lørdag den 9. december 2017

Papadakis/Cizeron vinder deres første GPF-titel med rekord

Papadakis/Cizeron udfører deres fridans i Nagoya.

Ligesom i parløb kunne vi i efter isdansernes fridans ved Grand Prix Final 2017 se en yderst stærk top 2, mens de resterende par havde en tæt kamp om bronze.

Førerne Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron kunne levere deres fridans til Måneskinssonaten med nærmest uvirkelig ubesvær, da alle deres elementer så legende lette ud. Begge trin modtog level 3, mens de andre elementer var level 4. Med en score på 120.09 point kunne franskmændene samlet snuppe deres første GPF-sejr med en ny samlet verdensrekord.

Forsvarende mestre Tessa Virtue og Scott Moir leverede deres dramatiske fridans til Moulin Rouge med masser af passion. De modtog samme høje levels, men forskellen kom i GOE og programkomponenter, og parret så derfor ikke helt tilfredsse ud med deres score på 118.33 point, som dog var et nyt personligt bedste. Canadierne kunne tage karrierens femte GPF-sølvmedalje.

De tre amerikanske par var adskilt af sølle 0.85 point! Maia Shibutani og Alex Shibutani havde en solid start på deres fridans, men ligesom i den korte dans var deres twizzles igen usynkrone, og deres efterfølgende trin var kun level 2. Deres score på 109.91 point var dagens laveste score, men marginen fra deres korte danse medførte, at de kunne tage bronze for andet år i træk.

Madison Hubbell og Zachary Donohue havde dagens højeste basisværdi, da de var det eneste par til at opnå level 4 på en trinsekvens. De havde dog småproblemer med deres rotationsløft (level 3). Deres 4. plads er deres hidtil bedste GPF-placering.

Også Madison Chock og Evan Bates havde en flot dans, og faktisk havde de dagens tredjebedste score med et sæsons bedste. Samlet forblev de dog på en 5. plads.

Samlet resultat
PLNameNationSDFDPoints
1Gabriella PAPADAKIS
Guillaume CIZERON
 FRA11202.16
2Tessa VIRTUE
Scott MOIR
 CAN22199.86
3Maia SHIBUTANI
Alex SHIBUTANI
 USA36188.00
4Madison HUBBELL
Zachary DONOHUE
 USA44187.40
5Madison CHOCK
Evan BATES
 USA53187.15
6Anna CAPPELLINI
Luca LANOTTE
 ITA65185.23

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: