fredag den 1. november 2013

Bobrova/Soloviev tager føring efter kort dans ved Cup of China

Bobrova/Soloviev udfører deres Finnstep i den korte dans (Foto: Getty).

Cup of China 2013 begyndte i dag med de korte danse. Generelt var de fleste fremførelser lidt sløsede, og det tekniske panel var ikke bange for at slå hårdt ned på fejlene.

Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev havde en solid kort dans til "Marilyn Monroe"-tema, hvor de dog ikke lavede større synlige fejl, men hvor skarpheden til tider manglede. Deres Finnstep var level 3 og 2, trinsekvensen var level 3, mens twizzles og løft var level 4. Russerne tager en solid føring med en score på 65.70 point.

De regerende mestre Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat havde nogle småproblemer, da deres Finnstep kun blev tildelt level 3 og 1. Derudover var hun på knæ ved udgangen på deres løft, og dette blev talt som et faldt og medførte 1 points fradrag. De er på en 2. plads med 62.60 point.
*Update: Parret har fået faldet fradømt, så deres score er nu på 63.60 point.

Madison Chock og Evan Bates kæmpede også trinnene: Finnsteppen blev kun tildelt level 4 og 1, mens trinsekvensen var level 2. Amerikanerne er på en fjern 3. plads med 56.77 point.

Landsmænd Alexandra Aldridge og Daniel Eaton opnåede kun level 2 på alle tre trinsekvenser, men i dette felt var en score på 52.92 point nok til en foreløbig 4. plads.

Pernelle Carron og Lloyd Jones havde problemer med Finnsteppen, som kun var level 2 og 1. Derudover fik de et fradrag for et forlænget løft. De runder top 5 af.

Xintong Huang og Xun Zheng trak sig før de korte danse (årsagen er endnu ikke opgivet).

Stilling efter kort dans
FPl.NameNationPointsSDFD
1Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV

RUS
65.701
2Nathalie PECHALAT / Fabian BOURZAT

FRA
62.602
3Madison CHOCK / Evan BATES

USA
56.773
4Alexandra ALDRIDGE / Daniel EATON

USA
52.924
5Pernelle CARRON / Lloyd JONES

FRA
50.205
6Yiyi ZHANG / Nan WU

CHN
41.796
7Xiaoyang YU / Chen WANG

CHN
41.247
WDXintong HUANG / Xun ZHENG

CHN



Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: