onsdag den 2. november 2011

Cup of China 2011 forudsigelser - Damer

Carolina Kostner fremfører sit lange program ved Skate America 2011. (Foto: Reuters Pictures)

Vi har et godt mix af damer i denne konkurrence, hvor der måske er nogle unge damer, som kan overraske.

Caroline Kostner skal deltage i sin anden Grand Prix denne sæson, og hun er i hvert en af favoritterne til at tage guld. Hun var i overraskende god form ved Skate America, hvor det blev til sølv, så mon ikke hun har øjnene sat på guld? En top 2 placering burde sikre hende en plads i Finalen.

Hun vil få god konkurrence fra Kanako Murakami, som havde en stærk Grand Prix sæson forrige år, hvor hun blandt andet tog bronze ved Finalen. Murakami er ret stabil mht. spring, men denne sæson har hun øget den tekniske sværhedsgrad, så der også større chance for, at hun laver fejl.

Mange vil have deres opmærksomhed på GP-debutant Adelina Sotnikova, som er den regerende Junior Verdensmester. Hendes landsmand Elizaveta Tuktamisheva, som hun slog ved Junior VM, tog overbevisende guld ved Skate Canada, så mange er spændt på om hun kan gøre hende kunsten efter. Sotnikova har de svære spring, men hun har på det seneste døjet med småskader (se hendes nye programmer ved de russiske test løb SP og FS).

En anden tidligere juniorløber gør sin GP-debut. Amerikanske Christina Gao endte på en 4. plads ved forrige Junior VM og har også triple-triple kombinationerne. Hun har desværre også lidt af en småskade, men træner Brian Orser fortæller at det har givet hende tid til at arbejde på præsentationen.

Vi har tre piger, som søger oprejsning fra deres forrige Grand Prix. Ksenia Makarova og Valentina Marchei endte på en henholdsvis 5.- og 9. plads ved Skate America, mens Mirai Nagasu gør back-to-back fra Skate Canada. Hun endte på en skuffede 5. plads ved Skate Canada og har ikke særlig lydt positiv mht. til sine chancer her.

På hjemmebane har vi Bingwa Geng, som skøjtede godt her forrige år, hvor hun endte på en 4. plads.

Mine forudsigelser
1. Carolina Kostner ITA
2. Adelina Sotnikova RUS
3. Kanako Murakami JPN
4. Christina Gao USA
5. Mirai Nagasu USA
6. Bingwa Geng CHN
7. Ksenia Makarova RUS
8. Valentina Marchei ITA
9. Kexin Zhang CHN
10. Qiuying Zhu CHN

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: