søndag den 24. oktober 2021

Zhou overrasker med sejr ved Skate America 2021

Vincent Zhou leverer sit friløb ved Skate America 2021.
 
Herrerne, der endte på podiet ved Skate America 2021, var måske ikke en overraskelse, men rækkefølgen blev i allerhøjeste grad.

Den forsvarende sølvvinder Vincent Zhou fortsætter med at levere top præstationer: den amerikanske herre leverede to rene løb (med undtagelse af nogle q'er, kvart underroterede): han landede to quads i det korte program og fem i det lange program. Med sejre i begge segmenter kunne han fortsætte sin sejrsstime, igen med en stor margin. Denne guldmedalje er hans første GP-sejr i karrieren.

Japanske Shoma Uno doublede sin quad flip i det korte program, men han leverede resten af programmet uden fejl. I friløbet forsøgte han fem quads, omend et par stykker af disse ikke havde rene landinger (blandt andet to fødder på quad salchow <<). Samlet gjorde han dog nok til at holde fast på sølvet.

Storfavorit Nathan Chen havde sin dårligste konkurrence i lang tid. Den regerende verdensmester havde dårlige landinger på begge quads (og ingen springkombination) i det korte program. I det lange program planlagde han hele seks quads, og han formåede også at lande fire styks - han doublede dog to quads og en triple. Bronzen er hans første ikke-sejr siden hans 5. plads ved OL 2018 (hvis vi ser bort fra holdkonkurrencer).

Shun Sato havde et fald i begge programmer, men høj sværhed (to quads i det korte, fire i det lange) betød at den japanske herrer kunne tage en solid 4. plads. Amerikanske Jimmy Ma var en af de få herrer med et rent kort program. Hans friløb havde nogle usikre landinger og et pop, men samlet set overraskede han med en flot 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Vincent ZHOU
USA
295.5611
2Shoma UNO
JPN
270.6823
3Nathan CHEN
USA
269.3742
4Shun SATO
JPN
247.0554
5Jimmy MA
USA
228.12310
6Michal BREZINA
CZE
227.4765
7Daniel GRASSL
ITA
221.4386
8Nam NGUYEN
CAN
219.6079
9Adam SIAO HIM FA
FRA
217.52107
10Artur DANIELIAN
RUS
214.9398
WDKevin AYMOZ
FRA
58.1411

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: