Chan, Hanyu, Mura og Han er blandt medaljekandidaterne hos herrerne. |
Herrernes konkurrence er utrolig uforudsigelig pga. de mange quads de forsøger, og feltet er ikke anderledes ved Skate Canada 2016.
Favorit er nok den regerende Skate Canada og VM-sølvvinder Yuzuru Hanyu, som har det højeste scoringspotentiale med sine gode præsentation og tre forskellige quads; han introducerede quad loop ved Autumn Classic, som han vandt. Sejren er dog ikke sikret, da han indtil videre altid har underperformet ved sin første Grand Prix. Hanyu har været væk fra isen i to måneder i off-sæsonen pga. skade, så han vil nok ikke være i topform endnu.
Den regerende mester Patrick Chan gjorde sit comeback forrige sæson, og hans resultater var lidt op og ned: han vandt 4CC med et brillant langt program, men han skuffede senere med en 5. plads ved VM. Chans grundløb og præsentation er i topklasse, men med lavere sværhedsgrad på springene har han ikke råd til adskillige fejl. Dette skete ved sæsonåbneren Finlandia Trophy, hvor tog han sølv.
Hvis top 2 er sikret, er bronze vidt åbnet. Takahito Mura havde nogle svingende resultater forrige sæson, men han formåede dog bronze ved én GP og de japanske mesterskaber. Han er i stand til de svære spring, men præsentation mangler lige det sidste. Han begyndte sæsonen solidt med sølv ved US Classic.
Fra USA har vi Grant Hochstein og Ross Miner. Hochstein havde en solid GP-sæson forrige år med to 4. pladser og ved VM endte han på en fin 10. plads - denne sæson har han taget bronze ved Nebelhorn Trophy. Miner tog én GP-bronze forrige sæson, men siden har hans fremførelser svinget vildt, og han startede sæsonen med en skuffende 6. plads ved US Classic.
Store spørgsmålstegn er Michal Brezina og Han Yan, hvis resultater virkelig tog en rutschebanetur forrige sæson. Begge er i stand til god præsentation og svære spring, og de har begge GP-titler på resuméet, men de har langt fra leveret til forventningerne. De har nu skiftet træner i off-sæsonen, og begge gør først deres sæsondebut ved Skate Canada.
Mine forudsigelser
1. Yuzuru Hanyu JPN
2. Patrick Chan CAN
3. Takahito Mura JPN
4. Grant Hochstein USA
5. Alexander Petrov RUS
6. Han Yan CHN
7. Misha Ge UZB
8. Kevin Reynolds CAN
9. Michal Brezina CZE
10. Ross Miner USA
11. Liam Firus CAN
12. Daniel Samohin ISR
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar