Alina Zagitova udfører sit korte program ved Rostelecom Cup 2018. |
Damernes konkurrence ved Grand Prix Final 2018 bliver Rusland vs Japan, og vi har chancen for en tæt kamp om guldet.
Forsvarende GPF-mester Alina Zagitova kommer igen til Finalen efter to GP-sejre, omend den olympiske mester ikke har været helt fejlfri, som hun er i stand til. Russeren har haft en smule problemer med sin triple lutz-triple loop, men med hendes høje sværhed og komponenter og stabilitet er hun stadig blandt guldfavoritterne.
Hendes største trussel er GP-debutant Rika Kihira, som også vandt begge sine GP'er. Med i alt tre triple axeler planlagt har den 16-årige japaner den tekniske sværhed til at tage guld, men indtil videre har hun haft store fejl i det korte program. Hvis hun kan holde sammen på nerverne, kan hun lande på toppen af podiet.
Træningsmakker Satoko Miyahara har ikke some kvalitetsspring (eller sværhed) som ovenstående, men med hendes flotte præsentation og stabilitet er hun altid en favorit til podiet. Hun tog guld og sølv ved GP'erne med så godt som rene løb, så hendes placering vil nok afhænge af, hvordan konkurrenterne klarer sig.
Elizaveta Tuktamysheva gør sin første GPF-deltagen siden 2014, som hun vandt. Hun har haft en overraskende god sæson, hvor hun har genvundet sin triple axel, og med hendes sværhed kan hun måske ende på podiet. Hendes svaghed er hendes komponenter, som hun ofte ikke kan indhente med springene i friløbet.
Efter en solid 6. plads ved OL fortsætter Kaori Sakamoto med at levere, idet hun tog sølv og bronze ved GP'erne. Hendes styrke er hendes store og eksplosive spring, men i dette felt har hun hverken den højeste sværhed og komponenter, hvilket gør hende mere til en underdog til medalje.
De fleste havde nok ikke forudset, at Sofia Samodurova ville kvalificere sig til Finalen ud af de mange talentfulde russere. Hun har også sølv og bronze med sig, men hendes scores har været væsentlig lavere end de andres i feltet trods rene løb, og hun er spået til at placere sidst af de fleste.
Mine forudsigelser
1. Alina Zagitova RUS
2. Rika Kihira JPN
3. Satoko Miyahara JPN
4. Elizaveta Tuktamysheva RUS
5. Kaori Sakamoto JPN
6. Sofia Samodurova RUS
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar