søndag den 13. december 2015

Medvedeva er fejlfri i sin GPF 2015 sejr

Medvedeva bukker for publikum efter sit lange program ved GPF 2015 (foto: AP).

Det var fifty-fifty i damernes lange programmer ved Grand Prix Final 2015/16, hvor halvdelen løb under niveau, mens den anden halvdel havde deres livs løb.

Ligesom træningsmakker Tsurskaya hos juniorerne kunne Evgenia Medvedeva dominere med endnu et fejlfrit langt program. Hendes elegante løb indeholdte syv triple spring inklusiv to forskellige triple-triple kombinationer. En ny personlig bedste FS score på 147.96 point betød, at hun kunne snuppe back-to-back JGPF-GPF guld (den første siden Yuna Kim).

Også Satoko Miyahara havde et forfriskende program med ubesværet glid, og her kunne hun lande syv solide triple spring inklusiv to double axel-triple tåloop kombinationer i anden halvdel. Et nyt personligt bedste på 140.09 point rykkede hende op på sølv.

Elena Radionova lagde igen ud med en usikker triple lutz, men som så ofte tilføjede hun sin triple tåloop til en senere triple lutz. I alt landede hun seks solide triple spring, men hun havde et fald på en sen triple loop (<). En score på 131.70 point rykkede den forsvarende sølvvinder ned til bronze.

Som så ofte gjorde Ashley Wagner et flot comeback efter et skuffende kort program. Hun landede en triple flip-triple tåloop og fire andre triple spring, men en triple salchow var underroteret og en triple loop en smule på to fødder. Et nyt personligt bedste på 139.77 point rykkede hende op på en tæt 4. plads.

Landsmand Gracie Gold havde en usikkert program; hun havde hånd på begge sine store kombinationer, singlede en flip og havde step-out på triple lutz. Hun forblev på sin 5. plads.

Mao Asada døjede med sygdom og havde måske derfor så mange dyre fejl i sit løb bl.a. step-out på triple axel (<) og pop i to planlagte kombinationer. Anden halvdel af hendes løb var bedre, men i dette felt var det ikke nok. Hun faldt til en samlet 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Evgenia MEDVEDEVA
RUS
222.5411
2Satoko MIYAHARA
JPN
208.8542
3Elena RADIONOVA
RUS
201.1324
4Ashley WAGNER
USA
199.8163
5Gracie GOLD
USA
194.7955
6Mao ASADA
JPN
194.3236

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: