fredag den 31. oktober 2014

Skate Canada 2014 forudsigelser - Damer

Leonova, Wagner, Pogorilaya og Miyahara er mulige medaljekandidater.

Vi har et dybt felt hos damernes ved Skate Canada 2014, men ingen storfavorit til guld, så feltet er vidt åbent.

Amerikanske Ashley Wagner har de forgangne sæsoner været aldeles stærk ved Grand Prix'erne, men som sæsonen skred frem er stabiliteten svundet en smule. Hun får brug for at bevise, at hun stadig kan konkurrere med de unge og deres svære kombinationer, men ved Japan Open gik det ikke helt godt: hun tog en sidsteplads efter adskillige underrotationer og blev slået af to damer, som konkurrerer her, med en stor margin.

Russiske Anna Pogorilaya overraskede de fleste forrige sæson med at kvalificere sig til GPF og senere tage en flot 4. plads ved VM. Pogorilayas præsentation kan til tider være ret sløset, men hun har de store spring og evnen til at løbe rene løb. Hun begyndte sæsonen solidt med en individuel 3. plads ved Japan Open.

Den anden russerinde Alena Leonova er måske blevet overhalet af sine yngre landsmænd, inkl. Pogorilaya, men hun hænger godt ved. Hun har bl.a. oppet sin sværhedsgrad, og hun var næsten succesfuld med dette ved Nebelhorn Trophy, hvor det blev til sølv.

Satoko Miyahara tog to 5. pladser ved forrige sæsons GP'er, men hendes valuta er steget betydelig siden, især hvor hun nu er Japans nr. 1 dame. Hun har ikke de største spring, men hun har sværhedsgraden og ikke mindst stabiliteten. Denne sæson har hun allerede vundet Lombardia Trophy og taget en 2. plads ved Japan Open med høje scores.

Outside shots tæller Courtney Hicks og Rika Hongo. Begge damer forsøger de svære spring, men de mangler ofte stabilitet og noget finpudsning. De har taget hhv. sølv og bronze i deres Challenger Series konkurrence sæsonstarter.

Svenske Viktoria Helgesson er tidligere GP-medaljevinder, men hun har de seneste sæsoner kæmpet meget med springstabiliteten, og denne sæson er det kun blevet til en 8.- og 4. plads i Challenger Serien.

Mine forudsigelser
1. Anna Pogorilaya RUS
2. Ashley Wagner USA
3. Satoko Miyahara JPN
4. Alena Leonova RUS
5. Courtney Hicks USA
6. Alaine Chartrand CAN
7. Rika Hongo JPN
8. Julianne Seguin CAN
9. Veronik Mallet CAN
10. Brooklee Han AUS
11. Viktoria Helgesson SWE
12. Hae Jin Kim KOR

Se flere detaljer her.

Skate Canada 2014 forudsigelser - Isdans

Hubbell/Donohue, Weaver/Poje og Gilles/Poirier er blandt medaljefavoritterne.

Hos isdanserne ved Skate Canada 2014 er guld nok sikret til et par, men resten af feltet virker utrolig tæt.

Guldfavoritterne er selvfølgelig de regerende VM-sølvvinder Kaitlyn Weaver og Andrew Poje, der tog sølv ved denne konkurrence forrige år. De burde ikke have problemer med at snuppe deres første GP-sejr, men en god score vil være god for vise, at de tilhører toppen. Parret startede sæsonen med en sejr ved Nebelhorn Trophy.

Landsmænd Piper Gilles og Paul Poirier kom ikke til OL, men de sluttede dog sæsonen med en solid 8. plads ved VM. Denne sæson prøver duoen nogle mere klassiske programmer, hvilket vil sætte deres grundteknik på prøve. I deres sæsonåbner SC Autumn Classic lavede de nogle dumme fejl i begge programmet og måtte nøjes med sølv.

Amerikanske Madison Hubbell og Zachery Donohue er de regerende bronzevindere, og de har chance for sølv med solide løb. Deres form et lidt et spørgsmålstegn, da hendes hofteskade tvang dem til at trække sig fra forrige VM, og de nu gør deres sæsondebut her. De slog dog Gilles/Poirier ved Four Continents før skaden.

Ksenia Monko og Kirill Khaliavin har endelig en chance for at gøre sig bemærket på senior niveau givet Ruslands forandrende felt, men de skal også udvise forbedringer for at fortjene dette. Duoen begyndte sæsonen med en sejr ved Ice Star.

Et andet par, som håber på seniorsucces, er Alexander Aldridge og Daniel Eaton. Parret skiftede træner til Marina Zueva, og indtil videre har samarbejdet været succesfuldt med en sejr ved US Int'l FS Classic.

Tyske Nelli Zhiganshina og Alexander Gazsi er altid underholdende, men deres grundteknik matcher ikke helt deres præsentation. Parret har denne sæson taget bronze og sølv ved Challenger Serien.

Mine forudsigelser
1. Kaitlyn Weaver / Andrew Poje CAN
2. Madison Hubbell / Zachery Donohue USA
3. Piper Gilles / Paul Poirier CAN
4. Ksenia Monko / Kirill Khaliavin RUS
5. Nelli Zhiganshina / Alexander Gazsi GER
6. Alexandra Aldridge / Daniel Eaton USA
7. Elisabeth Paradis / Francois-Xavier Ouellette CAN
8. Sara Hurtado / Adria Diaz ESP

Se flere detaljer her.

torsdag den 30. oktober 2014

Skate Canada 2014 forudsigelser - Parløb

Duhamel/Radford, Sui/Han og James/Cipres er blandt medaljekandidaterne.

Parløbernes felt ved Skate Canada 2013 er lidt mere håndterligt, men hvis forrige års konkurrence har vist os noget, så er det at det uforudsigelige altid kan ske.

De canadiske mestre Meagan Duhamel og Eric Radford er de regerende VM-bronzevindere, men det var de også forrige år, hvor de skuffede og kun tog bronze. Parret er stadig guldfavoritterne grundet deres høje tekniske sværhedsgrad, der nu inkluderer kast quad salchow. Parret startede sæsonen med en overbevisende sejr ved SC Autumn Classic.

Kinesiske Wenjing Sui og Cong Han er de regerende sølvvindere, og de er nok det eneste par i feltet med en sværhedsgrad, der kan true canadierne. Duoen kom ikke til OL, men tog en solid 6. plads ved VM. Parret så solide ud ved en national sæsonstarter, og især deres præsentation så mere moden ud.

De regerende Junior VM-sølvindere Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov gør deres senior GP-debut, men de er allerede medaljekandidater grundet deres solide teknik og store elementer. Det russiske par havde en fin sæsondebut ved Nebelhorn Trophy, hvor de tog sølv.

Franske Vanessa James og Morgan Cipres tog en respektabel 10. plads ved både OL og VM forrige sæson. De kan til tider kæmpe med side-om-side spring og parelementer, men de har ikke råd til fejl, hvis de vil prøve at true til bronze. De startede sæsonen med en 4. plads ved Nebelhorn Trophy.

Det nye par Kirsten Moore-Towers og Michael Marinaro gør deres international debut, så det er svært at spå hvor de vil placere - en top 5 placering virker nok som det bedste i dette felt.

Mine forudsigelser
1. Meagan Duhamel / Eric Radford CAN
2. Wenjing Sui / Cong Han CHN
3. Evgenia Tarasova / Vladimir Morozov RUS
4. Vanessa James / Morgan Cipres FRA
5. Kirsten Moore-Towers / Michael Marinaro CAN
6. Madeline Aaron / Max Settlage USA
7. Mari Vartmann / Aaron van Cleave GER
8. Brittany Jones / Joshua Reagan CAN

Se flere detaljer her.

