fredag den 4. november 2011

Cup of China 2011 - Kostner tager snæver føring efter kort program

Carolina Kostner udfører sit korte program "Allegretto fra Trio No. 2" af Dmitri Shostakovich. (Foto: Reuters Pictures)

Damernes konkurrence var som altid en blandet pose. Carolina Kostner startede ud med sin triple tåloop-triple tåloop kombination, men havde begge hænder på landingen af sin triple loop. Resten af programmet blev udført rent, og med dagens højeste programkomponenter kunne hun tage en foreløbig føring med 61.88 point.

Under ét point bagud på en 2. plads har vi Mirai Nagasu med 60.96 point. Hun skøjtede meget bedre end ved Skate Canada og leverede et rent program med blandt andet med triple loop, triple lutz-double tåloop og smukke level 4 piruetter.

Det er et tæt løb mellem top 3 til 8, som er adskilt af under to point. Adelina Sotnikova virkede nervøs i sin debut, hvilket kom til udtryk, da hun faldt på sin triple (f)lutz i planlagt kombination med en triple loop. Hun kom dog igen og udførte en triple flip-double tåloop og double axel samt stærke piruetter. 53.74 point giver hende en foreløbig 3. plads.

Kanako Murakami havde et ambitiøst program planlagt, men bagenden på hendes triple flip-triple tåloop kombination blev kendt underroteret, og hendes solo triple loop blev helt nedgraderet. Hun er på en 4. plads.

Kexin Zhang er den højst placerede kinesiske dame med en 5. plads. Hun udførte en triple tåloop-triple tåloop kombination, triple lutz med hånd på samt double axel. 

Både Christina Gao og Ksenia Makarova havde et fald i deres program og er nede på en henholdsvis 8.- og 9. plads.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Carolina KOSTNER

ITA
61.881
2Mirai NAGASU

USA
60.962
3Adelina SOTNIKOVA

RUS
53.743
4Kanako MURAKAMI

JPN
53.094
5Kexin ZHANG

CHN
52.855
6Bingwa GENG

CHN
52.616
7Valentina MARCHEI

ITA
52.427
8Christina GAO

USA
51.998
9Ksenia MAKAROVA

RUS
45.909
10Qiuying ZHU

CHN
35.2810

Se flere detaljer på isuresults.com

Cup of China 2011 - Bobrova/Soloviev tager stor føring efter kort dans

Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev udfører deres korte dans til samba og rumba. (Foto: Reuters Pictures)

Cup of China 2011 begyndte i dag med isdansernes korte dans, og resultatet var en del anderledes, end hvad jeg ville have gættet - jeg er dog ikke en ekspert hvad angår isdans.

Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev udførte en solid kort dans, hvor alle tre trinsekvenser blev bedømt til level 3, mens både twizzles og løft var level 4. Deres programkomponenter var højere end hvad jeg havde forventet, da de stadig virkede en smule upolerede, men deres score på 65.73 point betyder, at de fører med en særdeles behagelig margin på knap 8 point

Småfavoritter Maia Shibutani og Alex Shibutani var også solide omend ikke overvældende. Begge deres rumba sekvenser var level 3, men de mistede mange tekniske point, da deres trinsekvens uden hold på cirkel var level 2, og løftet var kun level 1. Parret virkede en smule umodne til at kunne bære en rumba, og dette gjorde vist dommerne lidt forvirrede; deres programkomponenter varierede i hvert fald fra 6.50 til 9.50. Deres score på 57.79 point giver dem en fjern, men solid 2. plads.

På en overraskende 3. plads har vi Penny Coomes og Nicholas Buckland med et nyt personligt bedste på 53.89 point, men det var de høje levels som hjalp deres score. Ikke langt fra på en 4. plads har vi Pernelle Carron og Lloyd Jones med 52.41 point.

Stilling efter kort dans
FPl.NameNationPointsSDFD
1Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV

RUS
65.731
2Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI

USA
57.792
3Penny COOMES / Nicholas BUCKLAND

GBR
53.893
4Pernelle CARRON / Lloyd JONES

FRA
52.414
5Xiaoyang YU / Chen WANG

CHN
48.365
6Xintong HUANG / Xun ZHENG

CHN
45.076
7Emily SAMUELSON / Todd GILLES

USA
43.647
8Charlotte LICHTMAN / Dean COPELY

USA
40.268

torsdag den 3. november 2011

Cup of China 2011 forudsigelser - Parløb

Dan Zhang og Hao Zhang udfører et løft ved Skate America. (Foto: Getty Images)

Must-see disciplinen i Kina er helt sikkert parløb, hvor hjemlandet har medaljefavoritter.

Det bliver en spændende kamp indbyrdes de kinesiske par. Dan Zhang og Hao Zhang startede sæsonen solidt ud ved at tage sølv ved Skate America - teknikken var der, men de mangler stadig en del i programkomponenterne. En top 2 placering burde give dem en plads i Finalen.

De regerende Cup of China sølvvindere Wenjing Sui og Cong Han tog også sølv ved deres Grand Prix. Parret har de svære tekniske elementer samt udstrålingen, og deres samlede score ved Skate Canada var faktiske en smule højere end Zhang/Zhang's ved Skate America. De to har aldrig mødt hinanden i international konkurrence, så det er svært at forudse resultatet. Det kan dog skade Sui/Han, at de konkurrerer back-to-back.  Træningsmakkerne Xiaoyu Yu og Yang Jin kommer også lige fra Skate Canada, hvor de endte på en 7. plads.

Russiske Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov er de andre store guldfavoritter. Parret blev overskygget forrige sæson af landsmænd Volosozhar/Trankov, som slog dem både ved de nationale mesterskaber samt VM. Dette skyldes især, at de har kæmpet med deres tekniske elementer den seneste tid - dette var stadig synligt ved de russiske testløb.

Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch startede sæsonen med stærke fremførelser, der gav dem bronze ved Skate America. Amerikanske Amanda Evora og Mark Ladwig gør deres sæsondebut. Parret endte på en 5. plads her forrige år.

Mine forudsigelser
1. Dan Zhang/Hao Zhang CHN
2. Wenjing Sui/Cong Han CHN
3. Yuko Kavaguti/Alexander Smirnov RUS
4. Kirsten Moore-Towers/Dylan Moscovitch CAN
5. Amanda Evora/Mark Ladwig USA
6. Xiaoyu Yu/Yang Jin CHN
7. Taylor Steele/Robert Schultz CAN
8. Klara Kadlecova/Petr Bidar CZE

Se flere detaljer her.

Cup of China 2011 på Eurosport

Eurosport og Eurosport 2 vil (ifølge deres tv-program) vise hele Cup of China live! Så behøver jeg ikke lede efter obskure sider for at se det. Спорт 2 vil også vise konkurrence live, se linkliste til højre.

Fredag den 4. november
08:30-09:45 - Isdans: kort dans (Eurosport) - live
10:00-11:30 - Damer: kort program (Eurosport 2) - live
11:30-12:00 - Kunstskøjteløb (Eurosport 2)
12:00-13:00 - Herrer: kort program (Eurosport) - live
13:00-13:45 - Damer: kort program (Eurosport)
13:45-15:00 - Parløb: kort program (Eurosport) - live
16:00-17:00 - Kunstskøjteløb (Eurosport)
17:00-18:05 - Herrer: kort program (Eurosport)

Lørdag den 5. november
02:00-02:45 - Parløb: kort program (Eurosport 2)
05:30-06:15 - Herrer: kort program (Eurosport 2)
07:30-08:45 - Isdans: fridans (Eurosport 2) - live
09:00-10:00 - Isdans: fridans (Eurosport)
09:15-11:00 - Damer: langt program (Eurosport 2) - live
11:00-12:45 - Herrer: langt program (Eurosport) - live
12:45-13:30 - Damer: langt program (Eurosport)
13:30-15:00 - Parløb: langt program (Eurosport) - live

Søndag den 6. november
02:00-02:45 - Parløb: langt program (Eurosport 2)
05:30-07:00 - Herrer: langt program (Eurosport 2)
07:30-08:15 - Parløb: langt program (Eurosport 2)
12:00-14:00 - Gala opvisning (Eurosport) - live

Mandag den 7. november
02:00-02:45 - Gala opvisning (Eurosport 2)
09:45-10:45 - Parløb: kort program (Eurosport)
10:45-11:30 - Parløb: langt program (Eurosport)

Tirsdag den 8. november
11:45-12:45 - Herrer: langt program (Eurosport)

Torsdag den 10. november
14:00-15:00 - Herrer: kort program (Eurosport 2)
15:00-16:30 - Herrer: langt program (Eurosport 2)

Se flere detaljer her.

onsdag den 2. november 2011

Cup of China 2011 forudsigelser - Herrer

Japanske Yuzuru Hanyu ved Nebelhorn Trophy 2011, som han vandt.

Feltet består af den del herrer, som er tæt på, men stadig mangler det helt store gennembrud.

Japan sender en stærk duo bestående af Yuzuru Hanyu samt Nobunari Oda. Hanyu havde en smule problemer med kondien og springene forrige Grand Prix sæson, men han har gjort store tekniske fremskridt i løbet af sommeren - han forsøger quads i begge programmer. Denne sæson startede han ud med guld ved Nebelhorn Trophy. Oda er også en stærk springer med en quad i sit repetoire, men dumme regnefejl koster ham tit medaljer. Han plejer dog at være solid ved Grand Prix'erne.

USA sender også mulige medaljetagere. Jeremy Abbott havde en skuffende forrige sæson, da han ikke kvalificerede sig til VM. Dette skyldtes til dels støvleproblemer, men ifølge Abbott er de løst, og quaden bliver genintroduceret. Richard Dornbush endte på en 4. plads Skate America med nogle springfejl, som han nok håber at forbedre på.

Den regerende VM bronzevinder Artur Gachinski har endnu ikke vundet medaljer ved senior Grand Prix'erne, men der nok en stor forventning til at han gør dette år. Han startede sæsonen stærkt ud med en 2. plads ved Japan Open.

Kevin Reynolds blev forrige sæson den første (og hidtil eneste) herre til at lande to quads i det korte program, men andre springproblemer - især på triple axelen - betyder, at han endnu ikke har vundet GP-medaljer. Han endte på en skuffende 20. plads forrige VM pga. skade, så det er uvist, hvordan hans form er.

På hjemmebane har vi Nan Song, der tog sølv ved Junior VM i 2010. Han har dog indtil videre været ret undervældende i seniorrækkerne.

Brian Joubert, som kun mangler Cup of China guld for at fuldende sin hextet Grand Prix sejre, har desværre trukket sit pga. en rygskade. Han er stadig på deltagerlisten til Trophée Eric Bompard, så forhåbentlig er skaden ikke alvorlig. Kinesiske Jinlin Guan har også trukket sig, så feltet er kun på 8 herrer.

Mine forudsigelser
1. Yuzuru Hanyu JPN
2. Nobunari Oda JPN
3. Artur Gachinski RUS
4. Jeremy Abbott USA
5. Richard Dornbush USA
6. Kevin Reynolds CAN
7. Nan Song CHN
8. Jialing Wu CHN
WD - Brian Joubert FRA
WD - Jinlin Guan CHN

Se flere detaljer her.

Cup of China 2011 forudsigelser - Damer

Carolina Kostner fremfører sit lange program ved Skate America 2011. (Foto: Reuters Pictures)

Vi har et godt mix af damer i denne konkurrence, hvor der måske er nogle unge damer, som kan overraske.

Caroline Kostner skal deltage i sin anden Grand Prix denne sæson, og hun er i hvert en af favoritterne til at tage guld. Hun var i overraskende god form ved Skate America, hvor det blev til sølv, så mon ikke hun har øjnene sat på guld? En top 2 placering burde sikre hende en plads i Finalen.

Hun vil få god konkurrence fra Kanako Murakami, som havde en stærk Grand Prix sæson forrige år, hvor hun blandt andet tog bronze ved Finalen. Murakami er ret stabil mht. spring, men denne sæson har hun øget den tekniske sværhedsgrad, så der også større chance for, at hun laver fejl.

Mange vil have deres opmærksomhed på GP-debutant Adelina Sotnikova, som er den regerende Junior Verdensmester. Hendes landsmand Elizaveta Tuktamisheva, som hun slog ved Junior VM, tog overbevisende guld ved Skate Canada, så mange er spændt på om hun kan gøre hende kunsten efter. Sotnikova har de svære spring, men hun har på det seneste døjet med småskader (se hendes nye programmer ved de russiske test løb SP og FS).

En anden tidligere juniorløber gør sin GP-debut. Amerikanske Christina Gao endte på en 4. plads ved forrige Junior VM og har også triple-triple kombinationerne. Hun har desværre også lidt af en småskade, men træner Brian Orser fortæller at det har givet hende tid til at arbejde på præsentationen.

Vi har tre piger, som søger oprejsning fra deres forrige Grand Prix. Ksenia Makarova og Valentina Marchei endte på en henholdsvis 5.- og 9. plads ved Skate America, mens Mirai Nagasu gør back-to-back fra Skate Canada. Hun endte på en skuffede 5. plads ved Skate Canada og har ikke særlig lydt positiv mht. til sine chancer her.

På hjemmebane har vi Bingwa Geng, som skøjtede godt her forrige år, hvor hun endte på en 4. plads.

Mine forudsigelser
1. Carolina Kostner ITA
2. Adelina Sotnikova RUS
3. Kanako Murakami JPN
4. Christina Gao USA
5. Mirai Nagasu USA
6. Bingwa Geng CHN
7. Ksenia Makarova RUS
8. Valentina Marchei ITA
9. Kexin Zhang CHN
10. Qiuying Zhu CHN

Se flere detaljer her.

tirsdag den 1. november 2011

Cup of China 2011 forudsigelser - Isdans

Maia Shibutani og Alex Shibutani udfører deres fridans ved Finlandia Trophy.

Feltet ved Cup of China er lidt svagere end de to hidtil Grand Prix'er, som vi har haft denne sæson.

Favoritterne er uden tvivl de regerende VM bronzevindere Maia Shibutani og Alex Shibutani, og mange er spændt på at se, om de virkelig hører til toppen - teknikken er der i hvert fald. De startede sæsonen med sølv ved Finlandia Trophy. Parrets bedste placering ved en Grand Prix er bronze.

Deres største konkurrence vil nok komme fra EM sølvvindere, russiske Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev. Parret kvalificerede sig til Finalen forrige sæson, hvor de endte på en 4. plads. De har allerede konkurreret ved testløb, men deres twizzles virkede stadig ustabile.

Det er ingen klar favorit til bronze. Vi har de regerende Junior VM bronzevindere Charlotte Lichtman og Dean Copely, der har meget at leve op til med deres succesfulde træningsmakkere. Parret har ligesom Davis/White ændret deres fridans. Deres landsmænd Emily Samuelson og Todd Gilles gør deres internationale debut.

På hjemmebane har vi Xintong Huang og Xun Zheng, som endte på en 5. plads her forrige år. Pernelle Carron og Lloyd Jones har lige taget sølv ved Coupe de Nice, omend deres score ikke var særlig imponerende.

Mine forudsigelser
1. Maia Shibutani/Alex Shibutani USA
2. Ekaterina Bobrova/Dmitri Soloviev RUS
3. Charlotte Lichtman/Dean Copely RUS
4. Emily Samuelson/Todd Gilles USA
5. Xintong Huang/Xun Zheng CHN
6. Pernelle Carron/Lloyd Jones FRA
7. Penny Coomes/Nicolas Buckland GBR
8. Xiaoyang Yu/Chen Wang CHN

Se flere detaljer her.

Cup of China 2011

Sæsonens tredje Grand Prix er Cup of China, som finder sted i Shanghai i Kina fra den 4. til 6. november.

Kina er 7 timer foran, så man skal lidt tidligere op for at fange det på internet og TV. Det ser ud til, at Eurosport og Eurosport 2 tilsammen vil vise hele konkurrencen live (se program på Se the på TV og internet), men ellers er der altid Youtube, hvis man ikke har tid. Спорт 2 streamer også live, se linkliste til højre.

Tidsplan, dansk tid

Fredag den 4. november
08:30-09:36 - Isdans: kort dans
10:00-11:21 - Damer: kort program
11:45-13:06 - Herrer: kort program
13:45-14:55 - Parløb: kort program

Lørdag den 5. november
07:30-08:45 - Isdans: fridans
09:15-10:47 - Damer: langt program
11:15-12:52 - Herrer: langt program
13:30-14:50 - Parløb: langt program

Søndag den 6. november
12:00-14:30 - Gala opvisning

Se flere detaljer på den officielle hjemmeside her.