mandag den 7. december 2015

JGPF 2015 forudsigelser - Isdans

McNamara/Carpenter, Parsons, Jade-Laurialt/Le Gac og Popova/Vlasenko er blandt favoritterne.

De sidste 6 år er isdansetitlen ved Junior Grand Prix Finalen blevet vundet af et russiske par, men denne gang bliver det måske en kamp for dem at komme på podiet.

Favoritter er uden tvivl de regerende Junior VM-sølvvindere Lorraine McNamara og Quinn Carpenter. Det amerikanske par tog bronze ved JGPF i 2013, men kvalificerede sig ikke forrige år. Denne sæson har de dog været utrolig pålidelige og vundet begge deres JGP'er med særdeles høje scores.

Træningsmakkerne Rachel Parsons og Michael Parsons kvalificerede sig heller ikke til JGPF 2014 trods at en kvalifikation det foregående år, men de kom tilbage med en 4. plads ved Junior VM, og denne sæson er de det eneste andet par, som også har vundet begge deres JGP'er. I dette felt har de dermed god chance for sølv.

På papiret virker bronze meget mere åben, da tre par har guld og sølv fra denne sæsons JGP'er. Alla Loboda og Pavel Drozd er de regerende JGPF-sølvvindere, og de kvalificerede sig som nr. 3 i feltet. Mange af deres konkurrenter ser dog ud til at have undergået en skarpere forbedring denne sæson, og hvis dette fortsætter bliver det svært for dem at tangere deres forrige placering.

De regerende bronzevindere er Betina Popova og Yuri Vlasenko. Duoen har masser af karisma og er i stand til at score højt, men det medfører til tider sløsenhed på de tekniske elementer - ved forrige VM tog de kun en skuffende 11. plads.

Det relativt nye par Marie Jade-Laurialt og Romain Le Gac gjorde deres JGP-debut denne sæson, og de overraskede nok de fleste med at kvalificere sig til Finalen. Duoen har en moden, men samtidig interessant (fransk) præsentation på isen, og hvis de fortsætter deres fremskridt, er en podieplads mulig.

Det yngste par i feltet er Anastasia Skoptcova og Kirill Aleshin, som tog bronze og sølv i deres JGP'er. Parret har ikke opnået samme høje scores som resten af feltet, men en JGPF-kvalifikation i deres JGP-debut sæson er et godt resultat i sig selv.

Mine forudsigelser
1. Lorraine McNamara / Quinn Carpenter USA
2. Rachel Parsons / Michael Parsons USA
3. Marie Jade-Laurialt / Romain Le Gac FRA
4. Alla Loboda / Pavel Drozd RUS
5. Betina Popova / Yuri Vlasenko RUS
6. Anastasia Skoptcova / Kirill Aleshin RUS

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: