lørdag den 4. november 2017

Papadakis/Cizeron vinder Cup of China med rekord score

Papadakis/Cizeron udfører deres fridans i Beijing.

Vi havde en del flotte fridanse fra isdanserne ved Cup of China 2017, men især ét par skilte sig fra mængden.

Førerne Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron leverede deres fridans til Måneskinssonaten uden synligt besvær, og deres signatur evne til at fange publikum med deres underspillede løb kom igen til syne. Deres cirkulære trinsekvens var level 3, mens de resterende elementer var level 4. Både deres FD score på 119.33 point og deres samlede score er nye verdensrekorder, og franskmændene kunne snuppe karrierens fjerde GP-titel med stor margin.

Amerikanske Madison Chock og Evan Bates debuterede deres fridans til "Imagine", og highlights var især de ubesværede og akrobatiske løft. Begge trin var level 3, mens resten var level 4. Deres score på 111.84 point var dagens andenbedste, og samlet kunne de snuppe sølv.

Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev udførte også en stærk fridans med samme høje levels som Chock/Bates, men lidt lavere GOE og programkomponenter betød, at de med en FD score på 110.50 point måtte nøjes med bronze. Russerne var nok lidt skuffede, da de nu må vente og se, om dette kombineret med sølv er nok til en finaleplads.

Både Tiffani Zagorski og Jonathan Guerreiro og Lorraine McNamara og Quinn Carpenter kunne levere solide løb, omend de selvfølgelig ikke havde samme power som podiet. De runder top 5 af med en henholdsvis 4. og 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Gabriella PAPADAKIS / Guillaume CIZERON
FRA
200.4311
2Madison CHOCK / Evan BATES
USA
184.5022
3Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV
RUS
182.8433
4Tiffani ZAGORSKI / Jonathan GUERREIRO
RUS
164.4144
5Lorraine MCNAMARA / Quinn CARPENTER
USA
157.6155
6Shiyue WANG / Xinyu LIU
CHN
151.1786
7Elliana POGREBINSKY / Alex BENOIT
USA
150.4777
8Angelique ABACHKINA / Louis THAURON
FRA
144.9068
9Hong CHEN / Yan ZHAO
CHN
117.6499
10Xiaotong WANG / Kaige ZHAO
CHN
102.661010

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: