lørdag den 24. august 2013

Musik update: Kiira Korpi

Korpi ved Grand Prix Finalen 2012/13, som blev afholdt i Sochi. (Foto: AP)

Finske Kiira Korpi har misset VM de to forrige sæsoner pga. skade, men hun er fast besluttet på at nå frem til det kommende Vinter OL 2014 i Sochi (hvilket vil blive hendes tredje Vinter OL).

For at nå sit mål har Korpi valgt at træne hos Rafael Arutunian i Lake Arrowhead, Californien, og her har hun trænet siden juli. Arutunian træner pt. også amerikanske Ashley Wagner.

Det nye korte program er til Jeff Becks guitarversion af "A Day in the Life" af The Beatles. Koreografi er af Jeffrey Buttle. Korpi vil beholde forrige sæsons lange program til Once Upon a Time in America af Ennio Morricone med koreografi af Shae-Lynn Bourne.

Korpi gør sin sæsondebut i næste måneds Nebelhorn Trophy, hvor hun håber på at kvalificere en plads til Finland til Vinter OL 2014. Dernæst er der Grand Prix'erne Skate Canada og Trophée Eric Bompard.

Kilde: www.stll.fi (finsk)

Ingen kommentarer: