søndag den 24. november 2013

Bobrova/Soloviev vinder deres anden Rostelecom Cup titel

Bobrova og Soloviev udfører en dansepiruette i deres fridans (foto: RIA Novosti).

Hjemmefavoritter Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev havde en solid kort dans, som scorede dem 68.42 point. Overraskende nok gav dette russerne føring på hele syv point før fridansen, da mange af de andre par havde problemer med lave levels i den korte dans. I fridansen var parret en smule hektiske og sløsede på nogle elementer, og Bobrova havde et fald på nogle forbindende trin. Deres FD score på 99.90 point var dog mere end nok til at holde dem på guldet, og de er nu videre til Finalen.

Canadiske Kaitlyn Weaver og Andrew Poje løb umiddelbart solidt i den korte dans, men adskillige lave lavels på Finnstep og løftet holdte dem på en fjern 2. plads før fridansen. De kom godt igen og leverede en flot og dramatiske fridans, som opnåede dagens højeste FD score med 101.64 point. Samlet forblev de dog på en 2. plads. Sæsonens anden GP-sølv sikrer dem også en plads i Finalen.

Madison Chock og Evan Bates lå nede på en 4. plads efter den korte danse, også pga. problemer med lave levels på trin og løft. Deres fridans blev dog leveret med masser af energi, og de kunne dermed trække sig op og tage sæsonen anden GP-bronze.

Ekaterina Riazanova og Ilia Tkachenko havde også lave levels på trin i den korte dans, men de lå stadig til bronze efter den korte dans. Parret opnåede høje levels i fridansen, og på trods af en ny personlig bedste FD score på 93.77 point faldt de til en samlet (tæt) 4. plads.

Landsmænd Ksenia Monko og Kirill Khaliavin udviste forbedring i begge programmer ift. forrige uge, og de opnåede også et nyt personligt bedste for deres fridans. Deres 5. plads er deres hidtil bedste ved en Grand Prix.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV

RUS
168.3212
2Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE

CAN
163.1421
3Madison CHOCK / Evan BATES

USA
153.3743
4Ekaterina RIAZANOVA / Ilia TKACHENKO

RUS
152.3634
5Ksenia MONKO / Kirill KHALIAVIN

RUS
145.9255
6Piper GILLES / Paul POIRIER

CAN
134.6666
7Gabriella PAPADAKIS / Guillaume CIZERON

FRA
124.2787
8Siobhan HEEKIN-CANEDY / Dmitri DUN

UKR
123.5778

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: