torsdag den 30. marts 2017

Sui/Han tager snæver føring ved VM 2017

Kinesiske Sui/Han udfører deres korte program i Helsinki.

Niveauet var også særdeles højt i parløbernes korte programmer ved VM 2017 i kunstskøjteløb, at selv stærke løb ikke gik videre.

Top 3 er adskilt af kun 1.86 point! Regerende sølvvindere Wenjing Sui og Cong Han leverede et sassy kort program med highlights som side-om-side triple tåloops, kast triple flip (lutter +3 i GOE) samt en level 4 triple twist. Det rene løb blev belønnet med et nyt personligt bedste på 81.23 point, og den kinesiske duo tager dermed en lille føring.

De forsvarende bronzevindere Aliona Savchenko og Bruno Massot forsøgte dagens højeste sværhed, og de lagde også godt ud med en enorm triple twist. Hun havde dog en smule to fødder på side-om-side triple salchow, og hun havde to fødder og step-out på kast triple axel. Lutter level 4 elementer hjalp dog. Et nyt personligt bedste på 79.84 point giver det tyske par en foreløbig andenplads.

Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov havde et uheld under træning, som betød at hun modtog sting på læggen, men det kunne ikke ses i dag. Europamestrene udførte også en flot triple twist og fulgte op med solide side-om-side triple tåloops; kast triple loop var dog en smule på to fødder. En score på 79.37 point betyder en tæt tredjeplads.

Kinesiske Xiaoyu Yu og Hao Zhang leverede et skarp løb med side-om-side triple tåloop, triple twist og kast triple loop. De opnåede en score på 75.23 point for deres rene løb. I samme båd kunne russiske Natalia Zabiiako og Alexander Enbert udføre et rent løb med samme tekniske elementer, og deres ligeledes elegante løb modtog et nyt personligt bedste på 74.26 point. De to VM-debutant par er på en flot 4. og 5. plads.

Liubov Ilyushechkina og Dylan Moscovitch havde en solidt løb med triple twist og kast triple lutz, men hun måtte kæmpe en smule for sin side-om-side triple tåloop. Parret blev belønnet med et nyt personligt bedste på 73.14 point, og med en 6. plads er de overraskende nok Canadas højst placerede par.

De to gange forsvarende verdensmestre Meagan Duhamel og Eric Radford var ikke i topform, da han døjer med en hofteskade, som betød at de måtte ændre side-om-side spring og piruetter. Triple twist var fin, men han var lidt forlæns på side-om-side triple tåloop, og hun havde hånd på kast triple lutz. Derudover var deres levels lavere end normalt. En score på 72.67 point betyder, at de er helt nede på en 7. plads.

Top 16 går videre til det lange program, som finder sted torsdag aften.

Stilling efter kort program
Pl.NameNationPointsSPFS
1Wenjing SUI / Cong HAN
CHN
81.231Q
2Aliona SAVCHENKO / Bruno MASSOT
GER
79.842Q
3Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV
RUS
79.373Q
4Xiaoyu YU / Hao ZHANG
CHN
75.234Q
5Natalia ZABIIAKO / Alexander ENBERT
RUS
74.265Q
6Liubov ILYUSHECHKINA / Dylan MOSCOVITCH
CAN
73.146Q
7Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD
CAN
72.677Q
8Alexa SCIMECA KNIERIM / Chris KNIERIM
USA
72.178Q
9Valentina MARCHEI / Ondrej HOTAREK
ITA
71.049Q
10Vanessa JAMES / Morgan CIPRES
FRA
70.1010Q
11Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE
ITA
70.0811Q
12Julianne SEGUIN / Charlie BILODEAU
CAN
66.3112Q
13Ksenia STOLBOVA / Fedor KLIMOV
RUS
65.6913Q
14Tae Ok RYOM / Ju Sik KIM
PRK
64.5214Q
15Anna DUSKOVA / Martin BIDAR
CZE
63.3615Q
16Ekaterina ALEXANDROVSKAYA / Harley WINDSOR
AUS
62.0316Q
17Sumire SUTO / Francis BOUDREAU-AUDET
JPN
61.7017
18Miriam ZIEGLER / Severin KIEFER
AUT
61.0118
19Minerva Fabienne HASE / Nolan SEEGERT
GER
59.7619
20Haven DENNEY / Brandon FRAZIER
USA
56.2320
21Lana PETRANOVIC / Antonio SOUZA-KORDEIRU
CRO
52.8321
22Goda BUTKUTE / Nikita ERMOLAEV
LTU
52.4922
23Tatiana DANILOVA / Mikalai KAMIANCHUK
BLR
51.7923
24Daria BEKLEMISHEVA / Mark MAGYAR
HUN
45.9624
25Emilia SIMONEN / Matthew PENASSE
FIN
45.4925
26Zoe JONES / Christopher BOYADJI
GBR
44.3326
27Lola ESBRAT / Andrei NOVOSELOV
FRA
43.7827
28Ioulia CHTCHETININA / Noah SCHERER
SUI
40.5028

Se flere detaljer her.

onsdag den 29. marts 2017

Medvedeva tager forventet føring ved VM 2017

Russiske Medvedeva udfører sit korte program i Helsinki.

Jeg har lige tilbragt 12 timer i Hartwall Arena, og jeg kan fortælle at stemningen var god, og det medførte måske hvorfor niveauet var så højt i damernes korte programmer ved VM 2017 i kunstskøjteløb.

Favorit Evgenia Medvedeva gjorde det igen, altså leverede et ganske fejlfrit program. Hendes lette løb havde både triple flip-triple tåloop, triple loop og double axel i anden halvdel, og trin og piruetter blev tildelt level 4. Med en score på 79.01 point indtager den forsvarende mester føringen.

Canadiske Kaetlyn Osmond fremviste igen et stærkt kort program, da hun løb rent. Highlights var den eksplosive triple flip-triple tåloop og triple lutz samt den store præsentationen. Løbet blev belønnet med et nyt personligt bedste på 75.98 point, hvilket giver hende en andenplads.

De næste fem pladser er adskilt af kun 3.15 point, så kampen om bronze (og måske sølv) bliver tæt. Canada havde en god dag, da også Gabrielle Daleman løb fejlfrit, her med en enorm triple tåloop-triple tåloop og triple lutz. En score på 72.19 point giver hende en foreløbig tredjeplads.

Forsvarende bronzevinder Anna Pogorilaya var den sidste dame på isen, og hun holdte sammen på nerverne og landede sine spring rent, her med triple lutz-triple tåloop og triple loop. Spring og piruetter var måske ikke så skarpe som top 3, men med en score på 71.52 point er hun i medaljejagt med sin 4. plads.

Dagens overraskelse kom fra Karen Chen, som mod forventning løb fejlfrit. Hun fik kendt sin triple lutz-triple tåloop roteret, og triple loop og double axel i anden halvdel var fine. Highlights var dog hendes spiral og piruetter. Et nyt personligt bedste på 69.98 point giver hende en 5. plads.

Den tredje russer runder top 6 af. Maria Sotskova havde måske ikke så meget power, som ovenstående damer, men hun leverede et teknisk svært program med både triple lutz-triple tåloop og triple flip. Hun modtog en score på 69.76 point.

Regerende sølvvinder Ashley Wagner var måske en smule tæt med sin triple flip-triple tåloop, men kombinationen blev kendt ren af det tekniske panel. Resten af hendes løb var også rent, men lidt lavere GOE betyder, at hun trods en flot score på 69.04 point er nede på en 7. plads.

Italienske Carolina Kostner lagde godt ud med triple tåloop-triple tåloop, men hun måtte kæmpe lidt for både triple flip og double axel. Den største fejl var dog en usikker springpiruette i parallel, som så kun modtog level 1. Trods fejlene er scorede hun 66.33 point, hvilket giver hende en 8. plads.

Top 24 går videre til de lange programmer, som finder sted fredag aften.

Stilling efter kort program
Pl.NameNationPointsSPFS
1Evgenia MEDVEDEVA
RUS
79.011Q
2Kaetlyn OSMOND
CAN
75.982Q
3Gabrielle DALEMAN
CAN
72.193Q
4Anna POGORILAYA
RUS
71.524Q
5Karen CHEN
USA
69.985Q
6Maria SOTSKOVA
RUS
69.766Q
7Ashley WAGNER
USA
69.047Q
8Carolina KOSTNER
ITA
66.338Q
9Wakaba HIGUCHI
JPN
65.879Q
10Elizabet TURSYNBAEVA
KAZ
65.4810Q
11Dabin CHOI
KOR
62.6611Q
12Rika HONGO
JPN
62.5512Q
13Mariah BELL
USA
61.0213Q
14Ivett TOTH
HUN
61.0014Q
15Mai MIHARA
JPN
59.5915Q
16Xiangning LI
CHN
58.2816Q
17Loena HENDRICKX
BEL
57.5417Q
18Nicole RAJICOVA
SVK
57.0818Q
19Kailani CRAINE
AUS
56.9719Q
20Zijun LI
CHN
56.3020Q
21Angelina KUCHVALSKA
LAT
55.9221Q
22Laurine LECAVELIER
FRA
55.4922Q
23Anastasia GALUSTYAN
ARM
55.2023Q
24Nicole SCHOTT
GER
54.8324Q
25Shuran YU
SGP
52.8725
26Joshi HELGESSON
SWE
52.0726
27Helery HÄLVIN
EST
51.9427
28Amy LIN
TPE
51.8628
29Emmi PELTONEN
FIN
50.7429
30Isadora WILLIAMS
BRA
50.6530
31Kerstin FRANK
AUT
50.5431
32Natasha MCKAY
GBR
50.1032
33Yasmine Kimiko YAMADA
SUI
47.8633
34Anne Line GJERSEM
NOR
46.9934
35Anna KHNYCHENKOVA
UKR
46.9835
36Dasa GRM
SLO
46.6336
37Michaela-Lucie HANZLIKOVA
CZE
32.2137

Se flere detaljer her.

VM 2017 forudsigelser - Isdans

Virtue/Moir, Shibutani/Shibutani og Papadakis/Cizeron er favoritter i isdans.

Vi har det dybeste felt i lang tid hos isdanserne ved VM i kunstskøjte World Figure Skating Championships 2017. Syv par i konkurrencen har før vundet VM-medalje(r), og det betyder at nogle må se sig ende langt fra podiet i år.

Favoritter må være olympiske mestre og to gange verdensmestre Tessa Virtue og Scott Moir, som indtil videre har haft en fantastisk comeback sæson. Canadierne er ubesejrede denne sæson, og de har med enorme scores vundet GPF og 4CC. Især deres kort dans har scoret væsentlig bedre end konkurrenterne, og med deres sædvanlige løb vil de formentlig løbe med titlen.

To gange forsvarende verdensmestre Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron går en hård kamp i møde, hvis de vil forsvare deres titel. Franskmændene har senest vundet deres tredje EM-titel, men ved deres to opgør med Virtue/Moir denne sæson er de begge gange blevet slået med en god margin. Parret er favoritter til sølv, men de kan godt falde lavere, hvis de bliver ved med at lave dumme småfejl i deres korte dans.

Regerende VM-sølvvindere Maia Shibutani og Alex Shibutani har haft en flot sæson med bronze ved GPF og sølv ved 4CC. Det amerikanske søskendepar har virkelig fundet deres stil, og på isen kan man let se deres selvsikkerhed. I dette felt får de svært ved at tangere forrige års placering, men de har en chance med solide løb.

Landsmænd Madison Chock og Evan Bates har taget medaljer ved de to forrige verdensmesterskaber, men denne gang bliver selv en 4. plads svær at opnå. Duoen skiller sig ud med deres rockede stil denne sæson, men det er formentlig ikke nok til at komme på podiet. Stærke løb kombineret med fejl fra favoritterne er deres bedste chance.

De tidligere verdensmestre Anna Cappellini og Luca Lanotte kvalificerede sig ikke engang til GPF denne sæson, men dommerne har endnu ikke tabt begejstringen for italienerne, da de kunne tage sølv ved EM trods fejl. Duoen er ikke favoritterne til at lande på podiet, men de plejer dog altid at peake ved VM.

Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev deltager ved VM for første gang siden 2013, hvor de tog bronze. Parret har solidt båret russiske isdans i en tid, hvor Rusland ikke længere dominerer, og man kan altid regne med solide løb fra parret. Duoen har ikke samme lethed i deres løb som topparrene, men de har power og opnår solide levels til at placere højt.

To gange VM-medaljevindere Kaitlyn Weaver og Andrew Poje skuffede med en 5. plads ved forrige VM, og trods et trænerskifte i off-sæsonen har de endnu ikke formået at genvinde deres topplads, da de senest måtte nøjes med en 5. plads ved 4CC. Canadierne har dog lavet småfejl ved de fleste konkurrencer, så med rene løb kan de måske overraske.

Amerikanske Madison Hubbell og Zachary Donohue tog en fin 6. plads ved forrige VM, og denne sæson har de bygget videre på dette med to GP-sølvmedaljer, en tur til Finalen og en 4. plads ved 4CC. Som USAs tredjepar er de ikke medaljefavoritter, men de kan uden tvivl placere højt.

Piper Gilles og Paul Poirier tog en solid 8. plads ved forrige VM, og selvom de har leveret fine løb denne sæson, er deres resultater som følge af det dybere felt bare blevet en tak lavere. Det kreative par skiller sig fra mængden, men de må ikke lave dumme tekniske fejl, hvis de vil i top 8 igen.

Danmark har sin eneste repræsentation ved dette VM med isdanserne Laurence Fournier Beaudry og Nikolaj Sørensen. Parret tog en 13. plads ved forrige VM og som sagt bliver det svært for dem at tangere denne placering. Ikke desto mindre har de lige opnået deres karrieres bedste EM-placering, hvor de tog en 7. plads.

Mine forudsigelser
1. Tessa Virtue / Scott Moir CAN
2. Gabriella Papadakis / Guillaume Cizeron FRA
3. Maia Shibutani / Alex Shibutani USA
4. Madison Chock / Evan Bates USA
5. Madison Hubbell / Zachary Donohue USA
6. Anna Cappellini / Luca Lanotte ITA
7. Ekaterina Bobrova / Dmitri Soloviev RUS
8. Kaitlyn Weaver / Andrew Poje CAN
9. Piper Gilles / Paul Poirier CAN
10. Alexandra Stepanova / Ivan Bukin RUS

Se flere detaljer her.

tirsdag den 28. marts 2017

VM 2017 forudsigelser - Herrer

Chen, Uno, Fernandez og Hanyu er blandt favoritterne hos herrerne.

Vi har et sprængfyldt felt hos herrerne ved VM i kunstskøjteløb World Figure Skating Championships 2017. Multiple quads er på planen, og det ser ud til, at herrerne tilføjer flere i sidste øjeblik for at få forspringet!

Han er to gange forsvarende VM-sølvvinder, men japanske Yuzuru Hanyu har ikke desto mindre potentialet til at score højst i feltet pga. sin all-round kvaliteter i grundløb, spring og præsentation. Den tidligere verdensmester har haft en flot sæson, men han har endnu ikke løbet helt fejlfrit, og det betød at han senest måtte nøjes med sølv ved 4CC. Med sine sædvanlige løb burde han snuppe medalje, men hvis han vil have guld, har han ikke råd til at poppe sin quad salchow igen.

Den nykronede 4CC-mester Nathan Chen har haft en meteorisk senior debutsæson, og det skyldes uden tvivl, at han forsøger det sværeste spring layout i feltet. Amerikaneren har hele fire forskellige quads i sit repertoire, og indtil videre har han været succesfuld med at lande syv quads gennem to programmer. Teknisk er han så stærk, at de andre herrer får svært med at nå ham, men i sin VM-debut kan nerver måske komme på spil.

To gange forsvarende verdensmester Javier Fernandez er igen undertippet til at tage titlen. Med "kun" to forskellige quads har spanieren ikke samme sværhed som sine rivaler, og han skal derfor løbe rent og/eller håbe på fejlfyldte løb fra rivalerne. Fernandez har i seneste konkurrencer - selv EM, som han vandt - har lidt rodede friløb, men han plejer normalt at peake ved VM.

Tidligere tre gange verdensmester Patrick Chan har siden sit comeback spillet catch-up med de andre fyre, og forrige år blev det derfor kun en til 5. plads ved VM. Denne sæson har han tilføjet en quad salchow til sit friløb, men han er stadig bagud teknisk. Derfor er fejlfrie løb et must, men han virkede stadig usikker på sit layout ved GPF og 4CC, hvor det blev en 5. og 4. plads.

Kinesiske Boyang Jin tog flot bronze ved sin VM-debut forrige år, men sidenhen har mange herrer indhentet ham teknisk, og Jins lavere programkomponenter holder ham nu mere tilbage end de gjorde før. Han får derfor brug for at undgå rodede landinger i håb om at landet på podiet igen.

Shoma Uno var øjensynligt skuffet med sin 7. plads ved forrige VM, og han har da også sidenhen tilføjet to forskellige quads til sine løb. Japaneren er både stærk i præsentation og teknik, men han plejer at være lidt usikker i sit korte program samt med triple axelerne i friløbet. Indtil videre har han haft en stærkt sæson med både bronze ved GPF og 4CC, så en podieplads er meget mulig for ham.

Resten af feltet er nok long-shots til podiet. Et wildcard er selvfølgelig to gange VM-medaljevinder Denis Ten, som igen har haft en rutschebane af en sæson: han vandt Winter Universiade, men efterfølgende blev det kun til en 10. plads ved AWG. Hvis (og det er et stort hvis) han er i topform, udgør han en legitim medaljetrussel.

Hold også øje med Jason Brown, hvis bedste VM-placering tæller en 4. plads i 2015. Uden en stabil quad kan han nok ikke komme på podiet, men grundet sine andre stærke kvaliteter kan han placere højt. Han har døjet med skade, men presset er på ham for at placere højt, så USA kan opnå tre pladser til Vinter OL.

Fra Rusland har vi Maxim Kovtun og Mikhail Kolyada, som begge også har opnået en 4. plads ved VM i deres karriere. Begge herrer har de store spring, men de kan begge have dyre pops i deres løb, som koster dem dyre point.

Mine forudsigelser
1. Nathan Chen USA
2. Yuzuru Hanyu JPN
3. Javier Fernandez ESP
4. Shoma Uno JPN
5. Patrick Chan CAN
6. Boyang Jin CHN
7. Jason Brown USA
8. Denis Ten KAZ
9. Maxim Kovtun RUS
10. Mikhail Kolyada RUS

Se flere detaljer her.

mandag den 27. marts 2017

VM 2017 forudsigelser - Parløb

Duhamel/Radford, Tarasova/Morozov og Sui/Han er favoritterne i parløb.

Parløbernes konkurrence ved VM i kunstskøjteløb World Figure Skating Championships 2017 er yderst spændende, da vi har et meget dybt og jævnbyrdigt felt. Ingen par har domineret denne sæson, og dermed kan det blive en meget tæt konkurrence.

To gange forsvarende verdensmestre Meagan Duhamel og Eric Radford har ikke domineret denne sæson som forventet, da det "kun" blev til bronze ved GPF og sølv ved 4CC. Canadierne har den højeste tekniske sværhed planlagt i feltet med både side-om-side triple lutz og kast quad salchow, men indtil videre har de haft problemer med at lande både spring og kast rent. Duoen plejer dog at overraske og peake ved VM, så spørgsmålet er om de kan gøre det igen.

De var ude hele sæsonen pga. skade, men Wenjing Sui og Cong Han gjorde et overbevisende comeback ved 4CC, som de vandt. Det kinesiske par har både præsentation og de flotte kast og quad twist, men det er svært at spå om deres placering baseret på én konkurrence. De plejer at peake ved 4CC, men kan det være deres peak, hvis det har været deres eneste konkurrence denne sæson indtil nu?

Det russiske toppar Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov har haft deres hidtil bedste sæson med guld ved både GPF og EM. De kølige russere er kendt for deres rene og eksplosive teknik, og især deres korte program har været en succes for dem. Duoen forsøger vist ingen quad (de har prøvet twist), men i år kan rene løb måske være nok til at få dem på podiet.

De forsvarende VM-bronzevindere Aliona Savchenko og Bruno Massot havde en flot GP-sæson, indtil en ankelskade tvang hende fra isen. Det tyske par formåede dog at snuppe sølv ved EM med nær rene, omend konservative løb. Lignende løb kan måske være nok til at skaffe dem en medalje igen, men det ligner ikke parret at spille sikkert - og det skal de heller ikke, hvis de håber på guld.

Tidligere VM-sølvvindere Ksenia Stolbova og Fedor Klimov prøver at finde tilbage til tops, efter det kun blev en 4. plads ved forrige VM og dette EM. Det russiske par har dog døjet med skader, som betyder at de ikke har konkurreret meget. Parrets styrke er deres knivskarpe elementer, men deres kast har voldt dem problemer det seneste stykke tid.

Franske Vanessa James og Morgan Cipres havde deres livs konkurrence ved dette EM, hvor to stærke løb gav dem bronze. Parret har høj sværhed på både spring og kast, hvilket til tider kan medføre lidt sjuskede løb, men hvis alt går op i en højere enhed, kan de nok slå deres bedste VM-placering, som var en 8. plads tilbage i 2013.

VM-debutanter Xiaoyu Yu og Hao Zhang har haft en flot debutsæson sammen med tre GP-medaljer, omend de lidt skuffende måtte nøjes med en 4. plads ved 4CC. Duoen har både quad twist samt fine kast og spring, men i dette felt er det nok stadig for tidligt for dem at blande sig i toppen, med mindre favoritterne laver fejl.

Canada sender et stærkt team, da deres to andre par også kan blande sig i top 10. Liubov Ilyushechkina og Dylan Moscovitch tog senest bronze ved 4CC, og med deres stærke kast og løft kan de placere højt, hvis hun får landet sine spring. Julianne Seguin og Charlie Bilodeau vandt Skate America, men de har ikke konkurrereret siden december, hvor hun pådrog sig en hovedrystelse. Parret kan også score højt, men deres form er ukendt.

Mine forudsigelser
1. Meagan Duhamel / Eric Radford CAN
2. Wenjing Sui / Cong Han CHN
3. Evgenia Tarasova / Vladimir Morozov RUS
4. Aliona Savchenko / Bruno Massot GER
5. Ksenia Stolbova / Fedor Klimov RUS
6. Xiaoyu Yu / Hao Zhang CHN
7. Vanessa James / Morgan Cipres FRA
8. Liubov Ilyushechkina / Dylan Moscovitch CAN
9. Natalia Zabiiako / Alexander Enbert RUS
10. Julianne Seguin / Charlie Bilodeau CAN

Se flere detaljer her.