mandag den 30. oktober 2017

Crystal Skate 2017 - resultat

Senior B konkurrencen Crystal Skate of Romania 2017 blev afholdt den 24.-28. oktober i Otopeni/Bukarest, Rumænien. Der blev konkurreret i herre og dame singles på senior, junior og novice niveau.

Resultat

Senior Herrer
FPl.NameNationPointsSPFS
1Phililip WARENFRA163.6611
2Dorjan KECSKESROU62.3022

Senior Damer
FPl.NameNationPointsSPFS
1Elzbieta GABRYSZAKPOL121.6011
2Salliana OZTURKFIN102.0022
3Karolina LUHTONENFIN73.4243
4Zselyke KENEZROU73.2234
5Irina PREDAROU63.3555

Junior Herrer
FPl.NameNationPointsSPFS
1Nicolaj MEMOLAITA107.6111

Junior Damer
FPl.NameNationPointsSPFS
1Anna MEMOLAITA122.7211
2Ana Sofia BESCHEAROU117.4222
3Emma KIVIOJASWE110.5133
4Ana Maria IONROU100.2444
5Charlie-Kaye ANDERSONGBR95.1765
6Alva ERIKSSONSWE88.5786
7Morgan SWALESGBR86.6858
8Andreea URECHEROU84.9177
9Maria STAVREVABUL48.11109

Advanced Novice Drenge
FPl.NameNationPointsSPFS
1Edvard TER-GAZARIANARM74.3311
2Ilia GOGITIDZEGEO71.6922

Advanced Novice Piger
FPl.NameNationPointsSPFS
1Ana Dea GULBIANI-SCHMIDTGEO89.7411
2Luiza ILIEROU77.4622
3Marina NIKOLOVABUL71.8333
4Inga PUTKARADZEGEO69.7154
5Andreea Denisa COMANESCUROU69.4145
6Ingrid PRICOPROU68.9466

Se flere detaljer her.

søndag den 29. oktober 2017

Duhamel/Radford forsvarer parløbstitel ved Skate Canada

Duhamel/Radford udfører en baglæns udvendig dødsspiral i friløbet.

Feltet var særdeles dybt hos parløberne ved Skate Canada 2017, og vi fik heldigvis set nogle gode løb fra toppen.

Forsvarende mestre Meagan Duhamel og Eric Radford havde et blandet kort program, da hun doublede på deres side-om-side lutzer. Til gengæld var resten af elementerne stærke, og de tog en foreløbig 2. plads med 73.53 point. Til gengæld var deres friløb deres stærkeste i lang tid, da de fik udført begge side-om-side triple spring, kast quad salchow og triple lutz. Det rene løb blev belønnet med 148.69 point, og samlet kunne de rykke op og tage karrierens fjerde Skate Canada-titel.

Regerende VM-sølvvindere Aliona Savchenko og Bruno Massot havde et ambitiøst kort program; de lagde ud med en enorm level 4 triple twist, men hun havde step-out på kast triple axel, og begge måtte kæmpe lidt på triple salchow - ikke desto mindre vandt de segmentet med en score på 77.34 point. Friløbet var knap så teknisk stærk, da han kiksede begge side-om-spring, og begge kast var af lav sværhed (omend rene). Samlet måtte duoen tage sølv.

Vanessa James og Morgan Cipres havde et rent kort program med triple twist, side-om-side triple salchows og kast triple lutz, men lidt lavere levels gav dem en foreløbig 3. plads. Hun havde to fødder på kast quad salchow i friløbet, men ellers var de fejlfrie på begge side-om-side triple spring og kast. Deres FS score var dagens andenbedste, og samlet endte de på en tæt bronzemedalje.

Russiske Natalia Zabiiako og Alexander Enbert leverede et elegant og teknisk rent kort program. Parret havde til gengæld problemer med side-om-side springene i friløbet, men deres andre elementer var flotte. De tog en samlet 4. plads.

Kinesiske Cheng Peng og Yang Jin havde en lidt skuffende GP, da hun havde bekostelige fejl på alle side-om-side spring. Lignende problemer gjaldt for Liubov Ilyushechkina og Dylan Moscovitch, da hun kæmpede med alle side-om-side spring samt kastene i friløbet. De to par endte på en henholdsvis 5. og 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD
CAN
222.2221
2Aliona SAVCHENKO / Bruno MASSOT
GER
215.6613
3Vanessa JAMES / Morgan CIPRES
FRA
214.3732
4Natalia ZABIIAKO / Alexander ENBERT
RUS
192.7044
5Cheng PENG / Yang JIN
CHN
182.5075
6Liubov ILYUSHECHKINA / Dylan MOSCOVITCH
CAN
176.3556
7Haven DENNEY / Brandon FRAZIER
USA
172.9567
8Sydney KOLODZIEJ / Maxime DESCHAMPS
CAN
164.0388

Se flere detaljer her.

Uno løber med titlen ved Skate Canada 2017

Uno udfører en springpiruette i sit lange program.

Herrernes felt viste sig fra sin lidt uforudsigelige side ved Skate Canada 2017, da vi fik en del overraskelser at se.

Regerende VM-sølvvinder Shoma Uno leverede et flot kort program med quad flip, quad tåloop-double tåloop og triple axel, og japaneren kunne dermed tage en solid føring med en score på 103.62 point. I friløbet fik han roteret tre ud af sine fem quad forsøg, og trods en lidt rodet midte fik han landet to flotte 3-3 kombinationer i anden halvdel. Scoren på 197.48 point var dagens bedste, og samlet kunne han snuppe sin tredje GP-titel med en stor margin.

Jason Brown havde en vending ud af triple axel i sit korte program, men ellers var både triple lutz og triple flip-triple tåloop fine, og amerikaneren tog en foreløbig 3. plads. Han havde en lidt usikker start på sit friløb med fald på quad tåloop (<) og to fødder på triple axel (<), men resten af løbet var solidt med seks triple spring. Samlet kunne han rykke op til sølv.

Junior VM-bronzevinder Alexander Samarin landede sin første quad lutz-triple tåloop i det korte program, og han fulgte op med en quad tåloop, men underroterede sin triple axel. I friløbet landede han igen quad lutz og quad tåloop samt fem andre triple spring, men der var problemer med axel springene i anden halvdel. De stærke spring betød, at han samlet kunne tage bronze i sin GP-debut.

Hjemmefavorit Patrick Chan havde et solidt kort program med quad tåloop-triple tåloop og triple lutz, omend han havde en rodet landing på triple axel. Han lå derfor på en fin 2. plads, men teknisk faldt tingene fra hinanden i friløbet; han faldt på sin start quad tåloop, var usikre på begge triple lutzer og poppede hele fem spring. Den tekniske score styrtdykkede, og med kun dagens syvendebedste score måtte den forsvarende mester se sig falde til en skuffende 4. plads.

Nebelhorn Trophy-vinder Jorik Hendrickx havde en usikker 3-3 kombination i det korte program, men et solidt friløb med seks rene triple spring trak ham op på en samlet 5. plads, hvilket er hans hidtil bedste GP placering.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Shoma UNO
JPN
301.1011
2Jason BROWN
USA
261.1432
3Alexander SAMARIN
RUS
250.0643
4Patrick CHAN
CAN
245.7027
5Jorik HENDRICKX
BEL
237.3165
6Michal BREZINA
CZE
237.0474
7Nicolas NADEAU
CAN
229.4396
8Keegan MESSING
CAN
217.75510
9Jun Hwan CHA
KOR
210.32118
10Paul FENTZ
GER
201.601011
11Brendan KERRY
AUS
201.56129
12Takahito MURA
JPN
186.66812

Se flere detaljer her.

Virtue/Moir forsvarer Skate Canada titel med ny rekord

Virtue/Moir udfører deres korte dans i Regina.

Vi havde en særdeles stærk konkurrence i toppen hos isdanserne ved Skate Canada 2017. Her kunne guldvinderne cementere deres Vinter OL-favorit status, men kampen om sølv måske er en tidlig kamp om OL-bronze...

Forsvarende mestre Tessa Virtue og Scott Moir leverede en aggresiv og særdeles teknisk stærk kort dans, hvor de opnåede lutter level 4 på deres fem elementer. Det blev belønnet med en ny verdensrekord på 82.68 point. Deres fridans til Moulin Rouge var også flot med masser af følelser kombineret med teknik; de modtog level 3 på trin og level 4 på resten. En FD score på 117.18 point betød, at verdensmestrene kunne snuppe deres i alt syvende Skate Canada-titel.

Landsmænd Kaitlyn Weaver og Andrew Poje udførte en flot kort dans med høje levels, og parret tog en foreløbig 2. plads med en lille margin. Parret har valgt at vende tilbage til deres "Je Suis Malade" fridans fra 2011/12, og selvom den var en smule rå om kanterne, opnåede de faktisk feltets højeste basisværdi. Deres FD score på 112.54 point var akkurat nok til at holde dem på sølv.

Også Madison Hubbell og Zachary Donohue havde en flot kort dans med høje levels, men en tidsoverskridelse på -1.00 blev måske dyr. Det amerikanske par havde nemlig en særdeles poleret og sensual fridans, som opnåede dagens andenhøjeste score med et nyt personligt bedste på 113.35 point, men samlet forblev de på en særdeles tæt bronzemedalje.

Landsmænd Kaitlin Hawayek og Jean-Luc Baker udførte umiddelbart en solid kort dans, indtil hun på det sidste element twizzles var ude af balance på det andet sæt. Fridansen (som de har beholdt fra forrige sæson) fremviste deres kvaliteter bedre med ubesværet lethed. Duoen tog en samlet, men fjern 4. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Tessa VIRTUE / Scott MOIR
CAN
199.8611
2Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE
CAN
190.0123
3Madison HUBBELL / Zachary DONOHUE
USA
189.4332
4Kaitlin HAWAYEK / Jean-Luc BAKER
USA
165.2054
5Alla LOBODA / Pavel DROZD
RUS
155.7265
6Olivia SMART / Adria DIAZ
ESP
154.8147
7Carolane SOUCISSE / Shane FIRUS
CAN
150.2776
8Kavita LORENZ / Joti POLIZOAKIS
GER
146.0888
9Natalia KALISZEK / Maksym SPODYRIEV
POL
144.7899
10Alisa AGAFONOVA / Alper UCAR
TUR
140.831010

Se flere detaljer her.

lørdag den 28. oktober 2017

Osmond genvinder titel ved Skate Canada 2017

Osmond udfører sit lange program til "Black Swan".

Damernes konkurrence ved Skate Canada 2017 var en lidt blandet pose, hvor mange havde en del småproblemer. Kombineret med et strengt teknisk panel, måtte vi se en del skuffede blik i Kiss and Cry.

Hjemmefavorit Kaetlyn Osmond er vendt tilbage til sit forrige korte program og det gav pote, da hun havde sit livs korte program; hun løb fejlfrit med bl.a. triple flip-triple tåloop og triple lutz, og hun blev belønnet med et nyt personligt bedste på 76.06 point. Hun havde nogle problemer i friløbet med snublen ud af triple flip-triple tåloop, et pop og et fald. De fire andre triple spring var dog af høj kvalitet. FS scoren på 136.85 point var også segmentets bedste, og hun kunne tage sin i alt anden Skate Canada titel (hun vandt sin første tilbage i 2012).

Maria Sotskova havde et flot kort program med triple lutz-triple tåloop og triple flip, men hun underroterede sin double axel, og det betød en foreløbig 3. plads med 66.10 point. Det var i samme dur i friløbet, hvor hun løb nogenlunde fejlfrit, men et par stramme landinger medførte i alt tre underrotationer. En FS score på 126.42 point var dog mere end nok til at trække hende op på sølv.

Det var et lidt halvskuffende kort program for Ashley Wagner, hvor hun havde to fødder på triple flip-triple tåloop(<) og vending ud af triple loop (<). Disse fejl henlagde hende til en 7. plads. Hun gjorde det bedre i friløbet, men her var hun dog også lidt usikker på springkombinationerne og modtog i alt tre underrotation og forkert skær (e). Det endte dog med, at damer over hende kiksede gang på gang, og dermed kunne hun rykke op og tage hendes i alt 17. GP-medalje med bronze.

Landsmand Courtney Hicks havde en vending i mellem sine spring i triple flip-triple tåloop, men ellers var hendes korte program solidt, og hun tog en foreløbig 3. plads. En usikker kombo, et pop og to underrotationer i friløbet kostede dog, og samlet faldt hun til en tæt 4. plads.

Marin Honda havde et skuffende kort program med fald på triple lutz-triple tåloop (<), pop på double axel og lave levels. Den regerende Junior VM-sølvvinder kom dog stærkt igen i friløbet med en øjensynlig ren fremførelse, omend to spring blev kendt underroteret. Samlet trak hun sig op på en 5. plads i sin GP-debut.

Landsmand Rika Hongo havde umiddelbart to solide løb, men i alt seks underrotationer gjorde kål på hendes tekniske score, og hun måtte nøjes med en 6. plads. Den amerikanske mester Karen Chen missede sin planlagte 3-3 kombination i det korte program, og i friløbet betød pop og underrotationer at hun kun fik kredit for ét triple spring. Hun endte på en samplet 7. plads.

Det var nærmest VM 2017 om igen for Anna Pogorilaya. Hun leverede et fint kort program, som gav hende en foreløbig 2. plads, men hun havde en ærgerligt nedsmeltning i friløbet, hvor hun overordnet virkede undertrænet. Med underrotationer, pop og to hårde styrt måtte hun se sig styrtdykke til en 9. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Kaetlyn OSMOND
CAN
212.9111
2Maria SOTSKOVA
RUS
192.5232
3Ashley WAGNER
USA
183.9474
4Courtney HICKS
USA
182.5745
5Marin HONDA
JPN
178.24103
6Rika HONGO
JPN
176.3466
7Karen CHEN
USA
170.4057
8Laurine LECAVELIER
FRA
166.4388
9Anna POGORILAYA
RUS
156.89210
10Kailani CRAINE
AUS
143.0399
11Alaine CHARTRAND
CAN
134.171111
12Larkyn AUSTMAN
CAN
123.561212

Se flere detaljer her.

fredag den 27. oktober 2017

Skate Canada 2017 forudsigelser - Parløb

Savchenko/Massot, James/Cipres og Duhamel/Radford er favoritterne i parløb.

Parløbernes konkurrence ved Skate Canada 2017 er nok den dybeste henover de fire discipliner, da hele 7 ud af de 8 par har GP-medaljer på resuméet. Blot kampen om guld bliver benhård mellem tre par.

Det top-seedede par er Aliona Savchenko og Bruno Massot, som forrige sæson vandt begge deres GP'er og tog sølv ved VM. Det tyske par har et enormt scoringspotentiale grundet deres eksplosive elementer og flotte koreografi, men de har oftest urene landinger på kast og spring, hvilket gør dem sårbare, hvis deres konkurrenter løbet rent. Duoen begyndte sæsonen med sølv ved Nebelhorn Trophy.

Normalt ville de tre gange Skate Canada-mestre Meagan Duhamel og Eric Radford være storfavoritter, men canadierne kommer fra en skuffende sæson, hvor de som to gange regerende verdensmestre måtte nøjes med en 7. plads ved VM. I sæsonåbneren Autumn Classic tog de sølv efter et katastrofalt friløb, men parret har sidenhed omrokeret på elementerne. Med deres høje basisværdi har de endnu plads til en del fejl og stadig tage medalje, endda guld.

Franske Vanessa James og Morgan Cipres kommer fra deres hidtil bedste sæson med bronze fra EM, omend de med blandede løb måtte nøjes med en 8. plads ved VM - til gengæld vandt de World Team Trophy med flotte scores. Parret begyndte sæsonen med en sejr ved Autumn Classic, og med kast quad salchow i deres repertoire har de også en chance for titlen.

