fredag den 3. november 2017

Sui/Han er suveræne i kort program ved Cup of China

Sui/Han udfører deres korte program til "Hallelujah".

Dag 1 af Cup of China 2017 sluttede med parløbernes korte program, hvor de kinesiske par var i en klasse for sig.

De regerende verdensmestre Wenjing Sui og Cong Han havde en virkelig flot sæsondebut med et rørende og fejlfrit løb. De lagde ud med solide side-om-side triple tåloops og fulgte op med et stort kast triple flip og level 4 triple twist. Parret blev belønnet med en store score på 80.14 point, hvilket giver dem føringen med en behagelig margin.

Landsmænd Xiaoyu Yu og Hao Zhang lagde ud med side-om-side triple tåloops, som hun havde hånd på, men både deres triple twist og kast triple loop var flotte. Det elegante løb blev tildelt en score på 71.37 point, hvilket placerer dem på en solid 2. plads.

De næste tre par er adskilt af kun 4.23 point, så kampen om bronze er stadig åben. Nicole Della Monica og Matteo Guarise havde et par fejl, da begge havde stepout på triple salchow, og hun havde hånd på kast triple loop. Italienerne er på en 3. plads med 63.76 point.

Kirsten Moore-Towers og Michael Marinaro havde en lidt lav twist, og hun havde step-out på side-om-side triple tåloop. Valentina Marchei og Ondrej Hotarek havde en dårlig dag, da hun faldt på side-om-side triple salchow, deres twist var lav, og der var hånd på kast triple lutz. De to par er på en 4. og 5. plads.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Wenjing SUI / Cong HAN
CHN
80.141
2Xiaoyu YU / Hao ZHANG
CHN
71.372
3Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE
ITA
63.763
4Kirsten MOORE-TOWERS / Michael MARINARO
CAN
62.524
5Valentina MARCHEI / Ondrej HOTAREK
ITA
59.535
6Mingyang ZHANG / Bowen SONG
CHN
53.156
7Ashley CAIN / Timothy LEDUC
USA
53.157

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: