|
Tuktamysheva udfører sit lange program ved Cup of China 2014 (foto: Reuters). |
Damernes lange programmer ved
Cup of China 2014 var desværre ikke noget at råbe hurra for - måske der er noget i vandet?
Lad os ikke håbe det, da VM også skal afholdes i Shanghai.
Dagens lyspunkt kom fra
Elizaveta Tuktamysheva, som leverede et stærkt teknisk program med seks triple spring deriblandt en triple tåloop-triple tåloop sent i programmet. Den eneste fejl kom, da hun doublede den anden planlagte lutz. Dagens højeste score på 128.61 point rykkede hende op på guld (sæsonens fjerde sejr) med en margin på over 23 point! Hun er nu videre til Finalen.
Føreren
Julia Lipnitskaia havde noget af en nedsmeltning. Hun lagde stærkt ud med double axel-triple tåloop-double tåloop, men efter et fald på triple salchow gik det ned af bakke; tre flops og hånd på en nedgraderet triple flip. Gavmilde programkomponenter betød en score på 104.01 point, hvilket var nok til at holde hende på sølv.
Det var en dårlig start for
Kanako Murakami, som havde to fødder på triple loop (underroteret) og helt floppede en planlagt double axel kombination. Det gik bedre i anden halvdel, hvor hun fik landet tre rene triple spring; den anden triple loop blev også kendt underroteret. Scoren på 108.95 point holdte hende på bronze.
Polina Edmunds gjorde et flot comeback, hvor hun landede syv triple spring deriblandt triple lutz-triple tåloop og triple flip-half loop-triple salchow. Den anden lutz blev dog kendt underroteret, men hun mistede flere point pga. udvendig skær på begge flips, der fik 70% i basisværdi. Dagens andenbedste score på 110.95 point rykkede hende op på en samlet 4. plads.
Kun 0.01 point bagud endte
Gabrielle Daleman. Hun havde stepout på triple lutz og den efterfølge half loop sekvens talte ikke med. Hun fik landet yderlig tre triple spring, men hun måtte kæmpe for en triple loop, der blev kendt underroteret. En score på 102.77 point betød et fald til en 5. plads.
Kinesiske
Zijun Li lagde stærkt ud med triple flip-triple tåloop og double axel-triple tåloop. Hun mistede dog pusten i anden halvdel, hvor hun underroterede to spring, havde en langsom kombinationspiruette og slet ikke fik holdt en position i en springpiruette, som så blev kendt ugyldig. Hun runder top 6 af.
Samlet resultat
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS |
1 | Elizaveta TUKTAMYSHEVA |
|
| RUS |
| 196.60 | 2 | 1 |
2 | Julia LIPNITSKAIA |
|
| RUS |
| 173.57 | 1 | 4 |
3 | Kanako MURAKAMI |
|
| JPN |
| 169.39 | 3 | 3 |
4 | Polina EDMUNDS |
|
| USA |
| 161.27 | 7 | 2 |
5 | Gabrielle DALEMAN |
|
| CAN |
| 161.26 | 4 | 5 |
6 | Zijun LI |
|
| CHN |
| 152.62 | 5 | 6 |
7 | Viktoria HELGESSON |
|
| SWE |
| 143.95 | 6 | 8 |
8 | Hae Jin KIM |
|
| KOR |
| 137.62 | 9 | 7 |
9 | Christina GAO |
|
| USA |
| 125.04 | 8 | 11 |
10 | Ashley CAIN |
|
| USA |
| 124.81 | 11 | 9 |
11 | Anne Line GJERSEM |
|
| NOR |
| 122.78 | 10 | 10 |
Se flere detaljer
her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar