lørdag den 3. februar 2024

Suveræn Kagiyama vinder guld ved Four Continents 2024

Sato (sølv), Kagiyama (guld) og Cha (bronze) på herrernes podium.

Ligesom i de andre disicpliner havde et par topherrer valgt at skippe ISU Four Continents Figure Skating Championships 2024, men ikke desto mindre var niveauet særdeles højt.

GPF-bronzevinder Yuma Kagiyama forsætter med at blive bedre og bedre som sæsonen skrider frem. Den japanske herre leverede et rent kort program med quad salchow, quad tåloop-triple tåloop og triple axel, hvilket gav ham en solid føring. I friløbet landede han tre quads og seks triple spring, omend hans nye quad flip blev landet med step-out. Med sæsons bedste scores kunne han snuppe sin første 4CC-titel, og med en score på +300 er han klart en guldkandidat ved VM.

Landsmand og forsvarende 4CC-bronzevinder Shun Sato imponerede i det korte program med quad tåloop-triple tåloop, quad lutz og triple axel. I friløbet fik han udført tre quads og fem triple spring, men han havde step-out på triple loop og fik ikke udført en 3-3 kombination. Samlet blev det til sølvet.

Junhwan Cha havde en dårlig start på sæsonen, men måske han igen peaker det rette tidspunkt? Han havde skaleret en smule ned for sværhed, men det viste sig at være en god idé. I det korte program blev det til quad salchow, triple lutz-triple loop og triple axel, og i friløbet blev det til to quads og syv triple spring, omend han havde to step-outs. Den sydkoreanske herre kunne forbedre sidste års 4. plads til bronze.

Den tredje japanske herre Sota Yamamoto leverede også et rent kort program, bl.a. med quad tåloop-triple tåloop og quad salchow. Friløbet begyndte dog ikke som ønsket, da han faldt på quad salchow og snublede på quad tåloop og kun fik tilføjet en single tåloop på denne. Resten af programmet var dog solidt. Det blev til en 4. plads i hans 4CC-debut.

Hjemmebanefavorit og 4CC-vinder fra 2018 Boyang Jin havde sin bedste konkurrence i lang tid. Kineseren leverede et rent kort program, og i friløbet imponerede han ved at lande en flot quad lutz og to quad tåloops. Han havde dog et fald på sin trespringskombination. Han forbedrede sidste års 7. plads med to placeringer til en 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Yuma KAGIYAMA
JPN
307.5811
2Shun SATO
JPN
274.5923
3Junhwan CHA
KOR
272.9532
4Sota YAMAMOTO
JPN
263.4344
5Boyang JIN
CHN
256.8955
6Mikhail SHAIDOROV
KAZ
244.8076
7Wesley CHIU
CAN
240.3867
8Andrew TORGASHEV
USA
237.2088
9Yudong CHEN
CHN
218.66913
10Roman SADOVSKY
CAN
217.831110
11Tomoki HIWATASHI
USA
217.741011
12Maxim NAUMOV
USA
215.00159
13Juheon LIM
KOR
211.401312
14Younghyun CHA
KOR
204.141215
15Donovan CARRILLO
MEX
202.471414
16Dias JIRENBAYEV
KAZ
195.881816
17Conrad ORZEL
CAN
194.921717
18Edrian Paul CELESTINO
PHI
180.312018
19Rakhat BRALIN
KAZ
177.891919
20Daiwei DAI
CHN
168.511622
21Darian KAPTICH
AUS
166.412220
22Ze Zeng FANG
MAS
158.342321
23Heung Lai ZHAO
HKG
149.052124
24Lap Kan YUEN
HKG
147.162423
Final Not Reached
25Pagiel Yie Ken SNG
SGP
51.1225
26Fang-Yi LIN
TPE
48.8526
27Charlton DOHERTY
AUS
42.2827

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: