fredag den 11. november 2011

NHK Trophy 2011 videoer - Isdansernes korte dans

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 8). Se resten på Youtube.

Elena Ilinykh / Nikita Katsalapov (RUS)
Score: 61.83 (#1). Musik: "HipHip ChinChin" fremført af Club des Belugas, "Mas que nada" af Sergio Mendes og "Mujer Latina" af Kike Satander


Kaitlyn Weaver / Andrew Poje (CAN)
Score: 60.07 (#2). Musik: "Historia de un amor" af Perez Prado, "Batacuda" af DJ Dero


Maia Shibutani / Alex Shibutani (USA)
Score: 59.02 (#3). Musik: "Batuca" af DJ Dero, "Skip to the Bip" af Club des Belugas og "Jazz Machine" af Black Machine

Ilinykh/Katsalapov vinder kort dans ved NHK Trophy

Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov udfører deres korte dans. (Foto: Getty Images)

NHK Trophy 2011 begyndte i dag med isdansernes korte dans.

Russiske Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov overraskede positivt, da de fik leveret en kort dans med solide tekniske elementer og god kemi, især i første halvdel. Trinsekvensen uden hold var deres bedste element med level 3 og mange +2'ere. Både deres løft og twizzles var level 4, men de mistede en del point, da begge deres rhumba sekvenser kun var level 2. Deres score på 61.83 point giver dem en foreløbig føring.

Kaitlyn Weaver og Andre Poje startede godt ud, men han var usikker på deres twizzles. På trods af dette kunne de tage en 2. plads foran Maia Shibutani og Alex Shibutani, som udførte en mere ren dans. Søskendeparret kom dog bagud, da de fik lavere programkomponenter samt fik et fradrag på -1.00 point for et for langt løft. Deres score på 59.02 point er stadig et nyt sæsons bedste.

Top 3 er relativt tæt på hinanden, så det vil blive en spændende fridans i morgen. På en lidt fjern 4. plads har vi Nelli Zhiganshina og Alexander Gazsi med 55.69 point.

Stilling efter kort dans
FPl.NameNationPointsSDFD
1Elena ILINYKH / Nikita KATSALAPOV

RUS
61.831
2Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE

CAN
60.072
3Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI

USA
59.023
4Nelli ZHIGANSHINA / Alexander GAZSI

GER
55.694
5Lorenza ALESSANDRINI / Simone VATURI

ITA
54.375
6Lynn KRIENGKRAIRUT / Logan GIULIETTI-SCHMITT

USA
50.816
7Alexandra PAUL / Mitchell ISLAM

CAN
49.367
8Cathy REED / Chris REED

JPN
49.368

Se flere detaljer på isuresults.com

torsdag den 10. november 2011

NHK Trophy 2011 forudsigelser - Herrer

Mon ikke antallet af bannere for Takahiko Kozuka vil mindst tidobles ved NHK Trophy? Her er det Skate America. (Foto: Reuters Pictures)

Japan satser stort på at tage medalje i herrernes disciplin. En favorit vil være den regerende VM sølvvinder Takahiko Kozuka, som gjorde sin sæsondebut med en lidt skuffende 3. plads ved Skate America med nogle lidt ujævne programmer. Især quad tåloopen i begge programmer er en risiko, da han kun har landet springet rent ét enkelt gang i international konkurrence.  

Daisuke Takahashi kommer også med en 3. plads fra sin GP, her Skate Canada. Han burde opnå de højeste programkomponenter i feltet, men på det seneste har han mistede mange point pga. ustabile spring. Begge herrer skal vinde for at sikre sig en plads i Finalen, men en 2. plads kan måske gøre det. Tatsuki Machida gør sin sæsondebut efter at have trukket sig fra Nebelhorn Trophy med skade.

Amerikanske Brandon Mroz gør sin sæsondebut efter at blive den første herre til at lande en quad lutz, og han har nu chancen for at blive den første herre til at lande springet i international konkurrence. Det er dog uvist, om han vil forsøge springet i denne konkurrence. Landsmændene Ross Miner og Armin Mahabanoozadeh, som endte på en henholdsvis 6.- og 10. plads ved deres første GP, deltager også.

Tomas Verner gør sin sæsondebut efter at have trukket sig fra nogle 'Senior B' konkurrencer i starten af sæsonen. De forrige sæsoner har han været plaget af stor upålidelighed med hensyn til springene, men han har potentialet til at vinde, hvis han er på.

Hold også øje Samuel Contesti og Konstantin Menshov, der dog indtil videre denne sæson har kæmpet med deres spring, som sådan set er deres største styrke.

Mine forudsigelser
1. Daisuke Takahashi JPN
2. Takahiko Kozuka JPN
3. Brandon Mroz USA
4. Tomas Verner CZE
5. Ross Miner USA
6. Tatsuki Machida JPN
7. Samuel Contesti ITA
8. Konstantin Menshov RUS
9. Armin Mahbanoozadeh USA

Se flere detaljer her.

onsdag den 9. november 2011

NHK Trophy 2011 på Eurosport

Eurosport og Eurosport 2 vil vise en del af NHK Trophy live. Så vidt jeg kan viser de IKKE isdansernes fridans og herrernes lange programmer live, måske fordi et finder sted meget tidligt dansk tid, desværre.

Jeg har desuden hørt, at ISU og Eurosport har lavet en aftale om at sende ISU Grand Prix of Figure Skating i 3 år (denne sæson samt de to næste), så vi er i hvert sikret noget kunstskøjteløb indtil Vinter OL i Sochi.

Fredag den 11. november
07:00-08:15 - Isdans: kort dans (Eurosport 2) - live
08:45-10:00 - Parløb: kort program (Eurosport) - live
10:00-11:15 - NHK Trophy (Eurosport)
11:15-12:45 - Damer: kort program (Eurosport) - live
20:00-21:00 - NHK Trophy (Eurosport 2)
21:00-22:00 - Parløb: kort program (Eurosport 2)
22:00-22:30 - Damer: kort program (Eurosport 2)

Lørdag den 12. november
03:30-04:15 - NHK Trophy (Eurosport 2)
04:15-05:00 - Parløb: kort program (Eurosport 2)
05:30-06:00 - Damer: kort program (Eurosport 2)
06:00-07:30 - Parløb: langt program (Eurosport 2) - live
08:30-10:00 - Herrer: kort program (Eurosport) - live
11:00-12:15 - Damer: langt program (Eurosport) - live

Søndag den 13. november
03:30-04:00 - Parløb: kort program (Eurosport 2)
04:00-05:00 - Herrer: kort program (Eurosport 2)
05:30-07:00 - Damer: langt program (Eurosport 2)
07:45-10:00 - Gala fremvisning (Eurosport 2) - live
12:30-14:00 - Herrer: langt program (Eurosport 2)
22:15-23:00 - Herrer: langt program (Eurosport 2)

Mandag den 14. november
07:30-08:45 - Gala fremvisning (Eurosport 2)
08:45-10:00 - Herrer: langt program (Eurosport 2)
11:00-12:00 - Damer: langt program (Eurosport 2)
12:00-13:00 - Parløb: langt program (Eurosport 2)
13:30-15:30 - NHK Trophy (Eurosport)
17:45-18:30 - Gala fremvisning (Eurosport 2)
23:00-24:00 - Gala fremvisning (Eurosport 2)

Tirsdag den 15. november
09:00-10:30 - Damer: langt program (Eurosport)
14:30-15:30 - Gala fremvisning (Eurosport 2)

Onsdag den 16. november
18:30-19:30 - Gala fremvisning (Eurosport 2)

Torsdag den 17. november
10:00-11:00 - Parløb: kort program (Eurosport 2)
11:00-12:00 - Herrer: kort program (Eurosport 2)
14:45-16:00 - Damer: langt program (Eurosport 2)
16:00-17:30 - Herrer: langt program (Eurosport 2)
17:30-18:30 - Parløb: langt program (Eurosport 2)

Fredag den 18. november
10:00-11:00 - Herrer: langt program (Eurosport 2)
14:15-15:00 - Damer: langt program (Eurosport)

Få mere info på tv.eurosport.dk/tvschedule.shtml

NHK Trophy 2011 forudsigelser - Damer

Mao Asada gør sin ventede sæsondebut ved NHK Trophy. (Foto: Reuters Pictures)

Damernes felt er ret dybt, men også meget uforudsigeligt.

Alles øjne vil være på Mao Asada, som gør sin sæsondebut. Hun har potentialet til at vinde konkurrencen i en jordskredssejr, men hun kan ligeså nemt ende i den nedre halvdel, hvilket hun gjorde forrige år med en skuffende 8. plads. Hun er simpelthen et stort spørgsmålstegn, da hun er i en proces med at genopbygge sin springteknik. Rygter siger, at fokus er taget en smule af triple axelen, hvilket burde formindske risikoen for fejl.

Landsmanden Akiko Suzuki deltager i sin anden Grand Prix, da hun startede sæsonen med sølv ved Skate Canada. Her opnåede hun sæsonens hidtil største score for det lange program - på trods af fejl - men kiks i det korte program kan måske koste hende mere denne gang.

Vi har også Skate Canada bronzevinderen Ashley Wagner, som endte på en 5. plads her forrige år. Indtil videre ser hun stærk ud med langt mindre spring med underrotationer og to fødder, men dommerne ved Skate Canada så ikke ud til at være vilde med hendes korte program, der blev løbet rent. Landsmanden Agnes Zawadzki gør sin sæsondebut. Hun har store spring, men hun kæmpede med springstabiliteten i det lange program forrige sæson. Ligesom Wagner har hun også skiftet træner i off-sæsonen.

Finske Kiira Korpi starter sin sæson her, da hun måtte trække sig fra Finlandia Trophy pga. en mindre skade. Hun er stærk i programkomponenterne, men kæmper oftest med springene i det lange program - især flippen og lutzen var nærmest ikke-eksisterende forrige sæson.

Alena Leonova håber på genoprejsning efter en skuffende 4. plads ved Skate Canada. Hendes styrke er springene, men ved Skate Canada havde hun problemer med både double axelen og underrotationer.

Hold også øje med Cynthia Phaneuf og Elene Gedevanishvili, som begge endte på 7. plads ved deres sæsons første GP. Begge piger kæmper med springstabiliteten, men de kan måske placere højt, hvis de er rene, mens andre laver fejl.

Mine forudsigelser
1. Akiko Suzuki JPN
2. Mao Asada JPN
3. Ashley Wagner USA
4. Alena Leonova RUS
5. Agnes Zawadzki USA
6. Kiira Korpi FIN
7. Elene Gedevanishvili GEO
8. Cynthia Phaneuf CAN
9. Mae Berenice Meite FRA
10. Shoko Ishikawa JPN

Se flere detaljer her.

NHK Trophy 2011 forudsigelser - Parløb

Narumi Takahashi og Mervin Tran ved Skate Canada, hvor de skøjtede på hans hjemmebane. I denne uge bliver det på hendes hjemmebane. (Foto: Reuters Pictures)

Vi har et stærkt felt i parløbernes konkurrence. Favoritterne er Aliona Savchenko og Robin Szolkowy, som startede sæsonen med en sejr ved Skate America. Det er uvist, om de vil forsøge kast triple axel her, men de har råd til at tage chancen, da de stadig har en til Grand Prix (og chance) til at kvalificere sig til Finalen.

Deres største konkurrence vil nok komme fra Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov, som tog guld ved sidste uges Cup of China. Parret leverede solide programmer, men de har nok brug for fejl fra tyskerne for at tage guld - dette er dog heller ikke helt usandsynligt.

Narumi Takahashi og Mervin Tran startede sæsonen med en 4. plads ved Skate Canada, men som regerende NHK Trophy bronzevindere håber de nok på mere. Parret er god koreografi, men ustabilitet på de tekniske elementer fra hendes side holder dem tilbage.

Caydee Denney og John Coughlin endte på en henholdsvis 5.- og 4. plads forrige år med deres tidligere partnere. Parret gjorde deres GP-debut med en 4. plads, så med de forbedringer de har gjort på så kort tid, burde en medalje være mulig.

Russiske Lubov Iliushechkina og Nodari Maisuradze havde ikke den bedste sæsonstart med en 5. plads ved Skate America, men de kan også gå hen og snuppe en medalje, hvis de er rene.

Hold også øje med Stefania Berton og Ondrej Hotarek, der allerede har taget sølv og guld ved efterårets 'Senior B' konkurrencer.

Mine forudsigelser
1. Aliona Savchenko/Robin Szolkowy GER
2. Yuko Kavaguti/Alexander Smirnov RUS
3. Caydee Denney/John Coughlin USA
4. Narumi Takahashi/Mervin Tran JPN
5. Lubov Iliushechkina/Nodari Maisuradze RUS
6. Stefania Berton/Ondrej Hotarek ITA
7. Marissa Castelli/Simon Shnapir USA
8. Natasha Purich/Raymond Schultz CAN

Se flere detaljer her.

tirsdag den 8. november 2011

NHK Trophy 2011 forudsigelser - Isdans

Kaitlyn Weaver og Andrew Poje ved Skate Canada. (Foto: Getty Images)

Mine forudsigelser har indtil videre været ret dårlige, men det er vel uforudsigeligheden, der gør kunstskøjteløb spændende - så jeg fortsætter. Vi har et overraskende ungt felt ved NHK Trophy, da ingen har en GP sejr på resuméet.

Vi har en del gengangere fra forrige år. Småfavoritterne er nok Kaitlyn Weaver og Andrew Poje, der er de regerende sølvvindere. Parret har allerede konkurreret ved Skate Canada, hvor de tog sølv med solide fremførelser, så en top 2 her placering giver dem en plads i Finalen for andet år i træk.

De vil få god konkurrence fra de regerende bronzevindere Maia Shibutani og Alex Shibutani, der dog slog canadierne ved deres sidste møde ved VM. Søskendeparret havde dog problemer med deres levels ved Cup of China, og da de konkurrerer back-to-back er det uvist, om de har haft tid til at ordne dette.

Russiske Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov tog en 4. plads forrige år, men de er lidt af et spørgsmålstegn, da de endnu ikke har fremvist deres nye fridans. Forhåbentlig har deres nye træner Nikolai Morozov fået rystet lidt mere teknisk stabilitet ind i parret, men rygter på nettet siger, at parret ikke skøjter/enes så godt for tiden. De har dog potentialet til at tage medalje.

Fra Tyskland har vi Nelli Zhiganshina og Alexander Gazsi, der var tæt på at tage bronze ved Skate America. Parrets fridans har dog ikke være vel modtaget af dommerne.

Amerikanske Lynn Kriengkrairut og Logan Giulietti-Schmitt startede deres sæson med at tage deres allerførste internationale titel ved Ice Challenge i forrige uge.

Alexandra Paul og Mitchell Islam havde en mindre nedsmeltning ved Skate America, hvor de endte på en sidsteplads, men de har potentialet til at placere meget højere.

Mine forudsigelser
1. Kaitlyn Weaver/Andrew Poje CAN
2. Maia Shibutani/Alex Shibutani USA
3. Elena Ilinykh/Nikita Katsalapov RUS
4. Nelli Zhiganshina/Alexander Gazsi GER
5. Lynn Kriengkrairut/Logan Giulietti-Schmitt USA
6. Alexandra Paul/Mitchell Islam CAN
7. Cathy Reed/Chris Reed JPN
8. Lorenza Alessandrini/Simone Vaturi ITA

Se flere detaljer her.

NHK Trophy 2011

Nu er vi snart over halvvejs. Sæsonens fjerde Grand Prix NHK Trophy finder sted i Sapporo i Japan fra den 11. til 13. november.

Japan er 8 timer foran, så man skal tidligt op for at fange det live. Eurosport og Eurosport 2 viser det meste, men ellers kan du altid prøve Спорт 2 (se linkliste) - eller Youtube, hvor videoer bliver uploadet superhurtigt.

Tidsskema, dansk tid

Fredag den 11. november
06:55-08:00 - Isdans: kort dans
08:45-09:53 - Parløb: kort program
11:15-12:33 - Damer: kort program

Lørdag den 12. november
04:00-05:14 - Isdans: fridans
06:05-07:26 - Parløb: langt program
08:30-09:51 - Herrer: kort program
11:00-12:33 - Damer: langt program

Søndag den 13. november
04:55-06:35 - Herrer: langt program
07:50-10:00 - Gala fremvisning

Se flere detaljer her.