fredag den 25. oktober 2013

Duhamel/Radford tager snæver føring ved Skate Canada

Meagan Duhamel og Eric Radford udfører deres korte program ved Skate Canada. (Foto: Getty)

Skate Canada International 2013 begyndte i dag med parløbernes korte programmer. Det bliver et tæt løb i det lange program, da top 3 er adskilt af kun 0.55 point.

Favoritter Meagan Duhamel og Eric Radford havde det sværeste program planlagt, men de fik det ikke leveret uden fejl. Hun havde step-out på side-om-side triple lutz og hånd på kast triple lutz. Resten af deres elementer var solide, og især den afsluttende dødsspiral var interessant. Deres score på 69.57 point var dagens højeste - takket være den højeste basisværdi og programkomponenter.

Stefania Berton og Ondrej Hotarek imponerede med et rent og sjovt kort program. Highlights var side-om-side triple tåloops, kast triple loop og deres løft. Derudover opnåede de level 4 på fire ud af fem elementer. Et nyt personligt bedste på 69.38 point giver dem en tæt 2. plads.

Wenjing Sui og Cong Han overraskede med et stærkt og mere modent, men stadig kendetegnende charmerende program. Kineserne landede bl.a. kast triple flip, side-om-side triple tåloops og level 4 triple twist. De runder top 3 af med et nyt personligt bedste på 69.02 point.

Resten af feltet er 14 point bagud, så podiet er så godt som fastlåst.

Mari Vartmann og Aaron Van Cleave havde en usikker landing på triple twist, og han faldt på en triple tåloop. Haven Denney og Brandon Frazier havde også problemer med side-om-side springene, da han faldt på en stærkt underroteret triple salchow. De to par står nærmest lige på en 4.- og 5. plads.

Paige Lawrence og Rudi Swiegers havde to alvorlige fejl (hendes flop på triple tåloop samt fald på kast triple lutz). Lindsay Davis og Rockne Brubaker kiksede positionsskiftet i løftet, som de så måtte ende tidligt - det blev kun tildelt basislevel. De to par er nede på en 6.- og 7. plads.

Margaret Purdy og Michael Marinaro havde en nedsmeltning, da de kun fik udført ét rent element i deres program. Fejl tæller et fald og et komplet kikset løft. Parret er på en fjern 8. plads.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD

CAN
69.571
2Stefania BERTON / Ondrej HOTAREK

ITA
69.382
3Wenjing SUI / Cong HAN

CHN
69.023
4Mari VARTMANN / Aaron VAN CLEAVE

GER
55.084
5Haven DENNEY / Brandon FRAZIER

USA
55.015
6Paige LAWRENCE / Rudi SWIEGERS

CAN
52.946
7Lindsay DAVIS / Rockne BRUBAKER

USA
52.697
8Margaret PURDY / Michael MARINARO

CAN
39.508

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: