torsdag den 5. december 2013

JGP Final 2013 - dag 1

Nathan Chen ligger på en 3. plads efter herrernes korte programmer (foto: Getty).

Junior Grand Prix Finalen 2013/14 begyndte i morges med damernes, herrernes og parløbernes korte programmer, og der var en del overraskelser at finde. Husk, at du kan se alle videoer på ISU Junior Grand Prix.

Junior Damer
De russiske damernes dominerede. Maria Sotskova leverede et rent program med triple lutz-triple tåloop, samt en double axel og triple loop i anden halvdel. Et nyt personligt bedste på 61.29 point giver hende en snæver føring.

Serafima Sakhanovich leverede også et rent program med alle triple spring i anden halvdel, deriblandt triple flip-triple tåloop. Evgenia Medvedeva løb også rent med en triple flip-triple tåloop, men tre elementer var "kun" level 3. De to piger er også i guldrækkevidde med en tæt 2.- og 3. plads.

Resten af feltet er ret langt bagud. Alexander Proklova havde step-out på en underroteret triple lutz, og den tilføjede triple talte derfor ikke med. Hun er på en 4. plads med 51.27 point.

Begge amerikanske damer skuffede med en fjern 5.- og 6. plads. Polina Edmunds havde hånd på en triple lutz i en ellers planlagt 3-3 kombination, og hun faldt på triple loop. Angela Wang faldt på sin triple lutz i planlagt kombination og singlede sin loop.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Maria SOTSKOVA

RUS
61.291
2Serafima SAKHANOVICH

RUS
60.562
3Evgenia MEDVEDEVA

RUS
58.753
4Alexandra PROKLOVA

RUS
51.274
5Polina EDMUNDS

USA
48.205
6Angela WANG

USA
44.696

Junior Herrer
Hjemmebanefavorit Keiji Tanaka imponerede med et rent program med triple axel, triple flip-triple tåloop og triple loop. Japaneren kunne score et nyt personligt bedste på 73.63 point, hvilket giver ham en foreløbig føring.

De næste fire herrer er dog ikke langt bagud. Adian Pitkeev løb også et rent program med bl.a. triple axel og triple lutz-triple tåloop, og et nyt personligt bedste giver russeren en 2. plads.

Amerikanske Nathan Chen fik faktisk landet en triple axel, men han faldt desværre på sin triple lutz-triple tåloop. Stærke piruetter og præsentation betyder en 3. plads.

Alexander Petrov udførte alle sine fire triple spring rent, men hans piruetter var ikke af så høj kvalitet. Boyang Jin fik også landet sine spring, men hans piruetter modtog lave lavels. De to herrer er på en 4.- og 5. plads.

På en fjern 6. plads har vi Ryuju Hino, som singlede sin planlagte triple lutz.

Stilling efter kort program 
FPl.NameNationPointsSPFS
1Keiji TANAKA

JPN
73.631
2Adian PITKEEV

RUS
72.242
3Nathan CHEN

USA
71.523
4Alexander PETROV

RUS
70.924
5Boyang JIN

CHN
68.425
6Ryuju HINO

JPN
58.566

Junior Parløb
Favoritter Xiaoyu Yu og Yang Jin leverede et elegant og rent program med highlights som side-om-side double axeler, double twist, kast triple tåloop og et løft med svær indgang. Deres score på 61.10 point giver dem en foreløbig 1. plads.

Både Lina Fedorova/Maxim Miroshkin og Maria Vigalova/Egor Zakroev leverede rene programmer med bl.a. høje double twist. Forskellen i scores var hovedsageligt pga. programkomponenter. De er på en 2.- og 3. plads

Ikke langt bagud har vi Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov. Deres eneste fejl var hendes step-out pg hånd på side-om-side double axel. Vasilisa Davankova og Andrei Deputat løb umiddelbart rent, men hele tre elementer modtog kun level 2. De to par er på en tæt 4.- og 5. plads.

På en lidt fjern 6. plads ligger Kamilla Gainetdinova og Ivan Bich. De kiksede fodskiftet på parpiruetten, som så blev kendt ugyldig. 

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Xiaoyu YU / Yang JIN

CHN
61.101
2Lina FEDOROVA / Maxim MIROSHKIN

RUS
58.582
3Maria VIGALOVA / Egor ZAKROEV

RUS
55.073
4Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV

RUS
54.914
5Vasilisa DAVANKOVA / Andrei DEPUTAT

RUS
54.825
6Kamilla GAINETDINOVA / Ivan BICH

RUS
48.406

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: