lørdag den 3. august 2013

Musik update: Ashley Wagner

Ashley Wagner fastholdte sin position som USA #1 dame på trods af et par fald her og der. Udfordringen denne sæson bliver at endelig komme på podiet ved de store konkurrencer. Målet er blandt andet at få udført sin triple flip-triple tåloop kombination.

Det korte program er til Pink Floyds "Shine on You Crazy Diamond" med koreografi af Shae-Lynn Bourne. Programmet er angiveligt råt og sexet.

Det lange program er til Sergei Prokofievs Romeo & Juliet med koreografi af David Wilson, hvilket passer til damernes yndlingstema denne sæson: russisk ballet.

Wagner vil debutere sit lange program ved Japan Open, og dernæst bliver det Grand Prix'erne Skate America og Trophée Eric Bompard.

Du kan se Wagners nye galaprogram til Eurythmics' "Sweet Dreams" (koreografi af Shae-Lynn Bourne), som fremført ved All That Skate her:


Kilde: icenetwork

1 kommentar:

Cee sagde ...

Jeg glæder mig til at se hendes nye programmer. Specielt det korte. Det er et virkelig godt musikvalg - én af mine favoritter. Jeg tror, det vil passe godt til hende.
Vh Christina