søndag den 25. januar 2015

Chock/Bates vinder isdans ved US Nationals 2015

Chock/Bates udfører en dansepiruette i fridansen (foto: AP).

Selv uden Davis/White ved de amerikanske mesterskaber 2015, blev det en intens kamp om guldet i isdansernes fridanse.

Førerne Madison Chock og Evan Bates var det sidste par på isen, og de fik udført deres An American in Paris fridans uden besvær. Parret modtog level 3 på begge trin, mens de andre elementer fik level 4. En score på 111.11 point var dagens bedste, og parret kunne snuppe deres første nationale titel.

Maia Shibutani og Alex Shibutani fremførte en fornyet fridans til vals med charme. Duoen fik også samme høje levels som Chock/Bates, og især deres twizzles var et highlight. En score på 107.47 point sikrede dem solidt sølv.

De måtte kæmpe lidt for elementerne, men Madison Hubbell og Zachery Donohue løb uden større fejl - kun et kurveløft havde en smule usikkerhed. En score på 99.31 point var nok til at holde dem på bronze.

Kaitlin Hawayek og Jean-Luc Baker havde en ubesværet og lyrisk fridans, hvor de opnåede samme høje levels som top 4. Lidt lavere programkomponenter betød dagens fjerdebedste score på 98.50 point, hvilket gav dem en tæt 4. plads (pewter).

Samlet resultat


Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: