|
Asada udfører sit lange program til "Piano Concerto No. 2". (Foto: Getty) |
Skate America 2013 sluttede i dag med damernes lange programmer, som var noget af en blandet pose.
Føreren Mao Asada lagde lidt skidt ud med at falde på en underroteret triple axel og senere have to fødder på triple (f)lutz. Resten af programmet var solidt, omend hun ikke forsøgte sine svære planlagte kombinationer. I alt landede hun kun fire rene triple spring, men level 4 piruetter og trin med solid GOE betød en fin FS score på 131.37 point. Dette var mere end nok til at give hende titlen, og hun er nu den første dame, som har vundet alle Grand Prix'er plus Finalen.
Ashley Wagner lagde stærk ud med en triple flip-triple tåloop og fik landet yderligere tre andre rene triple spring. Hun havde dog to fødder på en triple loop og triple (f)lutz, som begge blev kendt underroterede, og den afsluttende kombinationspiruette var kun level 1. En score på 124.55 point sikrede hende sølv.
Elena Radionova var ikke helt sit stabile selv, da hun havde flere usikre landinger deriblandt et fald. Trods alt dette landede hun stadig fem rene triple spring, og hendes score på 116.94 point var nok til at holde hende på bronze.
Landsmand Elizaveta Tuktamysheva gjorde igen et stærkt comeback i det lange program. Hendes nær rene program havde seks triple spring, hvilket medførte dagens højeste tekniske score. En FS score på 123.55 point trak hende op på en samlet 4. plads.
Samantha Cesario havde også et nær rent program, hvor hun fik udført fem triple spring - kun en triple loop blev kendt underroteret. Et nyt personligt bedste på 114.47 point trak hende op på en 5. plads.
Mae Berenice Meite fik landet hele syv triple spring deriblandt en triple salchow-triple tåloop. Selvom de var rene, blev de dog ikke tildelt meget +GOE. Et nyt personligt bedste på 111.51 point trak hende op på en tæt 6. plads.
Resten af damerne skuffede med adskillige fald, hvilken trak dem ned efter deres ellers solide korte programmer.
Samlet resultat
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS |
1 | Mao ASADA |
|
| JPN |
| 204.55 | 1 | 1 |
2 | Ashley WAGNER |
|
| USA |
| 193.81 | 2 | 2 |
3 | Elena RADIONOVA |
|
| RUS |
| 183.95 | 3 | 4 |
4 | Elizaveta TUKTAMYSHEVA |
|
| RUS |
| 176.75 | 9 | 3 |
5 | Samantha CESARIO |
|
| USA |
| 167.98 | 8 | 5 |
6 | Mae Berenice MEITE |
|
| FRA |
| 167.35 | 7 | 6 |
7 | Valentina MARCHEI |
|
| ITA |
| 156.79 | 4 | 7 |
8 | Viktoria HELGESSON |
|
| SWE |
| 152.34 | 5 | 8 |
9 | Elene GEDEVANISHVILI |
|
| GEO |
| 149.44 | 6 | 9 |
10 | Caroline ZHANG |
|
| USA |
| 110.12 | 10 | 10 |
Se flere detaljer
her.
8 kommentarer:
Jeg er såååå glad for at Mao vandt, hun var virkelig highlighted for mig. Det var virkelige to fantastiske program der er en OL title værdig, glæder allerede til at se hende til NHK. og kæmpe tillyke for at være den første kvinde til at vinde alle granprix titlerne, det var også velfortjent.
I øvrigt ville jeg sætte pris på hvis du kunne nævne hvor mange spring skøjteløberne i alt landede, i stedet for kun at nævne de "rene spring" for en underroteret 3A har stadig et højere sværhedsgrad en alle andre spring og er pointmæssigt også mere hver end et normalt spring. jeg vil til en hver tid fortrække at se en underrotetet 3A from for en normal spring.
Ashleys program var godt, men føler ikke der er noget særligt over programmet. hvorimod elena også virkelig imponeret mig med en god combination for af det tekniske og kunstnerisk. men nøj hvor var hun bare lille i forhold til de andre skøjteløbere
Ja, der er flere nuancer til et program end de 100% rene spring, men jeg finder det hurtigst at nævne antal rene spring plus detaljer om fejl - det vil simpelthen fylde for meget at gå ind i flere detaljer, da der kun er tale om recap.
Da Asada annoncerede sit musik, var jeg lidt bange for at det ville blive for "gjort før", men programmerne highlighter virkelig hendes styrker - de har OL-guld kaliber. På trods af fejl scorede hun stadig +200, så det tegner godt. Jeg tror godt at hun kan komme tæt på Yuna Kim, hvis hun løber (nær) fejlfrit.
Wagner's programmer mangler lidt mere fokus og klart koncept - jeg kunne bedre lide hendes programmer af Philip Millls. Forhåbentlig får hun tweaket på det som sæsonen går.
Det burde ikke være nødvendigt for Mao at lande hele 7-8 spring hvor langt de fleste af dem er de sværere af slagsen for at komme tæt på kim, kims layout består for det meste kun 3S og 3T og 2A og hvor hendes piruetter og trinseq når typisk heller ikke altid får level 4.
jeg kan virkelig ikke forstille mig, at hun bare kan komme valsene tilbage og forvente de højeste program komponenter og plus 3 i GOE som hun plejer. Min personlige opfattelse er at folk generelt er blevet opmærksomme på at hendes PCS og GOE og især goe er langt højere end hvad hun egentlig fortjener især til hendes ikke spring elementer.
iøvrigt så landede Asada 5 rene tripple spring plus en underroteret 3A :)
Du glemmer at Kim udfører 3Lz+3T i begge programmer, og to triple lutzer i det lange program. Ja, hun har ikke den højeste basisværdi af damer, men hun er pålidelig i modsætning til de andre damer - hun er i stand til at levere rene programmer, hvor de fleste damer ikke gør. Hendes faktiske udførte sværhedsgrad er oftest højere end de andre damer (inkl. Asada).
Jeg synes, at du undervurderer Kim. Faktisk valsede hun tilbage ved VM 2013, leverede rene programmer, fik +3 i GOE for spring og adskillige 10.00'ere i programkomponenter. Nu er Kim selvfølgelig skadet, så det bliver en hård prøve, om hun kan gøre det igen...
Jeg kiggede protokollen igennem for SA 2013, og Asada fik vist kun udført 4 rene triple spring i sit lange program (3F, 3S, 3F, 3Lo). Hendes lutz (to fødder og udvendig skær) og triple axel (< og fald) vil jeg ikke betegne som rene.
Kim faktiske basisværdi er oftest langt under Asada, ved VM havde Asada den højeste basisværdi mens kims var nummer 4 på trods af at kim samlet set scorede langt over takkede være hendes program componenter og goe. og kigger man på mange af deres tidligere konkurrencer er dette også tilfældet. men Kim er generelt også kendt for at få de høje points via goe og komponenterne.
Asada landede lutzen på en fod, og hvis du kan betragte Kim korte program ved vm for rent, så er Asada lutz ved denne konkurrence også ren, da de begge havde udvendige skær, men ellers var springet fuldt roteret og landet på en fod. i selve performancen kan man også tydelig se at hun lander på en fod, denne artikle bekræfter det også:
http://www.2013skateamerica.com/davis-white-machida-lead-day/
jeg vil iøvrigt sige at jeg er rigtig glad for din blog, da den giver alle de nødvendige informationer omkring konkurrencerne, jeg har også lagt mærke til at altid forholder dig så objektiv som overhovedet muligt, så hvis du kunne være interessant at høre om din personlige mening til nogle af konkurrencerne, set bort fra resultaterne :)
Ja, Kims basisværdi er lavere end Asada, men når det kommer til alt, så er hendes tekniske score (TES) som regel en del højere, og det er i sidste ende det, som er vigtigst.
Jeg synes dog, at det er sejt at Asada forsøger 8 triple spring i det lange og håber hun får dem landet denne sæson.
Asada's landing på lutz er svær at se, men jeg tror nu at hun havde det man kalder "slight touch-down of free leg". Så ikke to fødder, men heller ikke én fod. Flutzen tror jeg ikke, der er nogen tvivl om: hun har skøjten på udvendigt skær, men skifter i sidste øjeblik til indvendigt på afsæt.
Jeg prøver oftest at være objektiv i min blog. Jeg ville gerne prøve at lave indlæg, hvor jeg deler min personlige mening, men jeg mangler desværre tid - jeg har også fuldtidsstudier at se til, og det er måske sundt at få noget søvn og holde mit computerforbrug på under 95% af min vågne tid :-)
Jeg kunne ikke spotte noget "slight touch down" selvom jeg satte den på replay flere gange, så det er jeg personlig ret uenig med!
Du må iøvrigt undskylde de mange stavefejl, men det er altså skrevet i hast!
Hmm. Tror ikke vi får et endegyldigt svar om lutzen, medmindre vi kan få fat i en dommer fra konkurrencen.
Send en kommentar