Cheng Peng og Yang Jin havde en flot debut forrige år, hvor de vandt to GP-sølvmedaljer og kvalificerede sig til Finalen. Det kinesiske par har flotte parelementer, men hun kæmper til tider med deres side-om-side spring, og i dette felt har de ikke råd til dette. De gjorde deres sæsondebut ved Finlandia Trophy, som de vandt.

Også Natalia Zabijako og Alexander Enbert havde en flot GP-sæson forrige år, hvor de tog én sølvmedalje og endte på en solid 4. plads ved Finalen. Russerne var dog lidt skuffende ved VM, hvor det blev en 12. plads. Parret er teknisk stærke med rene elementer, og de har haft en flot sæsonstart med to sejre i Challenger Serien.

Liubov Ilyushechkina og Dylan Moscovitch tog bronze ved begge deres GP'er forrige år, før det blev til en flot 6. plads ved VM. Parret har yderst gode parelementer, men hun ret svag på side-om-side springene, og det kom til syne ved sæsonåbneren Finlandia Trophy, hvor det blev en 5. plads.

Amerikanske Haven Denney og Brandon Frazier tog sølv ved forrige års Skate America og senere vandt de deres første nationale titel, men katastrofe indtraf ved VM, hvor de ikke gik videre til friløbet. Parret har ofte problemer med spring og kast, og de måtte nøjes med en 4. plads ved sæsonåbneren US Classic.

Mine forudsigelser
1. Aliona Savchenko / Bruno Massot GER
2. Meagan Duhamel / Eric Radford CAN
3. Vanessa James / Morgan Cipres FRA
4. Natalia Zabijako / Alexander Enbert RUS
5. Cheng Peng / Yang Jin CHN
6. Liubov Ilyushechkina / Dylan Moscovitch CAN
7. Haven Denney / Brandon Frazier USA
8. Sydney Kolodziej / Maxime Deschamps CAN

Se flere detaljer her.

torsdag den 26. oktober 2017

Skate Canada 2017 forudsigelser - Herrer

Chan, Uno, Brown og Samarin er blandt medaljekandidaterne hos herrerne.

Vi har et spændende felt hos herrerne ved Skate Canada 2017, hvor vi har en blanding af prøvede veteraner og lovende up-and-coming løbere.

Guldfavorit må nok være regerende VM-sølvvinder Shoma Uno, som kommer fra sin hidtil bedste sæson, hvor han også tog sølv og guld ved sine GP'er og bronze ved Finalen. Han er stærk i præsentation, men også i teknik har han den højeste sværhed i feltet med fire forskellige quads i sit repertoire. Han begyndte sæsonen med en flot sejr ved Lombardia Trophy, men hvis han gentager sit friløb fra Japan Open kan han måske åbne døren for...

... den forsvarende mester Patrick Chan, som var hele seks Skate Canada-titler på resuméet. Han har siden sit comeback kæmpet lidt med at følge efter de quad-skøre fyre, så trods sine stærke komponenter blev det "kun" til en 5. plads ved VM. Chan har for nylig annonceret, at han kun vil forsøge quad tåloop, så han skal håbe på fejl fra Uno, hvis han vil forsvare sin titel. Canadieren vil gøre sin sæsondebut her.

Amerikanske Jason Brown har vundet fire GP-medaljer i sin karriere, og kombineret med en solid 7. plads ved VM gør det ham nok til bronzefavorit her. Han er kendt for sine piruetter, præsentation og stabilitet, men han har endnu ikke været i stand til at lande en ren quad. Det kan gøre ham sårbar, hvis de andre quad fyre løber fejlfrit - det gør de dog sjældent i starten af sæsonen. Brown startede sæsonen med sølv ved Lombardia Trophy

Resten af feltet er mere uprøvet hvad angår GP-podiums. Og dog, både Takahito Mura og Michal Brezina har før vundet en GP, men begge herrer har sidenhen kæmpet meget med deres springstabilitet. Hvis - og det er et stor hvis - de kan løbe uden fejl, er de måske outside shots til en medalje.

Både Jun Hwan Cha, Alexander Samarin og Nicolas Nadeau gør deres senior GP debut. Talentet Cha tog bronze ved forrige års JGPF, men skader betyder at han endnu ikke har konkurreret denne sæson. Junior VM-bronzevinder Samarin mangler stadig meget arbejde med sin præsentation, men han er til gengæld i stand med at udføre store spring. Canadiske Nadeau tog sølv ved Junior VM 2016. Samarin og Nadeau startede sæsonen med en henholdsvis 5. og 6. plads ved Ondrej Nepela Trophy.

Hold også øje med Jorik Hendrickx, Brendan Kerry og Keegan Messing, som alle tre har haft en succesguld start på sæsonen med medaljer i Challenger Serien.

Mine forudsigelser
1. Shoma Uno JPN
2. Patrick Chan CAN
3. Jason Brown USA
4. Keegan Messing CAN
5. Jorik Hendrickx BEL
6. Brendan Kerry AUS
7. Alexander Samarin RUS
8. Jun Hwan Cha KOR
9. Nicolas Nadeau CAN
10. Takahito Mura JPN
11. Michal Brezina CZE
12. Paul Fentz GER

Se flere detaljer her.

Skate Canada 2017 forudsigelser - Isdans

Virtue/Moir, Hubbell/Donohue og Weaver/Poje er medaljefavoritter i isdans.

Vi har de klare favoritter i isdans ved Skate Canada 2017, men til gengæld ser kampen om sølv mere tæt ud mellem to par.

De overvældende favoritter er selvfølgelig Tessa Virtue og Scott Moir. De olympiske mestre fra 2010 behøver ingen introduktion, men kort fortalt gjorde de comeback forrige sæson, og det var et særdeles succesfuldt comeback idet de var ubesejrede inklusiv guld ved GPF og VM. Parret begyndte sæsonen med en overbevisende sejr ved Autumn Classic, hvor deres score stadig er sæsonens højeste; kort fortalt er deres syvende Skate Canada-titel noget af det sikreste væddemål i lang tid.

Landsmænd Kaitlyn Weaver og Andrew Poje havde en lidt blandet sæson; de tog to GP-medaljer, men skuffende kvalificerede de sig ikke til Finalen, hvor de var regerende mestre. Til gengæld tog de imod forventning en flot 4. plads ved VM. Parret begyndte sæsonen med sølv ved Autumn Classic, og de håber nok på sølv her med gode scores, hvis de vil genetablere sig som medaljekandidater til Vinter OL.

De andre sølvkandidater er Madison Hubbell og Zachary Donohue, som kommer fra deres hidtil bedste sæson med to GP-sølvmedaljer og en tur til Finalen. De havde en reel chance for bronze ved VM, men et fald i fridansen trak dem ned på en uheldig 9. plads. Duoen startede sæsonen med en solid sejr ved US Classic, men det kan måske være til ulempe, at de ikke er på hjemmebane her (og deres konkurrenter er).

Resten af feltet er lidt længere bagud, men vi har hele fem par, som har scoret 152-156 point i løbet af Challenger Serien, så kampen om en top 5 placering bliver også hård. Favoritter må være juniorverdensmestrene fra 2014, Kaitlin Hawayek og Jean-Luc Baker, og de regerende Junior VM-sølvvindere Alla Loboda og Pavel Drozd, som gør deres senior GP-debut. Begge par tog sølv ved deres Challenger konkurrence.

Mine forudsigelser
1. Tessa Virtue / Scott Moir CAN
2. Kaitlyn Weaver / Andrew Poje CAN
3. Madison Hubbell / Zachary Donohue USA
4. Kaitlin Hawayek / Jean-Luc Baker USA
5. Alla Loboda / Pavel Drozd RUS
6. Olivia Smart / Adria Diaz ESP
7. Carolane Soucisse / Shane Firus CAN
8. Kavita Lorenz / Joti Polizoakis GER
9. Natalia Kaliszek / Maksym Spodyriev POL
10. Alisa Agafonova / Alper Ucar TUR

Se flere detaljer her.