lørdag den 27. november 2021

Kvitelashivili overrasker med sejr ved Rostelecom Cup 2021

Morisi Kvitelashivili udfører et spring i sit lange program ved Rostelecom Cup 2021.

Herrernes konkurrence ved Rostelecom Cup 2021 beviste (igen), at man ikke kan bruge forrige resultater til at spå noget som helst - ingen havde vist gættet på de endelige placeringer i Sochi.

Morisi Kvitelashvili var godt nok den forsvarende sølvvinder, men ingen havde forventet dette resultat fra ham.Georgieren måtte kæmpe for nogle landinger i det korte program, men han fik dog skøjtet rent med quad salchow-triple tåloop, triple axel og quad tåloop. I det lange program fik han landet to quads, en triple axel og fem andre triple spring, men han faldt på sin anden quad tåloop. Hans samlede score var et nyt personligt bedste, og selvom han ikke vandt et af segmenterne, kunne han samlet tage sin første GP-sejr.

Forhåndsfavorit Mikhail Kolyada havde et skuffende kort program, da han kiksede begge landinger (stepout, fald) på sine to quad forsøg og dermed ikke fik udført en kombination. De dyre fejl efterlod ham på en 4. plads. I friløbet havde han igen dårlige landinger på sine to quads til start, men resten af programmet var stærkt med bl.a. quad tåloop-triple tåloop og to triple axeler. En sejr i friløbet trak ham op på sølv, og dermed er han videre til Finalen.

I det korte program overraskede Kazuki Tomono alle ved at løbe fejlfrit med quad tåloop-triple tåloop, quad salchow og triple axel. Det rene program gav ham en foreløbig 1. plads med en lille margin. Japaneren havde dog problemer i det lange program, da han havde et fald og adskillige usikre landinger - han fik dog udført to fine quad tåloops. Samlet rykkede han ned til en tæt bronzemedalje.

Roman Sadovsky fik også leveret over forventning. Han havde et step-out på sin triple axel i det korte program, men hans quad salchow og triple lutz-triple tåloop var fine. Friløbet var hans bedste i lang tid: der var to usikre landinger, men derudover fik han landet alle sine spring uden pop eller fald. Fjerdepladsen er hans hidtil bedste GP-placering med en godt stykke.

Italienske Matteo Rizzo havde endnu et skuffende kort program med et fald og en landing på to fødder. Han kom dog stærkt igen i friløbet: han triplede sit første quad forsøg, men ellers løb han rent med en quad tåloop-triple tåloop og seks yderlig triple spring. Samlet kunne han trække sig op på en samlet 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Morisi KVITELASHVILI
GEO
266.3323
2Mikhail KOLYADA
RUS
264.6441
3Kazuki TOMONO
JPN
264.1915
4Roman SADOVSKY
CAN
253.8034
5Matteo RIZZO
ITA
250.4792
6Evgeni SEMENENKO
RUS
246.6676
7Camden PULKINEN
USA
237.9759
8Mark KONDRATIUK
RUS
231.88118
9Keiji TANAKA
JPN
229.751010
10Michal BREZINA
CZE
219.59611
11Nika EGADZE
GEO
210.17127
12Brendan KERRY
AUS
204.19812

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: