søndag den 11. februar 2018

Vinter OL 2018 - Hold: Canada øger føring efter dag 2

Team Canada er i en klar guldposition.
Vi mangler nu kun tre lange programmer/fridanse ved holdkonkurrencen i kunstskøjteløb ved Vinter OL 2018, så der er ikke forfærdeligt meget, som kan nå at ændre sig.

Team Canada har føringen med 45 point og en margin på 6 point, så foruden katastrofale nedsmeltninger burde de nappe guldet; det vil ikke ske i isdans, men der er vel en teoretisk mulighed for, at det kan ske i singles.

De olympiske atleter fra Rusland OAR er i en solid sølvposition med 39 point. Både guld og bronze er en svag mulighed, men igen ikke særlig sandsynlig. De er stærke i damer, solide i isdans, mens herrer igen er den ukendte variabel.

USA er i bronzeposition med 36 point. De har en chance for sølv, men det kræver at de leverer hos damer og herrer samt OAR har nedsmeltning igen.

Lidt overraskende er Italien kun ét point bagud på en fjerdeplads, så de har faktisk chance for bronze (nok til USAs gru). Det bliver dog svært, når USA nok vil slå dem i isdans og herrer, men med Carolina Kostner i friløbet er der dog en mulighed.

Holdstilling efter dag 2


Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: