onsdag den 23. januar 2013

U.S. Nationals 2013 forudsigelser - Damer

Ashley Wagner er den regerende nationale mester. (Foto: Getty Images)

Damernes konkurrence ved de amerikanske mesterskaber er prestige eventen, og med kun to pladser til VM bliver kampen om guld og sølv (som altid) nervepirrende.

Den regerende mester Ashley Wagner er favorit at forsvare sin titel, omend historikken taler imod hende: ingen dame har forsvaret sin titel siden Michelle Kwan i 2005. Ikke desto mindre har Wagner haft den stærkeste sæson blandt feltet med to GP sejre og sølv ved Finalen. Hun pådrog sig dog en mindre hofteskade i det lange program efter to fald, så hendes momentum kan måske være skadet.

Den regerende nationale juniormester Gracie Gold har haft hypen, men har ikke helt levet op til den. Det blev til en 7. plads ved Skate Canada, men hun kom igen og tog sølv ved Rostelecom Cup. Gold har de svære triple-triple kombinationer, hvilket kan bringe hende foran, såfremt hun ikke flopper for de andre spring.

Tidligere mester Mirai Nagasu skuffede forrige år, men denne sæson har hun stille og roligt arbejdet sig op. Det blev til en 4.- og 3. plads ved GP'erne. Nagasu har en god chance for podieplads, men hun kan til tider lade fejl gå sig på og lade det ødelægge resten af programmet.

Christina Gao lagde sæsonen hårdt ud med sølv ved Skate America, men hun har ikke formået at gentage udførelser som dette siden. Ikke desto mindre er hun den eneste amerikanske dame, som kvalificerede sig til Finalen foruden Wagner.

Regererende bronzevinder Agnez Zawadzki begyndte også sæsonen stærkt med en sejr ved U.S. Int'l Classic og bronze ved Rostelecom Cup, men det blev kun til en 5. plads ved NHK Trophy. Zawadzki har de store spring, men hun mangler stadig en del stabilitet på disse.

Caroline Zhang overraskede alle med en 4. plads forrige år, men denne sæson har resultaterne kun været skuffende: en 9.- og 10. plads ved GP'erne (ud af 10). Selvom hun lander sine spring, vil lave programkomponenter holde hende nede.

Foruden seniorerne kæmper en del af pigerne om en tur til Junior VM. Vi har JGPF sølvvinder Hannah Miller, samt Angela Wang og Leah Keiser som endte på en hhv. 4.- og 6. plads ved samme konkurrence.

Mine forudsigelser
1. Ashley Wagner
2. Gracie Gold
3. Mirai Nagasu
4. Christina Gao
5. Agnes Zawadzki
6. Angela Wang
7. Hannah Miller
8. Caroline Zhang
9. Leah Keiser
10. Courtney Hicks

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: