lørdag den 3. august 2013

Musik update: Maia Shibutani / Alex Shibutani

Maia og Alex poserer til deres USOC portrætter. (Foto: Getty)

Søskendeparret Maia Shibutani og Alex Shibutani har kæmpet en smule med at finde deres stil, siden de vandt VM-bronze i 2011. Forhåbentlig rammer valgene plet i den olympiske sæson, da de som USA's nr. 3 isdansepar altid må se sig over skulderen.

Begge programmusik var valgt før VM. Deres korte dans til Finnstep er til sange fremført af Michael Bublé, og duoen vil inkorporere rytmerne foxtrot og quickstep. Danseren Corky Ballas har hjulpet parret med den korte dans.

Parret har valgt noget ret u-klassisk til deres fridans. Denne er nemlig til musik af Michael Jackson. Det vil dog ikke blive en ren medley. "Wanna Be Startin' Something" vil starte dansen, og "Thriller" vil formentlig ende dansen. Til midtersektionen har 1966 Quartet genindspillet en instrumental version af "Ben", således at den passede med parrets ønsker.

Shibutani'erne starter sæsonen ved U.S. International Figure Skating Classic. Dernæst er det Grand Prix'erne Skate America og NHK Trophy.

Kilde: maiaandalex.com

Ingen kommentarer: