fredag den 7. december 2018

Grand Prix Final 2018 forudsigelser - Isdans

Hubbell/Donohue udfører deres fridans ved Skate Canada 2018.

Vi har mange nye GPF-debutanter hos isdanserne ved Grand Prix Final 2018, og uden Papadakis/Cizeron i feltet er konkurrencen en lille smule mere åben.

Favoritter må dog være Madison Hubbell og Zachary Donohue, der som det eneste par har været i Finalen før - sidste år blev det en 4. plads. Amerikanerne vandt de to første GP'er i sæsonen, så de har haft god tid til at forbedre sig. De får brug for det, da andre par i feltet har opnået bedre fridans scores end dem.

Også Alexandra Stepanova og Ivan Bukin har vundet begge deres GP'er med flotte scores, omend det er første gang i sæsonen at de får svær konkurrence. Russerne har flotte elementer som løft og twizzles, men andre par kan slå dem på trinnene.

Landsmænd Viktoria Sinitsina og Nikita Katsalapov har to sølvmedaljer fra GP'erne, men de er også mulige guldkandidater. Parret har udvist hidtil uset stabilitet på deres elementer, og med deres flotte grundløb scorer de højt. Nøglen til en god placering bliver en solid rytmedans.

Italienske Charlene Guignard og Marco Fabbri kommer med to GP-sølvmedaljer, og i dette felt er de klare favoritter til en 4. plads. Duoen udviser masser af fart og sikkerhed på isen, men uden katastrofale fejl fra toppen, bliver en medalje svær at få.

Kaitlin Hawayek og Jean-Luc Baker tog guld og en 4. plads ved GP'erne, og det tegner et klart billede af, hvor ulige felterne var ved GP'erne. Amerikanerne har en flot fridans, men deres rytmedans scorer endnu ikke så højt grundet deres manglende power og levels.

Mange havde nok ikke spået, at Tiffani Zagorski og Jonathan Guerreiro ville kvalificere sig til Finalen, men efter solide danse og sølv og bronze er de her. Russerne er stabile løbere, men de skal tilføre mere polish til deres fridans, hvis de ikke vil ende sidst.

Mine forudsigelser
1. Madison Hubbell / Zachary Donohue USA
2. Alexandra Stepanova / Ivan Bukin RUS
3. Viktoria Sinitsina / Nikita Katsalapov RUS
4. Charlene Guignard / Marco Fabbri ITA
5. Kaitlin Hawayek / Jean-Luc Baker RUS
6. Tiffani Zagorski / Jonathan Guerreiro RUS

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: