tirsdag den 24. januar 2017

Chan tager sin niende canadiske titel med overbevisning

Patrick Chan udfører sit lange program ved de canadiske mesterskaber.

De canadiske mesterskaber Canadian National Skating Championships 2017 sluttede med herrernes konkurrence, og der var nok aldrig tvivl om, hvem der ville løbe med sejren. Kampen var om sølv og den anden plads til VM.

Tre gange verdensmester Patrick Chan havde problemer i sit korte program, da han havde step-out på alle spring: quad tåloop, triple axel og triple lutz-triple tåloop. Ikke desto mindre kunne han tage en behagelig føring. Han kom dog igen med et nær fejlfrit langt program, hvor han landede quad tåloop og quad salchow samt syv triple spring. Samlet kunne han dermed snuppe sin niende nationale titel med en margin på over 41 point.

Kevin Reynolds lagde ud med et fald på quad salchow(<) i det korte program, men han kom igen med quad tåloop-triple tåloop og triple axel. En ugyldig parallepiruette kostede point, men han kunne stadig tage en foreløbig andenplads. Det lange program var bedre med fire quad forsøg (to urene) og fire triple spring. Han kunne tage karrierens fjerde nationale sølvmedalje.

Også Nam Nguyen havde springproblemer i det korte program, da han faldt på quad salchow og havde en vending imellem sin triple flip-triple tåloop. I det lange program faldt han igen på den ene quad salchow, men han fik landet den anden samt syv triple spring. Samlet kunne han snuppe bronze.

Regerende Junior VM-sølvvinder Nicolas Nadeau har været ude med skade, og han var ikke i topform i det korte program, hvor han snublede ud af quad tåloop og singlede begge spring i sin kombination. Han gjorde det bedre i friløbet, hvor han bl.a. landede en quad loop på to fødder. Han endte på en samlet 4. plads.

RankScoreNameSegment1Segment2
1296.86Patrick Chan - CO91.50   (1)205.36    (1)
2255.77Kevin Reynolds - BC/YK81.76   (2)174.01    (2)
3240.60Nam Nguyen - CO76.08   (4)164.52    (4)
4238.22Nicolas Nadeau - QC72.82   (5)165.40    (3)
5231.04Keegan Messing - AB/NT/NU72.09   (8)158.95    (5)
6227.16Elladj Baldé - QC77.45   (3)149.71    (6)
7213.39Liam Firus - BC/YK72.41   (6)140.98    (7)
8203.91Bennet Toman - CO68.14   (11)135.77    (8)
9202.96Roman Sadovsky - CO72.38   (7)130.58    (10)
10201.09Mitchell Gordon - BC/YK70.48   (9)130.61    (9)
11196.78Joseph Phan - QC66.51   (12)130.27    (11)
12194.90Edrian Paul Celestino - QC69.41   (10)125.49    (12)
13179.70Samuel Morais - QC59.78   (15)119.92    (13)
14171.46Jack Kermezian - QC61.78   (13)109.68    (16)
15169.40Alexander Lawrence - BC/YK58.05   (18)111.35    (14)
16168.80Shaquille Davis - CO58.31   (16)110.49    (15)
17168.62Laurent Guay - QC60.16   (14)108.46    (17)
18166.58Antony Cheng - BC/YK58.21   (17)108.37    (18)
19160.63Olivier Bergeron - QC54.35   (19)106.28    (19)
20149.65Dustin Sherriff-Clayton - AB/NT/NU51.13   (20)98.52    (20)
21138.63Dominic Rondeau - QC46.87   (21)91.76    (21)

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: