tirsdag den 3. december 2013

JGP Final 2013 forudsigelser - Parløb

Vigalova/Zakroev, Yu/Jin og Fedorova/Miroshkin vender alle tilbage til JGP Finalen.

Vi har en del velkendte ansigter hos juniorparrene, der med én undtagelse alle kommer fra Rusland.

Småfavoritterne er dog ikke russiske. Kinesiske Xiaoyu og Yang Jin gør deres fjerde tur til Finalen (de tog en 5. plads forrige år), men denne gang har de momentum med to JGP-sejre. Parret er teknisk solide med både side-om-side triple spring, twist og kast. Deres introverte præsentation kan til tider holde dem tilbage - især hvis de tekniske elementer også fejler.

De regerende JGPF-mestre er Lina Fedorova og Maxim Miroshkin, som har taget JGP-sølv og guld denne sæson. Parret har stærke parelementer og er gode performere, men deres svage side-om-spring (de har kun doubles) vil holde deres tekniske score nede.

De regerende JGPF-bronzevindere Maria Vigalova og Egor Zakroev har til gengæld set stensolide ud på elementer ved deres JGP'er, hvor de tog bronze og guld. De har heller ikke side-om-side triple spring, men deres repertoire indeholder bl.a. kast triple flip.

Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov forsøger hele to side-om-side triple spring i deres lange program. Dette gav pote ved deres første JGP, hvor de tog sølv. I deres anden JGP lavede de dog en del fejl og måtte nøjes med bronze. I dette felt vil succes på disse spring betyde chancen for en podieplads.

De regerende JGPF-sølvvindere er Vasilisa Davankova og Andrei Deputat, som også tog sølv og bronze i deres JGP'er. Deres mindre højdeforskel har gjort dem lidt sårbare på parelementerne, og også side-om-side springene har givet dem lidt problemer.

Kamilla Gainetdinova og Ivan Bich tog guld og bronze ved deres JGP'er. Parret har solide parelementer og side-om-side spring, men uventede kiks har det med at pludselig sætte dem udenfor guldrækkevidde.

Mine forudsigelser
1. Xiaoyu Yu / Yang Jin CHN 
2. Maria Vigalova / Egor Zakroev RUS
3. Evgenia Tarasova / Vladimir Morozov RUS
4. Lina Fedorova / Maxim Miroshkin RUS
5. Kamilla Gainetdinova / Ivan Bich RUS
6. Vasilisa Davankova / Andrei Deputat RUS 

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: