fra 2008 har endnu ikke konkurreret denne sæson, da Delobels skade og graviditet har forhindret dem. De er dog det isdansepar, der har mest erfaring, da de har skøjtet sammen i 20 år og har deltaget i to Vinter-OL (i Torino endte de på en 4. plads). Parret er kendt for deres kreativitet, men de er også ekseptionelle gode obligatoriske dansere.
Federica Faiella/Massimo Scali (ITA) – Parret vandt sølv ved EM på trods af, at de vandt både originaldansen og fridansen. En medalje kunne måske være inden for rækkevidde, hvis de andre toppar ikke kan klare presset.
