Fernandez, Brown, Aaron og Carriere er nogle af medaljekandidaterne ved Rostelecom Cup. |
Efter forrige uges dramatiske herrekonkurrence bliver Rostelecom Cup 2014 forhåbentlig lidt mere forudsigelig.
Småfavorit er nok den regerende bronzevinder Javier Fernandez på trods af, at han lidt skuffende "kun" måtte nøjes med sølv ved Skate Canada. Han forsøger de sværeste spring i feltet og vil nok også få de højeste programkomponenter med solide løb. Han fik dog konstateret tendonitis i knæet efter Skate Canada, hvilket ikke tegner godt for springstabiliteten.
USA sender tre mulige medaljekandidater, og den ene er Skate America-sølvvinder Jason Brown. Han har den stærke præsentation og gode springstabilitet, men hans mangel på quad(s) betyder, at han nok skal håbe på fejl fra de andre herrer for at komme på podiet - hvilket er ganske sandsynligt.
Max Aaron og Stephen Carriere tog henholdsvis bronze og en 4. plads ved Skate Canada, kun adskilt af 0.10 point. Aaron forsøger de svære spring, men han skal landede dem lidt mere rent for at gøre op for svagere piruetter og programkomponenter. Carrieres gode form overraskede, men han skal undgå dumme piruettefejl for at have en medaljechance.
På hjemmebane har vi Sergei Voronov, som er den regerende EM-sølvvinder. Han forsøger de svære spring, men han kan være uforudsigelig; denne sæson blev det kun til en 4. plads ved Nebelhorn Trophy før han vandt Finlandia Trophy.
Landsmand Artur Gachinski har i adskillige sæsoner kæmpet med sine spring, og forrige år blev det kun til en 6. plads ved Rostelecom Cup. Han er sidenhen begyndt at arbejde med Tatiana Tarasova, men samarbejdet er ikke kommet godt fra start, da han efter en nedsmeltning kun tog en 9. plads ved Skate America.
To andre outside shots er Michal Brezina og Takahiko Kozuka. Begge herrer har gode kvaliteter og har vundet multiple medaljer ved GP'erne, men de har kæmpet med deres spring. Senest er det blevet til en henholdsvis 7.- og 8. plads ved Skate Canada.
Hold også øje med Jeremy Ten og Misha Ge, der begge har haft solide start på sæsonen; Ten tog bronze ved SC Autumn Classic, mens Ge forrige uge tog en tæt 5. plads ved Cup of China.
Mine forudsigelser
1. Javier Fernandez ESP
2. Jason Brown USA
3. Max Aaron USA
4. Sergei Voronov RUS
5. Stephen Carriere USA
6. Michal Brezina CZE
7. Artur Gachinski RUS
8. Jeremy Ten CAN
9. Misha Ge UZB
10. Takahiko Kozuka JPN
11. Moris Kvitelashvili RUS
12. Ivan Righini ITA
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar