Sui/Han, Duhamel/Radford og Yu/Jin er blandt favoritterne i parløb. |
Vi har kun 10 par fra fem forskellige nationer i parløbskonkurrencen ved Four Continents 2016, men det bliver stadig interessant om parrene kan få ombygget mere momentum mod VM.
Favoritter er uden tvivl de regerende mestre Meagan Duhamel og Eric Radford. Duoen har nok haft den bedste sæson af alle par, men alligevel har de vist nogle svagheder; de har nemlig haft småproblemer med kast og spring, og de måtte droppe kast quad lutz. I dette felt vil deres høje sværhedsgrad gøre dem nær umulige at slå, men canadierne håber nok på at vise, at de er også er favoritter til at forsvare deres VM-guld til marts.
Wenjing Sui og Cong Han tog en 4. plads forrige år (ville have været en medalje hvis ikke for en ugyldig pirette), og denne sæson har duoen også haft en flot GP-sæson. De regerende VM-sølvvindere måtte dog trække sig fra Finalen pga. hendes skade, så de har ikke konkurreret internationalt i noget tid. Med deres sværhed har de dog en chance for at true Duhamel/Radford, hvis de løber til deres potentiale.
Landsmænd Xiaoyu Yu og Yang Jin kvalificerede sig også til Finalen, hvor det igen blev en 5. plads. Juniorverdensmestrene har elegant præsentation og pålidelige elementer med undtagelse af deres nye kast quad salchow. Denne stabilitet gør dem til gode medaljekandidater.
Vi får et rematch mellem to amerikanske par. Alexa Scimeca og Chris Knierim har et stykke tid været det amerikanske toppar, da de som de eneste tog medalje ved GP'erne og kvalificerede sig til Finalen. Parret har store elementer, men de kæmper altid med side-om-side springene, hvilket betød skuffende fremførelser ved GPF og US Nationals.
Det var Tarah Kayne og Daniel O'Shea, som slog Scimeca/Knierim ved de nationale mesterskaber. Parret har måske ikke helt samme sværhed eller eksplosivitet i deres elementer, men de er blevet mere og mere stabile som sæsonen er skredet frem.
Outside shots til medalje er Lubov Iliushechkina og Dylan Moscovitch, som tog en 6. plads forrige år. Parret har især smukke løft, men hun har oftest dyre pop på side-om-side springene.
Mine forudsigelser
1. Meagan Duhamel / Eric Radford CAN
2. Wenjing Sui / Cong Han CHN
3. Xiaoyu Yu / Yang Jin CHN
4. Alexa Scimeca / Chris Knierim USA
5. Tarah Kayne / Daniel O'Shea USA
6. Lubov Iliushechkina / Dylan Moscovitch CAN
7. Marissa Castelli / Mervin Tran USA
8. Vanessa Grenier / Maxime Deschamps CAN
9. Sumire Suto / Francis Boudreau Audet JPN
10. Tae Ok Ryom / Ju Sik Kim PRK
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar