Virtue/Moir, Chock/Bates og Cappellini/Lanotte er medaljefavoritterne i isdans. |
Vi har et utroligt dybt felt hos isdanserne ved Skate Canada 2016, og bare en podieplads bliver svær for par, som normalt plejer at tage medalje ved Grand Prix'erne.
De olympiske mestre fra 2010 Tessa Virtue og Scott Moir gør deres comeback denne sæson, og dette er deres GP-debut. Trods deres pause er parret de facto Candas top isdansepar, og duoen viste også god form ved deres sæsonåbner Autumn Classic, som de vandt med høje scores. Denne gang er de på hjemmebane igen, men med et dybere felt skal de nok kæmpe lidt mere for det.
Tidligere verdensmestre Anna Cappellini og Luca Lanotte kommer fra en solid sæson, der bl.a. bragte dem EM-sølv og en 4. plads ved VM. Italienerne satser igen på charmerende løb med solide tekniske elementer, og det så ud til at virke ved Nebelhorn Trophy, som de akkurat vandt.
Regerende VM-bronzevindere Madison Chock og Evan Bates er til gengæld lidt mere eksperimenterende i deres programvalg, og det bliver interessant om de holder fast i denne stil efter lidt skuffende 2. pladser ved begge deres Challenger konkurrencer. Forrige sæson slog de ofte Cappellini/Lanotte, og med stærke løb kan de uden tvivl snuppe sølv her.
Piper Gilles og Paul Poirier tog to medaljer ved forrige sæsons GP'er, men denne gang er konkurrencen noget hårdere. Duoen er kendt for deres eklektiske programmer og pålidelige elementer, men de får nok brug for fejl fra topparrene, hvis de vil snuppe en medalje. Canadierne tog bronze ved Nebelhorn Trophy.
Russiske Alexandra Stepanova og Ivan Bukin har siden deres seniordebut befundet sig i midten af feltet, og ved forrige VM tog de en 11. plads. De begyndte dog sæsonen med en fin sejr ved Finlandia Trophy, og de får brug for lignende stærke løb, hvis de vil placere i øvre halvdel af feltet.
Kaitlyn Hawayek og Jean-Luc Baker gled tilbage forrige sæson, men de virker på rette sti igen; parret begyndte sæsonen med sølv ved Autumn Classic. De får brug for en god placering i dette felt, hvis de vil vise, at de er kompetitive i det amerikanske felt.
Dansk deltagelse har vi med Laurence Fournier Beaudry og Nikolaj Sørensen. Forrige sæson tog de en 7. plads ved Skate Canada, men de var i bedre form ved VM, hvor det blev en 13. plads. Parret har denne sæson taget bronze ved Autumn Classic og en 4. plads ved Finlandia Trophy.
Mine forudsigelser
1. Tessa Virtue / Scott Moir CAN
2. Anna Cappellini / Luca Lanotte ITA
3. Madison Chock / Evan Bates USA
4. Piper Gilles / Paul Poirier CAN
5. Alexandra Stepanova / Ivan Bukin RUS
6. Kaitlyn Hawayek / Jean-Luc Bakes USA
7. Laurence Fournier Beaudry / Nikolaj Sørensen DEN
8. Alexandra Paul / Mitchell Islam CAN
9. Cecilia Törn / Jussiville Partanen FIN
10. Shiyue Wang / Xinyu Liu CHN
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar