søndag den 11. august 2013

Program debut: Duhamel/Radford, Castelli/Shnapir og Purich/Tran

To nordamerikanske nationale parmestre gjorde deres sæsondebut, og et nyt par gjorde deres pardebut ved Quebec Summer Championships.

Meagan Duhamel / Eric Radford (CAN)
SP score: 71.44 (#1). Musik: Original stykke musik komponeret af Eric Radford


Marissa Castelli / Simon Shnapir (USA)
SP score: 60.74 (#2). Musik: "Black Magic Woman" og "Smooth" af Carlos Santana


Natasha Purich / Mervin Tran (CAN)
SP score: 52.50 (#3). Musik: "Blue Jean Baby" og "Tiny Dancer" af Elton John


Program debut: Tessa Virtue / Scott Moir SD

Tessa Virtue og Scott Moir debuterede deres korte dans ved Quebec Summer Championships. Det er stadig tidligt på sæsonen, men dommerne kunne lide, hvad de så og gav parret en score på 76.51 point.



fredag den 9. august 2013

Musik update: Kaetlyn Osmond

Kaetlyn Osmond udfører sit korte program ved VM 2013. (Foto: AP)

Canadiske Kaetlyn Osmond havde noget af et gennembrud forrige sæson, hvor hun gjorde sin seniordebut: guld ved både Skate Canada, Nebelhorn Trophy og de canadiske mesterskaber, og så blev det en solid 8. plads ved VM.

Det korte program er til Bob Fosse musicalen Sweet Charity. Første stykke musik er "Hey, Big Spender", og andet stykke er "Rich Man's Frug".

I det lange program vil Osmond portrættere Cleopatra. Der vil indgå mange stykker musik, men disse er endnu ikke annonceret. Begge programmer er koreograferet af Osmonds langtidskoreograf Lance Vipond.

Teknisk håber hun på at introducere en triple loop - det vil være det fjerde spring i det lange program. Springet er dog ikke pålideligt endnu.

Osmond gør sin sæsondebut denne weekend i sommerkonkurrencen Wild Rose Invitational. Derefter er det Grand Prix'erne Skate Canda og Rostelecom Cup.

Kilde: Edmonton Journal

Live streaming af canadiske sommerkonkurrencer

Du kan fra i løbet af den næste halvanden uge se hele fire canadiske sommerkonkurrencer på live stream.

Store navne som Tessa Virtue / Scott Moir, Meagan Duhamel / Eric Radford, Kaetlyn Osmond, Kevin Reynolds, Patrick Chan, Nobunari Oda og Andrei Rogozine er på deltagerlisten på en af disse konkurrencer. Jeg kan dog pt. ikke (læs: gider ikke) finde ud af, hvornår de enkelte skøjteløbere skal på isen på dansk tid.

Se flere detaljer her.

onsdag den 7. august 2013

Musik update: Nathalie Pechalat / Fabian Bourzat

Franske Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat har allerede røbet det overordnede tema til både deres korte dans og fridans, men der er dukket flere detaljer op.

Deres korte dans til Finnstep er under temaet 'Bob Fosse'. Den første del er til foxtrot "Big Spender", anden del til quickstep "Sing, Sing, Sing" og den tredje del er til "Mein Herr" fra Cabaret som fremført af Liza Minnelli.

Fridansen til historien 'Le Petite Prince' har fire forskellige stykker musik. Første del er "Quidam" fra Cirque du Soleil, anden del er musik fra den franske film Micmacs, tredje del er "Jeux Interdits" fra den franske film Forbidden Games og den fjerde del er et stykke musik komponeret af Maxime Rodriguez. Rodriguez har også arrangeret hele programmet.

Parret har en travl sæson forude. Sæsondebutten er U.S. International Figure Skating Classic og dernæst kommer French Masters. Grand Prix'er tæller Cup of China og Trophée Eric Bompard og forhåbentlig Finalen. En uge senere afholdes de franske mesterskaber.

Lidt sørgeligt - men forventet - bekræfter parret, at denne sæson er deres sidste. Deres ultimative mål er at vinde en medalje ved Vinter OL 2014.

Kilde: icenetwork

Verdens 10 bedst betalte kvindelig atleter i 2013

Det kan ikke komme som den store overraskelse, kan det? (Foto: Reuters)

Forbes Magazine har for 2013 udgivet listen over verdens 10 bedst betalte kvindelig atleter, og igen på listen har vi en bekendt kunstskøjteløber; nemlig den regerende verdensmester Yuna Kim.

Yuna Kim har figureret på listen siden 2010. I år ligger hun på en 6. plads med en indtjening på 14 million dollars, hvilket er en stigning fra forrige års 7. plads. Perioden gælder fra juni 2012 til juni 2013.

Kim er en superstjerne i sit hjemland Sydkorea, hvor hun optræder i utallige TV-reklamer. Derudover er hun stjerne i isshowet All That Skate (arrangeret af hendes eget management bureau), og sponsorater inkluderer blandt andet Samsung, Korean Air og KB Financial.

Listen er meget lig den fra 2011 (altså fyldt med tennisspillere), omend danske Caroline Wozniacki er faldet til en 7. plads (indtjeningen er dog steget).

Hele listen
1. Maria Sharapova (tennis) - 29 mio. dollars
2. Serena Williams (tennis) - 20,5 mio. dollars
3. Li Na (tennis) - 18.2 mio. dollars
4. Viktoria Azarenka (tennis) - 15,7 mio. dollars
5. Danica Patrick (racerløb) - 15 mio. dollars
6. Kim Yuna (kunstskøjteløb) - 14 mio. dollars
7. Caroline Wozniacki (tennis) - 13,6 mio. dollars
8. Agnieszka Radwanska (tennis) - 7,4 mio. dollars
9. Ana Ivanovic (tennis) - 7 mio. dollars
10. Paula Creamer (golf) - 5,5 mio. dollars

Kilde: Forbes

tirsdag den 6. august 2013

Sneak peek: Evan Lysaceks nye programmer

Den regerende olympiske mester Evan Lysacek har nu udskudt sit comeback i to sæsoner, men den kommende sæson kan han ikke gemme sig længere.

Lysacek debuterede sine nye programmer ved 'Sun Valley on Ice', men desværre er der ikke dukket videoer op på Youtube. Dog kan man få et smugkig af programmerne på nedenstående indlejrede video.

Hans korte program er til soundtracket fra Black Swan, og det lange program er til Samson & Delilah af Camille Saint-Saëns. Han gør sin sæsondebut ved U.S. International Figure Skating Classic og er på deltagerlisten til Skate America.


Kilde: kmvt.com

Glacier Falls 2013 videoer - fortsat

Lidt flere videoer fra Glacier Falls Summer Classic er lagt op på Youtube.

Courtney Hicks (USA)
FS score: 122.47 (#1). Musik: Evita af Andrew Lloyd Webber


Richard Dornbush (USA)
FS score: 137.39 (#4). Musik: Beatles medley


Michael Christian Martinez (PHI)
FS score: 133.45 (#5). Musik: Malaguena