Skate Canada 2014 forudsigelser - Herrer

Fernandez, Brezina, Kozuka og Aaron er blandt medaljekandidaterne.

Skate Canada 2014 begynder med herrernes konkurrence, som igen virker som et meget uforudsigeligt felt.

Småfavorit er nok den regerende VM-bronzevinder Javier Fernandez, som vandt titlen ved sit forrige besøg i 2012. Fernandez har den højeste sværhedsgrad i feltet med op til fem quads spredt over to programmer, men som så ofte er stabilitet og undgåelse af Zayak-fejl er et must. Han begyndte sæsonen med en individuel 2. plads ved Japan Open

Resten af podiet virker helt åbent. Tjekkiske Michal Brezina opnår som regel solide resultater, men han mangler stadig er nå helt til tops. Forbedringer var dog til at spore i præsentation og spring ved Nebelhorn Trophy, hvor det blev til sølv.

Amerikanske Max Aaron har sværhedsgraden til at udgøre en medaljetrussel, men han har ofte problemer med springlandingerne. Da andre aspekter hans løb stadig mangler finpudsning, er rene spring særlig vigtige. Han begyndte sæsonen fint med en sejr ved US Int'l FS Classic.

Landsmand Adam Rippon er lidt modsat; stærkere præsentation og piruetter, men indtil videre ingen tilnærmelsesvis stabil quad. Han skal derfor være perfekt med sin triple axel, som også gerne giver problemer. Lige netop disse problemer betød, at det "kun" blev til sølv ved Finlandia Trophy.

Japan sender også to medaljekandidater. Den ene er Takahiko Kozuka, som gennem de seneste sæsoner har kæmpet en smule i det dybe japanske felt. Han har vundet vundet adskillige GP-medaljer de seneste sæsoner, men denne sæson begyndte usikkert, da en nedsmeltning ved Japan Open betød en 6. plads (sidst).

Takahito Mura tog kun en 10. plads her forrige år grundet en mindre nedsmeltning, men denne sæson er begyndte med solide resultater: sølv ved Lombardia Trophy og 3. plads ved Japan Open. Mura er ikke så finpudset som de fleste andre herrer, så den stabilitet bliver nøgle for en god placering.

Outside shots er Konstantin Menshov og Stephen Carriere. Begge har sværhedsgraden til at potentielt udgøre en trussel, men de skal nok håbe på at en del herrer laver fejl, for at komme på podiet. De to herrer tog bronze og guld i deres Challenger Series sæsonstarter.

Mine forudsigelser
1. Javier Fernandez ESP
2. Max Aaron USA
3. Takahito Mura JPN
4. Michal Brezina CZE
5. Adam Rippon USA
6. Takahiko Kozuka JPN
7. Konstantin Menshov RUS
8. Stephen Carriere USA
9. Florent Amodio FRA
10. Andrei Rogozine CAN
11. Liam Firus CAN

Se flere detaljer her.

onsdag den 29. oktober 2014

Skate Canda 2014

Sæsonens anden Grand Prix i kunstskøjteløb er Skate Canada International 2014, som finder sted den 31. oktober til 2. november i Kelowna, B.C., Canada. Der vil blive konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau.

Tidsplan, dansk tid (Kelowna er 8-9 timer bagud)

Fredag den 31. oktober
21:15-22:50 - Herrer: kort program
23:10-00:20 - Parløb: kort program

Lørdag den 1. november
01:45-02:55 - Isdans: kort dans
03:15-04:50 - Damer: kort program
18:55-20:50 - Herrer: langt program
21:25-22:50 - Parløb: langt program

Søndag den 2. november
01:05-02:20 - Isdans: fridans
03:00-04:50 - Damer: lange program
23:00-02:00 - Galla opvisning

Se det på TV og internet?
Eurosport 2 vil indtil videre vist parløbernes korte og lange programmer samt galla opvisningen live, med lidt mere på replay.

Se flere detaljer her.

mandag den 27. oktober 2014

Skate America 2014 videoer - Damer FS

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 11). Se resten af damernes lange programmer her.

Elena Radionova (RUS) - guld
FS: 129.90 (#1). Musik: "Piano Concerto No. 3" og "Trio Elegiaque No. 2" af Sergei Rachmaninov


Elizaveta Tuktamysheva (RUS) - sølv
FS: 122.21 (#2). Musik: "Batwannis Beek" af The REG Project; "Sandstorm" af La Bionda


Gracie Gold (USA) - bronze
FS: 118.57 (#3). Musik: Phantasia og "Wishing You Were Somehow Again" af Andrew Lloyd Webber


Radionova snupper sin første GP-sejr ved Skate America

Radionova udfører sin shoot-the-duck siddepiruette (foto: Getty).

Konkurrencen ved Skate America 2014 sluttede med damernes lange programmer.

Turen til tops fortsætter for Elena Radionova, som leverede et teknisk stærkt program. Hun havde småproblemer med landingen af begge triple lutzer, men hun fik stadig kredit for syv triple spring i sit program deriblandt en triple loop-half loop-triple salchow i anden halvdel. Et nyt personligt bedste på 129.90 point rykkede hende en plads op og gav hende sin første Grand Prix-sejr.

Landsmand Elizaveta Tuktamysheva havde et solidt løb, men hun havde ikke helt samme sværhedsgrad med fem triple spring - hun doublede to planlagte i anden halvdel. En score på 122.21 point rykkede hende ned på sølv.

Gracie Gold lagde stærkt ud med triple lutz-triple tåloop, men derefter hobede småfejlene sig op: en tredje double tåloop gjorde hendes trespringskombination ugyldig, og derudover havde hun en del usikre landinger. Hun sikrede sig dog dagens højeste programkomponenter, og med en score på 118.57 point holdte hun fast på bronze.

Landsmand Samantha Cesario leverede et dramatisk program, hvor hun også fik kredit for fem triple spring. So Youn Park havde et fald på triple loop, men fik ellers landet seks pæne triple spring, og hun opnåede faktisk dagens andenhøjeste tekniske score. De to damer forblev på en 4.- og 5. plads.

Mirai Nagasu forsøgte ambitiøst syv triple spring og fik endda for første gang i mange år landet en triple salchow. Desværre var fire triple spring underroterede, men hun fik hevet sig op i top 6.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Elena RADIONOVA

RUS
195.4721
2Elizaveta TUKTAMYSHEVA

RUS
189.6212
3Gracie GOLD

USA
179.3833
4Samantha CESARIO

USA
174.5844
5So Youn PARK

KOR
170.4355
6Mirai NAGASU

USA
158.21106
7Elene GEDEVANISHVILI

GEO
158.1069
8Haruka IMAI

JPN
157.9787
9Mae Berenice MEITE

FRA
152.71710
10Brooklee HAN

AUS
150.37118
11Natalia POPOVA

UKR
148.15911

Se flere detaljer her.

søndag den 26. oktober 2014

Skate America 2014 videoer - Parløb FS

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 8). Se resten af parløbernes lange programmer her.

Yuko Kavaguti / Alexander Smirnov (RUS) - guld
FS: 140.00 (#1). Musik: "Manfred Symphony" af Petr I. Tchaikovski


Haven Denney / Brandon Frazier (USA) - sølv
FS: 122.76 (#2). Musik: Lion King (soundtrack) af Hans Zimmer


Cheng Peng / Hao Zhang (CHN) - bronze
FS: 120.05 (#3). Musik: "Allegretto" fra Piano Trio af Dmitri Shostakovich


Kavaguti/Smirnov tager overvældende sejr ved Skate America

Kavaguti/Smirnov udfører deres lange program til "Manfred Symphony" (foto: Getty).

Dag 3 af Skate America 2014 begyndte med parløbernes konkurrence, hvor to par havde deres livs hidtil bedste løb.

Førerne Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov leverede deres dystre og dramatiske lange program til deres bedste evner: parret lagde ud med to side-om-side triple tåloops i sekvens og fulgte op med double axeler, men programmets highlight var den rene kast quad salchow. Kast triple loop og tre svære løft udgjorde de store elementer i anden halvdel. Det fejlfrie program blev belønnet med et nyt personligt bedste på 140.00 point, og samlet kunne de tage guldet med en margin på 25 point. De har nu vunder hver Grand Prix én gang!

Haven Denney og Brandon Frazier havde nogle minimale problemer med side-om-side springene, men duoen løb ellers deres bedste med triple twist og kast triple loop og triple salchow. Parret kunne knap tro deres nær rene program, som scorede et nyt personligt bedste på 122.76 point og sikrede dem sølv.

De lagde stærkt ud med quad twist, men Cheng Peng og Hao Zhang løb igen i problemer med side-om-side springene, da hun faldt på begge (underroteret). Nogle lave levels gjorde indhug i deres score, og med 120.05 point rykkede de ned på skuffende bronze.

Der blev sendt skuffende blikke fra Alexa Scimeca til forlovede Chris Knierim efter deres lange program, da han kiksede begge spring (fald og flop) og senere måtte afbryde deres lassoløft tidligt. Med en score på 108.01 point forblev de på en 4. plads.

Madeline Aaron og Max Settlage havde nogle småfejl, men løb ellers deres karrieres hidtil bedste. De rundede top 5 af.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Yuko KAVAGUTI / Alexander SMIRNOV

RUS
209.1611
2Haven DENNEY / Brandon FRAZIER

USA
183.8432
3Cheng PENG / Hao ZHANG

CHN
182.4323
4Alexa SCIMECA / Chris KNIERIM

USA
168.6244
5Madeline AARON / Max SETTLAGE

USA
160.0455
6Vanessa GRENIER / Maxime DESCHAMPS

CAN
143.5966
7Annabelle PRÖLSS / Ruben BLOMMAERT

GER
136.3578
8Miriam ZIEGLER / Severin KIEFER

AUT
135.8387

Se flere detaljer her.

Skate America 2014 videoer - Herrer FS

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 12). Se resten af herrernes lange programmer her.

Tatsuki Machida (JPN) - guld
FS: 175.70 (#1). Musik: "Symphony No. 9" af Ludwig van Beethoven


Jason Brown (USA) - sølv
FS: 154.42 (#3). Musik: Tristan and Isolde af Maxime Rodriguez


Nam Nguyen (CAN) - bronze
FS: 158.53 (#2). Musik: La Strada af Nino Rota


Machida forsvarer Skate America-titel

Machida udfører sit lange program til Beethovens "Symphony No. 9" (foto: Getty).

Dag 2 af Skate America 2014 sluttede med herrernes lange programmer.

Der var ingen tvivl at spore hos føreren Tatsuki Machida, der ubesværet lagde ud med to quad tåloops og en triple axel-triple tåloop kombination. Han fulgte op med fire andre triple spring, omend han havde hånd på triple flip. En score på 175.70 point betød et suverænt forsvar af sin titel, da han tog guld med en margin på knap 35 point! Der er endda stadig plads til forbedringer, da han ikke forsøgte sin anden triple axel eller en trespringskombination.

Jason Brown lagde solidt ud med en triple axel og tre andre triple spring, men han måtte kæmpe for springene i anden halvdel: her faldt han på sin anden triple axel (underroteret) i planlagt kombination og havde hånd på/step-out på de to efterfølgende spring. Et sæsons bedste på 154.42 point sikrede ham sin første GP-sølvmedalje.

Han skøjter måske ikke "stort", men det tekniske arsenal er der. Nam Nguyen leverede et rent langt program med quad salchow, to triple axeler og seks andre triple spring. Dette blev belønnet med dagens andenhøjeste score på 158.53 point, hvilket trak ham helt på på bronze i sin GP-debut.

Igen måtte Denis Ten kæmpe sig igennem springene. Han kiksede begge quad tåloop-forsøg (fald og double), men fik stadig landet seks triple spring og udført sine piruetter, omend kvaliteten ikke var, hvad han er i stand til. En score på 147.56 point holdte ham på en 4. plads.

Jeremy Abbott havde en god chance for at tage medalje, men som så ofte destruerede han sin chance. Han lagde ud med at double sin planlagte quad tåloop, og det blev dagens tema, da han floppede yderlig tre spring. Han faldt til en samlet 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Tatsuki MACHIDA

JPN
269.0911
2Jason BROWN

USA
234.1733
3Nam NGUYEN

CAN
232.2472
4Denis TEN

KAZ
224.7444
5Jeremy ABBOTT

USA
219.3326
6Adian PITKEEV

RUS
212.0757
7Chafik BESSEGHIER

FRA
208.7088
8Douglas RAZZANO

USA
204.48105
9Artur GACHINSKI

RUS
200.13610
10Michael Christian MARTINEZ

PHI
197.5899
11Alexei BYCHENKO

ISR
185.981112
12Jorik HENDRICKX

BEL
177.431211

Se flere detaljer her.

Skate America 2014 videoer - Isdans FD

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 8). Se resten af isdansernes fridanse her.

Madison Chock / Evan Bates (USA) - guld
FD: 102.07 (#1). Musik: An American in Paris


Maia Shibutani / Alex Shibutani (USA) - sølv
FD: 96.19 (#2). Musik: "Rosen aus dem Süden" og "The Blue Danube" af Johann Strauss


Alexandra Stepanova / Ivan Bukin (RUS) - bronze
FD: 87.50 (#3). Musik: Eleanor Rigby (Beatles Cover) af Joshua Bell, Frankie Moreno


Chock/Bates tager karrierens første GP-sejr

Chock/Bates udfører deres fridans ved Skate America 2014 (foto: Getty)

I isdansernes fridanse ved Skate America 2014 havde vi megen omrykken i de lavere placeringer, men top 3 forblev den samme.

Førerne Madison Chock og Evan Bates leverede en energisk og flirtende fremførelse af deres fridans til An American in Paris. Fire elementer opnåede level 4, mens trin blev tildelt level 2 og 3, og rotationsløftet fik level 3. Faktisk var hun ved at snuble efter deres anden trinsekvens, men det påvirkede ikke deres score. Den stærke fremførelse betød et nyt personligt bedste på 102.07 point, og de kunne tage deres allerførste Grand Prix-guldmedalje.

Maia Shibutani og Alex Shibutani havde en elegant og præcise dans til valse af Strauss. Deres tekniske score tog et lille dyk, da to elementer fik level 2, og to fik level 3. Deres FD score på 96.19 point medførte, at de tog sølv, selvom det måske lidt skuffende var en ret fjern 2. plads.

Russiske Alexandra Stepanova og Ivan Bukin havde en fin fridans til Eleanor Rigby, som highlightede deres lange lemmer. Begge trin fik level 2, og deres twizzles fik (igen) level 1, mens resten modtog level 4. Deres score på 87.50 point sikrede dem bronze.

Canadiske Elisabeth Paradis og Francois-Xavier Ouellette gjorde et flot comeback med en lyrisk fridans. Et nyt personligt bedste på 85.19 point rykkede dem helt op på en samlet 4. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Madison CHOCK / Evan BATES

USA
171.0311
2Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI

USA
160.3322
3Alexandra STEPANOVA / Ivan BUKIN

RUS
143.8733
4Elisabeth PARADIS / Francois-Xavier OUELLETTE

CAN
137.3084
5Anastasia CANNUSCIO / Colin MCMANUS

USA
135.6156
6Charlene GUIGNARD / Marco FABBRI

ITA
135.5075
7Federica TESTA / Lukas CSOLLEY

SVK
131.7247
8Nicole ORFORD / Thomas WILLIAMS

CAN
128.8868

Se flere detaljer her.

lørdag den 25. oktober 2014

Skate America 2014 videoer - Damer SP

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 11). Se resten af damernes korte programmer her.

Elizaveta Tuktamysheva (RUS)
SP: 67.41 (#1). Musik: "Bolero" af Maurice Ravel


Elena Radionova (RUS)
SP: 65.57 (#2). Musik: "De mi vera te fuistes (Seguiriyas)" af Pepe Romero; "Ain't It Funny" af Jennifer Lopez


Gracie Gold (USA)
SP: 60.81 (#3). Musik: "Adagio" fra Piano Concerto in A minor af Edvard Grieg


Fejlfri Tuktamysheva tager føring hos damerne

Tuktamysheva udfører sin himmelpiruette (foto: Getty).

Damernes korte programmer ved Skate America 2014 var lidt af en blandet pose, men løberne i top 3 overraskede ikke de fleste.

Comebacket til toppen fortsætter hos Elizaveta Tuktamysheva, som leverede et fejlfrit program med triple tåloop-triple tåloop, triple lutz, og 'tano double axel samt tre level 4 piruetter. Dette blev belønnet med et nyt personligt bedste på 67.41 point, hvilket giver hende en foreløbig 1. plads.

Landsmand Elena Radionova havde en energisk fremførelse, men hun var ikke helt ren. Hun havde en smule to fødder på sin triple lutz, men fik stadig tilføjet en triple tåloop. Resten af elementerne blev udført uden problemer, og hun er nu på en ikke for fjern 2. plads.

Hjemmefavorit Gracie Gold lagde ud med en triple lutz-triple tåloop på to fødder, men hun så ud til at lægge fejlen bag sig og levere resten af programmet rent - indtil hun slutteligt floppede fodskiftet på sin kombinationspiruette, som blev kendt ugyldig. Den dyre fejl giver hende en 3. plads med 60.81 point.

Landsmand Samantha Cesario prøvede ambitiøst en triple flip-triple loop kombination, men bagenden blev senere kendt underroteret. Resten af programmet var solidt, omend hun så ofte havde et par lave levels. Et nyt personligt bedste på 58.96 point betyder en 4. plads.

GP-debutant So Youn Park lagde stærkt ud med triple salchow-triple tåloop, men havde dernæst step-out på sin triple lutz. Elene Gedevanishvili overraskede med et nogenlunde rent program omend af lavere sværhedsgrad. De to damer er på en tæt 5.- og 6. plads.

Franske Mae Berenite Meite havde et underholdende program med bl.a. triple tåloop-triple tåloop, men lave levels og programkomponenter gav hende en lavere score, end de fleste (og hun) havde forventet. Hun er på en 7. plads.

Sentimental favorit Mirai Nagasu havde et dramatisk fald på sin triple flip (underroteret, i planlagt 3-3 kombination) og fik kun tilføjet en single tåloop (ugyldig) på en improviseret triple loop kombination. Hun er nede på en 10. plads.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Elizaveta TUKTAMYSHEVA

RUS
67.411
2Elena RADIONOVA

RUS
65.572
3Gracie GOLD

USA
60.813
4Samantha CESARIO

USA
58.964
5So Youn PARK

KOR
55.745
6Elene GEDEVANISHVILI

GEO
55.396
7Mae Berenice MEITE

FRA
53.987
8Haruka IMAI

JPN
53.798
9Natalia POPOVA

UKR
50.709
10Mirai NAGASU

USA
49.2910
11Brooklee HAN

AUS
47.3811

Se flere detaljer her.