fredag den 8. december 2017

Krasnozhon er overbevisende mod JGPF-sejr

Krasnozhon udfører sit lange program til "Gladiator".

Det var nogle lidt blandede løb vi så i herrernes lange programmer ved Junior Grand Prix Final 2017, men der var ingen tvivl om vinderen. Se alle programmer her.

Føreren Alexei Krasnozhon lagde ud med et quad loop forsøg, men det var underroteret (<). Dernæst fulgte otte solide triple spring inklusiv triple axel-triple tåloop og triple lutz-triple loop. Kun den afsluttende double axel havde en usikker landing. Med et nyt personligt bedste på 155.02 point kunne han tage sejren med en god margin.

Landsmand Camden Pulkinen leverede et elegant program med syv triple spring inklusiv triple lutz-half loop-triple salchow, triple flip-triple tåloop samt to triple axeler. Hans eneste større fejl kom, da han doublede på sin anden flip. Et nyt personligt bedste på 146.20 point kunne trække ham helt op på sølv.

Mitsuki Sumoto havde et fald på sin triple axel til start, men han kunne lande de næste seks triple spring fint. Japaneren forsøgte en triple lutz som sit sidste element, men han havde step-out på denne. Hans score på 137.35 point var nok til at give ham bronze.

De to russiske herrer Makar Ignatov og Alexey Erokhov havde ambitiøse layouts med quad(s), men fald, usikre landinger og pop holdte dem fra podiet. Andrew Torgashew havde noget af en nedsmeltning (grundet rygsmerter) med en double axel som sit eneste rene spring. Han tog en fjern 6. plads

Samlet resultat
PLNameNationSPFSPoints
1.Alexei KRASNOZHON USA11236.35
2.Camden PULKINEN USA52217.10
3.Mitsuki SUMOTO JPN33214.45
4.Makar IGNATOV RUS44211.99
5.Alexey EROKHOV RUS25207.04
6.Andrew TORGASHEV USA66160.49

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: